Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

Er du nysgerrig på, hvordan du får penge tilbage via cashback? Det er ofte ret enkelt at tilmelde sig cashback-services, men sørg for at dobbelttjekke betingelserne for cashback først. Her på siden kan du blive klogere på fordele og ulemper ved cashback, og hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er cashback?

Cashback er et slags belønningssystem, hvor du som forbruger kan få nogle af pengene tilbage for dine køb, hvis du handler med et bestemt kreditkort eller handler ved visse banker, butikker eller onlineplatforme. Det er dermed en slags omvendt rabatkupon, hvor man får nogle af pengene tilbage. Typisk vil det være en procentdel af købets værdi, som man kan få tilbage som kontantrabat eller et fremtidigt tilgodebevis.

Hvad betyder cashback?

Hvis man skulle oversætte ‘cashback’ direkte, ville det betyde ‘penge tilbage’, hvilket stemmer helt overens med termens betydning i denne sammenhæng.

Ofte stillede spørgsmål om cashback

Hvad er cashback med Visa?

Cashback med Visa kan give dig penge tilbage på dine køb, når du bruger dit Visakort ved en lang række butikker, webshops og restauranter. Det kræver, at du er tilmeldt programmet.

Hvordan virker cashback?

Der er forskel på cashback-programmer, og hvordan de fungerer.

Typisk vil du optjene en form for rabat på dine køb, som du har mulighed for at bruge på fremtidige køb eller få udbetalt.

Kan cashback betale sig?

Når cashback er gratis, kan det godt betale sig, da det i det tilfælde er en kontant rabat, du får tilbage for dine køb.

Hvis du betaler gebyrer eller omkostninger for at deltage i et cashback-program, bør du regne på, om det kan betale sig i forhold til de pågældende udgifter.

Er cashback gratis?

Cashback er gratis ved nogle udbydere såsom hos Visa.

Undersøg altid vilkårene for cashback hos den enkelte udbyder, så du ikke ender med at betale for noget, som du ikke har lyst eller råd til.

Hvilke butikker er med i cashback?

Nogle butikskæder har deres egen cashback-program eller har et samarbejde med en partner om cashback.

Derudover er rigtig mange butikker med i Visas cashback-program. Dem kan du finde her.

Er cashback med Visa sikkert?

Ja, det er det. Du kan læse meget mere om betingelserne for deres cashback-program på deres hjemmeside.

Forskellige typer af cashback

Der findes mange forskellige typer af cashback. Man kan inddele cashback-udbydere i 4 underkategorier:

  • Cashback via kreditkort
  • Cashback via butikker/butikskæder
  • Cashback via online portaler/platforme
  • Cashback via banker

Der findes en lang række cashback-programmer på markedet i dag. Du kan undersøge de enkelte virksomheders cashback-koncepter nærmere ved at tjekke deres hjemmeside ud. Nedenfor ser vi nærmere på nogle kendte og populære cashback-programmer.

Visa cashback

Visas cashback-program er et loyalitetsprogram, hvor man belønnes for at bruge sit Visakort i udvalgte butikker, restauranter og webshops. Når man er tilmeldt deres cashback-program, optjener man rabatter på sine køb ved deres samarbejdspartnere. Denne rabat kan udbetales til ens bankkonto, når den overstiger 100 kr.

Bosch cashback

Hos Bosch har de af og til cashback-kampagner på specifikke produkter, hvor der fx kan være mulighed for at få nogle af pengene for købet tilbage. Du kan melde dig ind i deres medlemsklub MyBosch helt gratis og få besked om nye cashback-kampagner. Hvis du registrerer dine Bosch-køb på din MyBosch-profil, kan dette også give en række fordele såsom procentrabatter på det næste køb samt udvidede garantier.

Siemens cashback

Hos Siemens kan man melde sig ind i deres kundeklub “My Siemens” og derved få adgang til et univers med forskellige rabatter og fordele – og herunder også få besked om deres jævnlige cashback-kampagner. Som medlem af deres kundeklub får man bl.a. 10% rabat på udvalgte ting i deres shop samt mulighed for ekstra garantier.

Fordele ved cashback

  • Mulighed for at optjene kontante rabatter og få dem udbetalt
  • Mulighed for at optjene tilgodebevis eller rabatter til fremtidige køb
  • Cashback-rabatter kan ofte kombineres med andre rabatter

Ulemper ved cashback

  • Kræver registrering eller et bestemt betalingsmiddel
  • Kan være begrænset til bestemte butikker / kategorier
  • Rabatterne er ikke altid beskrevet helt tydeligt

Princippet bag cashback

Princippet bag cashback spiller bl.a. på psykologiske principper om belønning, som mennesker helt naturligt bliver draget af. Når man handler og får besked om, at man har optjent en rabat via cashback, aktiveres belønningscenteret i hjernen. Det giver en øjeblikkelig tilfredshedsfølelse, uagtet om den reelle rabat måske ikke er særlig stor. Hvis der er en gevinst, opfatter vores hjerne det som en god handel.

Vær opmærksom på dine forbrugsvaner

Det smarte ved cashback-princippet er, at du kan få penge tilbage på ting, du alligevel ville købe og dermed få rabat på fremtidige køb. Men hvis du begynder at købe unødvendige ting og bruge cashback-rabatterne til at finansiere andre unødvendige ting, går den økonomiske fordel ved rabatterne lidt tabt. Cashback er derfor mest smart i tilfælde, hvor det ikke bruges som incitament til øget forbrug.

Cashback: Skal/skal ikke?

Er du som forbruger i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til cashback-programmer? Det er vigtigt at have din egen økonomiske situation for øje. Sørg for at være opmærksom på dine købevaner, så du kan holde øje med, at du ikke øger dit forbrug unødvendigt.

Husk også at læse betingelserne for cashback-programmer eller -kampagner igennem så du har styr på eventuelle minimumsbeløb, udløbsdatoer eller lignende. Så undgår du at købe ting uden at få rabat, som du måske har budgetteret med. Hvis du bruger rabatterne strategisk, kan cashback sagtens være et fordelagtigt økonomisk værktøj til at holde dine udgifter nede.

Fordele og ulemper for virksomheder

For virksomheder er der også både fordele og ulemper ved cashback. Som forbruger kan du få et mere nuanceret og kritisk blik på konceptet ved at sætte dig ind i disse.

Fordele for virksomheder

Når virksomheder tilbyder cashback-ordninger, er der en stor chance for at folk bliver tilbagevendende kunder, fordi det kommer til at fungere som en slags loyalitetsprincip, hvor folk optjener flere rabatter. Det kan give øget salg og større indtjening for virksomhederne, og derudover kan det øge kundernes loyalitet over for en virksomhed. Derfor er der klare fordele for virksomheder ved at introducere cashback-koncepter.

Ulemper for virksomheder

Cashback-kampagner vil dog oftest medføre en række omkostninger for virksomhederne, og derfor er det oftest kun større virksomheder, hvor det giver mening. For disse virksomheder vil den øgede indtjening kompensere for de ekstra omkostninger.

Kristina Geertsen

Author Kristina Geertsen

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina Geertsen

Leave a Reply