fbpx

Læsetid: 7 minutter

Har du slentret rundt i det hyggelige latinerkvarter i hjertet af Aarhus? Har du hilst på Dronningen på hendes sommerresidens Marselisborg? Og har du mærket suset i maven fra frit fald i Tivoli Friheden?

Aarhus har uendelige oplevelser at byde på, og byen lever uden tvivl op til sin titel som ”smilets by”. Aarhus er den perfekte by at være studerende i, men det kan være svært at vælge imellem alle de skønne tilbud og arrangementer. Når du er studerende og på SU, må du nødvendigvis forholde dig til, hvilke oplevelser og hvilken livsstil, der passer til dit budget. I blogindlægget her giver vi dig en guide til storbyliv i Aarhus på SU.

Aarhus

Aarhus er Danmarks næststørste by og Jyllands hovedstad. Rent geografisk er Aarhus midtby skønt placeret mellem to skove og med strande, der vender ud mod Kattegat. Der er 340.000 indbyggere i Aarhus, hvoraf 50.000 er studerende. Dette er det største antal studerende i forhold til antal indbyggere i Danmark, og Aarhus kan derfor med god grund betegnes som en studieby.

Storbyliv i smilets by

Når det bliver sommer, og uddannelsesinstitutionerne meddeler om optagelse på de forskellige studier, begynder det at strømme med unge mennesker til Aarhus. Og det er spændende at bo i en by som Aarhus. Byen rummer både natur, kultur, gastronomi og et populært natteliv. Men som studerende skal du også passe på ikke at lade dig rive med. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis man skal hoppe med på alle tilbud, og du kan sagtens opleve Aarhus uden at ruinere din økonomi. Husk på at det altid afhænger af dig, og den måde du vælger at leve storbylivet på. Sørg for at prioriter, hvad der er vigtigt for dig, og gå på kompromis med det, du kan ofre og dermed også nedprioritere rent økonomisk.

Læs også: 5 tips til et billigere madbudget

Seværdigheder i Aarhus

Aarhus er et ganske spændende sted, når det kommer til seværdigheder og attraktioner, og heldigvis for dig kan mange af dem besøges ganske kvit og frit. Vi har samlet et lille udpluk af steder, som er særligt relevante for dig som studerende. Find selv mere inspiration hos VisitAarhus.

 

Væksthusene i botanisk have

Hvis du er interesseret i planter og botanik, eller hvis du blot har brug for et anderledes pusterum, så bør du uden tvivl besøge væksthusene i botanisk have. Udover den udendørs park, som byder på endeløse gåture, kan du også kvit og frit besøge væksthusene. Her kan du opleve planter fra forskellige klimazoner verden over og blive klogere på, hvilke planter vores mad og drikke blandt andet stammer fra.

 

Kunsthal Aarhus

Hvis du derimod har en interesse for kunst og kultur, bør du slå et smut forbi Kunsthal Aarhus. Kunsthal Aarhus er et museum i hjertet af Aarhus, som af turister ofte bliver trumfet af naboen AROS. Men dette mindre museum har selv en masse at byde på. Kunsthal Aarhus rummer stærk samtidskunst og eksperimenterende udstillinger, og så der er tilmed gratis entre.

 

Salling Rooftop

Har du brug for en stille og rolig oplevelse uden for mange indtryk og ny viden, bør du besøge Salling Rooftop. Tagterrassen stod færdigt i 2017 og har hver dag mange besøgende fra nær og fjern. Fra tagterrassen kan du nyde en 360 grader panoramaudsigt over Aarhus, og, hvis modet er der, kan du bevæge dig ud på glaspladen, der hænger et godt stykke ud over gågaden.

Studierabatter

Ud over forskellige seværdigheder og arrangementer med gratis entre, findes der i Aarhus også mange steder, hvor du kan drage fordel af din position som studerende. Der er studierabatter at hente i flere butikker, på barer og på forskellige entrebilletter, og du kan derfor sagtes leve et storbyliv på budget. Du kan blandt andet finde gode studierabatter på f.eks. AROS Kunstmuseum, Moesgaard Museum, Aarhus Teater, Den Gamle By og mange flere steder.

