Fastelavn på budget

Nu er der ikke længe til fastelavn! Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag. Dette betyder altså, at fastelavn falder et sted mellem 1. februar og 7. marts. Den normale hverdag begynder så småt nu at vende tilbage, hvilket betyder at du altså med god samvittighed kan holde et brag af en fastelavnsfest.

Hvor stammer fastelavn fra?

I dag er det børnene der fejrer fastelavn, men det var faktisk oprindeligt en voksenfest, hvor mænd og kvinder klædte sig ud samt festede i flere dage med en hel del mad og drikke. Fastelavn var stort set en voksenfest helt op til ca. år 1900. Det er ikke helt nemt at sætte et præcist årstal på fastelavns oprindelse. Man ved dog med sikkerhed at fastelavn har rødder helt tilbage langt før reformationen (år 1536), hvor Danmark var et katolsk land. Fastelavn stammer fra det plattyske ord vastelavent. Ordet vastelavent betyder fasteaften og henviser til den 40 dages lange faste, som starter efter fastelavnstiden og varer til påske.

Fastelavnstiden

Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag. Her klæder børnene sig ud og slår katten af tønden i f.eks. idrætsforeninger. Fastelavnssøndag var i gamle dage en af de sidste dage, hvor man måtte spise kød. Fastelavnssøndag hed derfor også flæskesøndag.

Efter fastelavnssøndag kommer fastelavnsmandag. Her klæder nutidens børn sig igen ud for at slå katten af tønden – denne gang i skolen, børnehaven eller vuggestuen. Fastelavnsmandag har førhen også været en af de sidste dage, hvor man måtte spise kød. Denne dag hed derfor også flæskemandag.

Den tredje dag er hvidetirsdag, men denne dag fejres stort set ikke mere. Førhen da man fejrede dagen, spiste man fin, hvid mad såsom hvidt hvedebrød eller måske mælk med hvedeboller i. Hvidetirsdag er en slags overgangsdag inden den sidste dag i fastelavnstiden. Det er fra hvidetirsdag fastelavnsbollerne oprindeligt stammer fra.

Den fjerde dag er askeonsdag, og den fejres stort set heller ikke mere i folkekirken. Denne dag var tidligere en bods- og andagtsdag. På denne dag, hvis man mødte op i kirken og angrede samt var bevidst om sine synder, fik man malet et sort kors af aske i panden. Askeonsdag fejres stadig i den katolske kirke. Denne dag indleder også den 40 dages lange påskefaste.

Fastelavnsmasker

Lad børnenes kreativitet udfolde sig ved at lave deres helt egne unikke fastelavnsmasker. Du kan finde en masse forskellige pynt frem til dem og lade børnenes fantasi få frit løb. Det kan være du finder pynt til dem såsom karton i forskellige farver, fjer, perler, glimmer samt klistermærker. Husk også saks og lim. Til fastelavnsmaskerne findes der sider på internettet, hvor du kan downloade skabeloner, som du bare skal printe ud og klippe efter. Og så kan dine børn designe dem samt sætte deres helt eget præg på dem i form af pynt.

Du kan downloade dine fastelavnsmaske skabeloner samt få inspiration til at pynte dem lige her.

Fastelavnsris

Til fastelavn er det en tradition, at der hører flotte og festlige fastelavnsris til. Fastelavnsriset består af et bundt birkegrene (eller hvad man nu kan finde). Man kan pynte fastelavnsris som man vil, men man pynter dem som regel med flotte figurer i karton, masker og papirkvaster. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Fastelavnsris af genbrugsmaterialer

Du kan faktisk godt spare nogle penge ved at lave dine fastelavnsris af genbrugsmaterialer. For i stedet for at købe grene i supermarkedet til dit fastelavnsris, så kan du finde dem ude i naturen sammen med børnene. Når I har fundet grenene, skal I binde dem sammen til bundter og I er derefter klar til at gå i gang med hele pynte-processen. I kan sikkert finde papir, saks, lim samt nips ting som kan blive til pynt til jeres hjemmelavet fastelavnsris. Hvis du f.eks. har noget gavebånd til overs fra julen, så kan du bruge dette til at binde rundt om fastelavnsrisene som sløjfer. Det er en god idé igen at inddrage børnene her, da det er deres fastelavnsris – så selvfølgelig skal de have lov til at være kreative og lave dem selv.

Få inspiration til jeres fastelavnsris her.

Fastelavnspynt

Til en rigtig fastelavnsfest må der gerne pyntes pænt op, og det må gerne være festligt med masser af farver og masser af katte! Leder du efter fastelavnspynt, så kan du enten vælge at lave det selv eller købe det. Hvis budgettet ikke rækker til så meget, så kan du vælge at lave DIY fastelavnspynt. Det er billigere end at købe det selv, så du kan spare penge ved det. Dog kræver det at du er kreativ og har tid til at sidde og nørde med det. Hvis du ikke har tid eller overskud til at lave alt selv, så kan du lave en kombination af det, hvor du køber noget og selv laver noget. På den måde sparer du også penge.

Du kan få inspiration til dit DIY fastelavnspynt her.

