Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

Lige om hjørnet er 2021, og det er tid til at finde dit nytårsforsæt. For 2020 er snart slut, og vi kan sikkert blive enig om, at det har været lidt af et annus horribilis. Et rigtigt møgår. Sådan har det været, siden Corona tog fat i marts, lukkede lande og satte dagsordenen for alt. Og sådan er det endnu her ved udgangen af året. Det kan kun blive bedre, og måske er det fint at starte med dig selv. For hvis verden ikke vil, kan du.

Måske vil du træne mere, tabe dig eller have en bedre økonomi. Det kan også være, at du bare gerne vil pille mere navle og sove mere – og bedre. Uanset kommer artiklen her med nogle bud på dit kommende nytårsforsæt, og hvordan du får det til at holde længere end til februar.  

Historien bag nytårsforsættet

Du finder historien bag nytårsforsættet langt tilbage. Ifølge Illustreret Videnskab kan traditionen spores 4000 år bagud i tid, hvor det handlede om at levere de redskaber tilbage, man havde lånt. Senere i oldtidens Rom lovede folk at være gode mod hinanden, og med kristendommen blev løfterne udskiftet med bønner og faste.  

Sådan er det ikke i dag – og så dog. For efter en aften og måske også et år med rigelig mad, drikke og fest bruger vi vores forsæt til at justere det alt sammen. Du afleverer noget af alt det tilbage, du har fået for meget af i året, der er gået. Hvordan du holder dine forsæt og nogle af de mest populære, skal vi se på i det næste. 

Sådan holder du dit nytårsforsæt

Når du skal holde dit nytårsforsæt, er der især to råd, der går igen. Sæt realistiske mål og lav en plan for dem. Det skriver Videnskab.dk. De har samlet en række eksperter, som giver deres bud på, hvordan du når i mål med dit forsæt. 

Her fortæller de, at selvom det kan virke dumt og kontraproduktivt, kan det være en rigtig god ide, at du sænker dine forventninger lidt. Det kan du for eksempel gøre ved at sige: 

  • Jeg skal spise lidt mindre. 
  • Jeg skal tage den lidt mere med ro. 
  • Jeg skal snakke lidt mindre.

Hvis du for eksempel går ind i det nye år med en ambition om at spise færre søde sager, skal du ikke sige, at du slet ikke vil spise slik, kun lidt mørk chokolade én gang i ugen. Du skal hellere sige, at du vil spise lidt mindre slik. Så kan du til gengæld holde det og gradvist ændre dine vaner.

De 10 mest populære nytårsforsætter i 2020
  • Vægttab 
  • Mere motion 
  • Rygestop 
  • Få en kæreste 
  • Drik mindre alkohol 
  • Arbejd mindre 
  • Stop neglebidning 
  • Se familien mere 
  • Stop med at bande 
  • Drik mindre kaffe 

Planlæg dit nytårsforsæt

Derefter anbefaler eksperterne, at du laver en plan for, hvordan du vil nå dit nytårsforsæt og mål. Jo mere ambitiøs målet er, jo mere detaljeret skal din plan være. Hvis du for eksempel vil smide et bestemt antal kilo, skal du sætte dig et mål, nogle delmål og ikke mindst lave en tidsplan.

Du skal med andre ord skrive ned, hvor mange kilo vil du tabe i alt, hvor lang tid det skal tage, og hvordan du vil gøre det? Hvad skal du for eksempel veje efter en måned, to måneder, tre måneder, og hvordan vil du tabe dem? Måske ved at spise mindre, træne mere eller begge dele?

Her kan indgå nogle Hvis-så-situationer. Går du for eksempel ud og spiser, eller skal du træne, kan du opstille nogle sandsynlige scenarier. Det kan være, at du skal bestille salat og ikke burger, når du er ude, og at du skal bestille en sort kaffe i stedet for en latte med sødmælk. Når det øsregner, skal du ikke træne ude, men inde i tørvejr ved siden af sofaen.

Din plan skal være så tilpas realistisk, at du mentalt kan forestille dig dine delmål og mål uden at miste pusten. Du skal kunne se, det er besværet værd, men også at det bliver sjovt at komme i gang. Det næste giver dig nogle tips og tricks til, hvordan du holder nogle af de mest almindelige nytårsforsæt. 

Planlægning

Nytårsforsæt om vægttab og motion

Et af de mest oplagte nytårsforsæt, som går igen hvert år, er at tabe sig eller skrue op for motionen. Derfor får du her nogle tips til vægttab og motionDet er vigtigt, du er realistisk og starter der, hvor du er. Du skal altså ikke ud og løbe hverken 10 eller 5 kilometer på dag ét, hvis det er længe siden, du sidst har løbet. Det er ærgerligt at blive skadet, fordi du er for ivrig.