3 apps til dit storbyliv

  • Opdag Aarhus
  • AU Find
  • Studiz

Spisesteder i Aarhus

Aarhus har også meget at byde på rent gastronomisk, og et storbyliv kalder på middage ude i byen. Men når du er på SU, må du hellere holde dig fra michellin-restauranterne. Det betyder dog ikke at du behøver gå på kompromis med kvalitet og god stemning. Du får her tre gode bud på SU-venlige spisesteder i Aarhus.

 

Aarhus Street Food

Hvis du og dine venner har hver jeres smag for mad, eller i blot ønsker et billigt og uformelt måltid, kan i besøge Aarhus Street Food. Aarhus Street Food består af 26 forskellige mad-og drikkevarerboder, og hallen er indrettet med langborde og hyggelige lyskæder. Der findes mad til enhver smag, og hos næsten alle boder kan du få et hovedmåltid for under 100 kr.

 

Kowloon

Er du til hurtig og god, asiatisk mad? Så bør du besøge Kowloon, der både har en restaurant i Banegårdsgade og på Frederiksgade. Her kan du vælge mellem flere forskellige autentiske retter, og du kan eksempelvis få en hovedret til kun 85 kr.

 

Oli Bistro

Hvis du ønsker at spise lidt finere ude en aften, og vil have mere end blot en hurtig burger, så foreslår vi Oli Bistro, der ligger i altid hyggelige Mejlgade. Her serveres der billig mad fra det franske landkøkken. På denne lille, hyggelige restaurant får du tre retter for kun 145 kroner, og både maden og stemningen er i top.

storbyliv

Barer og værtshuse i Aarhus

Aarhus’ summer af liv om dagen, men aftenen og natten er bestemt ingen undtagelse. Et rigtigt storbyliv inkluderer byture, og Aarhus har et spændende natteliv, der blandt andet byder på billige fadøl, bordfodbold og dans til den lyse morgen. Og du kan sagtens gå i byen og feste løs, selvom du er studerende. Der er flere steder der tilbyder læskende drikke til gode priser.

 

Herr Bartels

Lige midt på den altid befolkede strækning langs åen i Aarhus, finder du Herr Bartels. Den lille bar på hjørnet ved Åboulevarden og Harald Skovbys Gade serverer læskende cocktails til mellem 70-90 kr., men hver dag serveres udvalgte cocktails med tilbuddet 2 for 1’s pris, hvilket gør det til et særlig studierelevant bar.

 

Kuhstall

Hvis du bevæger dig lidt længere ned langs Åboulevarden, finder du Der Kuhstall, som er en tysk inspireret afterski- og dansebar. Her vrimler ofte med mange unge mennesker, og der er også særligt gode studietilbud, og Kareoke hver tirsdag. Du kan f.eks få 2 timers fri vodka-energy for 50 kr.

 

Vinstuen

I samme område, og nærmere bestemt for enden af Fiskergyde, finder ud Vinstuen. Vinstuen er en hyggelig og uformel bar, hvor du kan hygge dig med dine venner både i hverdagen og i weekenderne. Her kan du købe en kande fadøl for cirka 100 kr. før kl. 00, hvilket må siges at være en sand SU-pris. Her bliver også vist vigtige sportsbegivenheder, så det er bare med at tage vennerne under armen.

Lej en cykel

Det vrimler med cyklister i Aarhus. Trods de mange bakker og smukke kuperede terræn er Aarhus en fantastisk cykelby. Du kan naturligvis komme langt på gåben, men et storbyliv i Aarhus er bare sjovere og nemmere at udforske på to hjul. Hvis du ikke er den heldige ejer af en cykel, kan du nemt leje en cykel ved Swapfiets på Mejlgade. Her kan du leje en god cykel på abonnementsordning således, at cyklen er din, så længe du betaler en månedlig ydelse på 175 kr. Du får endda gratis reparationer med i købet.