Fastelavnskostumer

Til fastelavn hører der selvfølgelig fastelavnskostumer med til. Her kan du vælge at købe dem, lave dem selv eller købe brugte fastelavnskostumer. Hvis du ikke har så mange penge til rådighed og prøver at holde fastelavnsfesten på et bestemt budget, så vil vi anbefale, at du laver fastelavnskostumerne selv eller køber brugte kostumer på f.eks. DBA, altså Den Blå Avis.

Lav dem selv – DIY

Hvis du ikke har så mange penge til rådighed til fastelavn, så kan du vælge at lave dine fastelavnskostumer selv, i stedet for at købe dem helt nye. Det er da ret cool! På den måde sparer du penge og tid på at vente på at kostumet bliver leveret til dig. Du kan få inspiration på nettet til dine egne fastelavnskostumer, da mange har lavet DIY fastelavnskostumer.

Find inspiration her.

Brugte fastelavnskostumer

Du kan snildt finde kostumer til dine børn på Den Blå Avis. Priserne starter fra en flad halvtredser, så der er penge at spare ift. hvis du skulle købe helt nye kostumer. Og hvis børnene endnu ikke ved hvad de gerne vil være, så er det en oplagt mulighed at gribe chancen og finde et kostume de kan lide på den Blå Avis.

Hvis du vil gøre dagen ekstra sjov og spændende for børnene, så kan du kåre en vinder til ”bedste drenge udklædning, bedste pige udklædning samt mest kreative udklædning”. Det er nemlig ikke alle der kan vinde i katten af tønden, så derfor vil det være en god idé at have præmier og kåringer til de bedste samt mest kreative udklædninger. Som præmie kan du købe en fin lille pokal eller en medalje til vinderne.

Sjove fastelavnslege

Til fastelavn hører der selvfølgelig også sjove fastelavnslege til! Dine børn vil elske det, samtidig med I alle hygger jer. Vi kommer her med to bud på sjove fastelavnslege.

Slå katten af tønden

En klassiker til fastelavn er at slå katten af tønden. Tønden kan du købe i legetøjsbutikker eller supermarkeder. Sammen med børnene kan du pynte tønden med maling, fjer, papir, glimmer osv. – det er kun fantasien der sætter grænser. Pynt den med hvad end du synes kunne være festligt. Hvis det er større børn der skal slå katten af tønden, og du gerne vil gøre det lidt sværere, så kan du sætte tønden i vand nogle dage forinden, så den kan blive rigtig modstandsdygtig, når de skal slå på den. Så bliver det også en større udfordring at slå den i stykker. Til slå katten af tønden skal du altid huske kroner til kattekongen og kattedronningen. Den der slår bunden ud af tønden, bliver kronet som kattekonge. Den person, som slår det sidste bræt ned, bliver kronet som kattedronning. Dog anbefales det at lave en lille ændring fra de originale spilleregler, fordi at det sidste bræt ofte ryger af tønden i høj fart. Dette er farligt for tilskuere samt de deltagende børn. De nymoderne regler siger derfor, at personen der slår bunden ud krones som kattekonge, og den der slog lige inden bliver altså kattedronning.

Sørg for at remse reglerne op og pensle dem så meget ud som muligt, så der ikke opstår konflikter mellem børnene. Fastelavnstønden bør også altid hænge helt stille før, at den næste person må gå hen og slå til tønden. Husk at holde afstand til den der slår, både pga. covid-19,  men også af sikkerhedsmæssige årsager så ingen kommer til skade – da personen der skal slå til tønden står med et bat.

Bide til bolle

Endnu en klassiker til fastelavnsfesten er ”bide til bolle”. Det handler her om at hænge fastelavnsboller, krydderboller eller en anden slags bolle, op på en snor, så der er en til hver deltager. Deltageren skal kunne nå bollen med munden. Legen ”bide til bolle” går derefter på at deltagerne skal konkurrere med hænderne på ryggen om at spise deres bolle først samt hurtigst. Hvis I synes at legen er lidt for nem, så kan I tage bind for øjnene for at gøre det lidt sværere.

Find inspiration til andre sjove fastelavnslege lige her.

Fastelavnsboller – bag selv i stedet for at købe

Fastelavn er lig med fastelavnsboller. Det er langt billigere og måske også lækrere at bage fastelavnsboller selv end at købe dem hos bageren til tårnhøje priser. Ved bageren kan prisen for fire styk nemt komme op på 50 kroner eller mere. Hvis du derimod selv bager dem, kan du for samme beløb købe ingredienserne til fastelavnsbollerne – og du har nok de fleste ingredienser i forvejen derhjemme. Og når du selv bager fastelavnsbollerne, bliver der jo langt flere end fire styk, hvilket bare er endnu en ting der taler for at bage selv. Du kan også inddrage dine børn i bagearbejdet. Det er nemlig både sjovt og lærerigt at deltage i for dine børn, når I skal forberede jer til fastelavn. På den måde får du også lidt familie-tid med dine børn, hvor I laver noget andet end normale hverdagsting.

Find en opskrift på fastelavnsboller her.