Heldigvis er der gode råd at hente. iForm har opstillet en række, du kan tage udgangspunkt i, når du skal i gang. Og her skal du igen (igen) starte med at lave en plan. Hvad vil du opnå, hvordan vil du opnå det, og hvor meget tid kan du bruge? Sørg for, at målet er opnåeligt, sjovt og research grundigt, før du starter. Det kan også betale sig at finde en træningsmakker, så I er to om at komme af sted.

Sammen med din træningsplan har IForm desuden hele 50 gode råd til, hvordan du smider 1 kilo, som du kan gøre til en del af din hverdag. Du kan for eksempel erstatte stivelse med grøntsagerstå op på jobbet tre timer hver dag eller lave englehop NU. Følg linket og læs mere.  

Nogle alternative nytårsforsætter
  • Jeg vil sætte mere kulør på hverdagen. 
  • Færre to-dos, flere ta-das.
  • Skab din egen signatur-drink. 
  • Leg mere. 
  • Tag et billede hver dag i 2020.  
  • Køb en cykelhjelm. 
  • Hold, hvad du lover. 
  • Pil mere navle. 
  • Lær at være alene. 
  • Sov sødt – længere tid.  

Fordele ved hjemmetræning

Hvis du gerne vil have store, markerede muskler, er hjemmetræning ikke en oplagt mulighed, men i mange andre situationer er fordelene mange. Det kan nemlig være en rigtig god ide at starte med at træne hjemme og først senere finde et center, når du er kommet godt i gang med dit nytårsforsæt.

Hvis du vil træne hjemme, kan du med fordel bruge naturen. Her findes udendørs legepladser og fitnessområder, du frit kan bruge, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Du kan for eksempel bruge en bænk, som du kan se i videoen her. Du kan selvfølgelig også løbe eller gå en rask tur. Her er en række løbeprogrammer, så du kommer godt i gang.  

Derhjemme kan du lave øvelser som for eksempel armbøjninger og mavebøjninger, squats, planke og meget andet. Det er en effektiv og enkel måde at få motion på. Du kan finde et 10 minutters hjemmetræningsprogram her. Hvis du vil lave det som en del af din arbejdsrutine, kan du læse om de såkaldte aktive pauser i vores artikel om at opgradere hjemmekontoret.  

Det behøver ikke koste dig noget særligt at komme i gang med at træne udenfor, hjemme eller på job. Hvis du har et par gode løbesko, træningstøj og en måtte, kan du starte med det samme. Løbeshoppen har lavet en god guide til, hvordan du finder de rigtige sko, og tøj og måtte kan købes i enhver sportsbutik med et bare nogenlunde stort sortiment.

Fitnesscenter

Hvis du beslutter dig for at træne i et center, får du adgang til alt fra løbebånd, romaskine, tunge vægte og holdtræning. Det eneste, du skal bruge, er løbesko og træningstøj. Fordelen er, at du hurtigt kommer i gang og finder den træningsform, der passer dig, så du kan indfri dit nytårsforsæt.

Når du leder efter det rigtige center, er det vigtigt at finde et, der ligger tæt på, hvor du bor. Det er ærgerligt at skulle ud på en lang tur. Det kan være demotiverende og ligefrem forhindre dig i at komme af sted. Dertil kommer centerets faciliteter og prisen, selvfølgelig. Hvis du for eksempel gerne vil træne på nogle bestemte hold, er det måske vigtigere end det, det koster, eller omvendt. Det afhænger af, hvad du vil.

Før du beslutter dig for et center og køber et medlemskab, kan du de fleste steder få en gratis prøvetræning. Husk også, at mange centre har kampagnetilbud, meget passende oftest i januar. Her kan du for eksempel spare oprettelsen. For et medlemskab koster penge. Hvis du vil træne på hold, koster det ofte lidt mere, end hvis du vil træne alene. Du kan finde priser, faciliteter og placering på kædernes hjemmesider.

10 råd til at drikke mindre fra Alkohol og Samfund 
  • Drik af små glas i stedet for store. 
  • Tag mindre slurke. 
  • Sæt dit glas fra dig, når du ikke drikker. 
  • Spis noget sideløbende med, du drikker. 
  • Veksl mellem alkohol og en læskedrik. 
  • Drik vand eller en læskedrik og spis godt, inden du drikker. 
  • Hold glasset i den hånd, der falder dig mindst naturlig 
  • Sid ned, når du drikker. Folk drikker mere, når de står op.
Nytårsforsæt 2021

Sig farvel til cigaretter med et nytårsforsæt

Har du også svært ved at sige farvel til cigaretterne, er et nytårsforsæt måske løsningen. Sundhed.dk har en række råd til, hvordan du bedst muligt kvitter dem én gang for alle. Og så sparer du penge. Ifølge Nicorette sparer du i gennemsnit knap 1000 kroner hver måned.

Du skal først og fremmest vide og finde ro i, at trangen til en cigaret i starten vil melde sig mange gange hver eneste dag. Efter bare 3 måneder er trangen næsten helt væk.  Når den kommer, er det vigtigt, du har en plan for, hvordan du bekæmper den. Her har Sundhed.dk lavet en liste med eksempler.

  • Gå en hurtig tur rundt om huset eller længere, hvid du har tid. 
  • Drik et stort glas vand, gerne med en dråbe citron. 
  • Stimuler mundhulen og tænder med en tændstik eller børst dine tænder. 
  • Tag dig et brusebad eller afslappende bad. 
  • Hold vejret et øjeblik, luk øjnene og tænk på noget morsomt eller godt.

En sidste mulighed, du kan skrive på din liste, er Stoplinien. Det er en gratis telefonrådgivningsservice, som hjælper dig der, hvor du er. Du kan altså ringe derind, når trangen kommer, og den bare ikke vil slippe. Følg linket og læs mere.

Røgfri med nytårsforsæt og apps

En anden og endnu mere digital mulighed, der hjælper dig med at vinke farvel til cigaretterne, er appen XHALE. Den er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og er ganske gratis. Den henvender sig især til unge, men kan selvfølgelig bruges af alle aldre.  

Her får du professionel hjælp til at stoppe og oveni motiverende beskeder fra en række kendte mennesker. Her kan du også holde øje med, hvor mange penge du har sparet, og så kan du se, hvad der sker med kroppen.   

En anden app, du kan hente, er E-kvit. Den er også gratis, og her får du sendt beskeder metips, opmuntringer, øvelser og videoklip, som gør, at det bliver lettere at gennemføre stoppet.  

Der findes desuden en række alternativer som coaches, bøger og kurser, du kan købe, hvis de gratis alternativer ikke hjælper dig tilstrækkeligt i mål med dit nytårsforsæt. 

Stop med at bide negle med Samvirke
  • Køb produkter, du kan smøre på neglene, som får dem til at smage dårligt.
  • Undgå flossede negle. Du skal have godt med B-vitamin, D-vitamin og kalcium. 
  • Hold hænderne i gang og munden fuld. Det kan være med strikketøj og bolsjer.
  • Smør tabasco på neglen eller at udvælge én bidefinger.

Spar penge med et nytårsforsæt

Et andet nytårsforsæt, du måske overvejer, er at spare penge eller få bedre orden i din økonomi. Hvis du er på SU, kan du læse mere i vores artikel om to studerende, to budgetter, og du kan læse om, hvordan du lever sparsommeligt i spænd livremmen ind.

Uanset er det en rigtig god ide at lave et budget. Du kan finde en god og ikke mindst gratis budgetskabelon hos Råd til penge. De skriver en overskuelig guide til, hvordan du laver dit budget.

Start med din indtægt. Det er oftest din lønindtægt, og du kan finde gamle lønsedler i e-Boks. Derefter finder du dine faste udgifter. Det er dem, du betaler regelmæssigt, for eksempel husleje, el, streamingtjenester og forsikringer. Det kan også være A-kasse og fagforening. Noget betaler du hver måned, andet hvert kvartal.

Dine variable udgifter er alt det, der ændres fra måned til måned. Det er for eksempel personlig pleje og fornøjelser som restaurantture, barregninger og gaver. Når du ved cirka, hvor meget du bruger, kan du sætte rammerne for, hvor meget du vil bruge på det fremadrettet.

Til sidst er der bare tilbage at sørge for, at budgettet balancerer, så der ikke er minus på kontoen hver den første. Hvis der tværtimod er et solidt overskud, kan det eventuelt sættes over på en opsparing. Det kan du læse mere om i vores guide til opsparing.

Lån penge til dit nytårsforsæt

Uanset hvad du sætter dig for, er vi sikre på, du når i mål, og hvis du mangler penge, kan du let og bekvemt låne dem hos KreditNU. Du kan låne op til 25.000 kroner med en fast løbetid på 24 måneder, og hvis du vil infri lånet før tid, kan du selvfølgelig også det – uden ekstra omkostninger.  

Martin Nielsen

Author Martin Nielsen

Martin arbejder blandt andet med indhold for Blue Finance Denmark. Han har siden 2015 arbejdet med content inden for mange forskellige brancher - både for private virksomheder og for landsdækkende magasiner. I de seneste fire år har han beskæftiget sig særligt med økonomi.

More posts by Martin Nielsen