Ansøgning
Hvor gammel skal jeg være for at få et lån?
For at kunne ansøge om et lån hos KreditNU skal du være mellem 23 og 70 år. Læs mere i vores lånevilkår.
Kan jeg få et lån, hvis jeg er i RKI?
Nej, det kan du ikke. Vi tilbyder desværre ikke lån til ansøgere i RKI, da vi ikke ønsker at sætte folk i yderligere gæld.
Du kan selvfølgelig ansøge igen, når du har betalt dit udestående og er kommet ud af registreret.
Hvornår får jeg svar på min låneansøgning?
Det gør du samme dag, hvis du ansøger i vores åbningstid. Vi foretager kreditværdighedsvurderingerne manuelt, så behandlingstiden kan variere alt efter travlhed.
Du vil dog ofte have svar inden for 1-2 timer. Hvis låneansøgningen godkendes, bliver pengene overført som en straksoverførsel til det kontonummer, du har angivet.
Hvordan ansøger jeg om en låneomlægning?
Du kan ansøge om en låneomlægning fra din KreditNU-profil, når du har udvist tilstrækkelig betalingsvillighed.
Vi foretager altid en ny kreditværdighedsvurdering af dig ved ansøgning om en låneomlægning. Din ansøgning vil derfor kunne afvises, hvis vi vurderer, at dit rådighedsbeløb ikke er højt nok til at kunne afdrage på det nye lån.
Hvornår modtager jeg pengene?
KreditNU laver straksoverførsel på alle godkendte låneansøgninger. Det betyder, at pengene er på vej, når du først har modtaget en sms på, at din låneansøgning er godkendt.
Det skal bemærkes, at vi hos KreditNU, grundet vores ansvarlige interne retningslinjer for udlån, kun kreditvurderer og udbetaler godkendte låneansøgninger i vores åbningstider. Dem kan du finde på forsiden.
Betaling
Hvornår får jeg en faktura fra KreditNU?
Du modtager en faktura fra Riverty på mail en måned efter, du er blevet godkendt til et lån. Du har herefter 10 dage til at betale fakturaen.
Hvis du fx bliver godkendt til et lån d. 7. april, modtager du den første faktura d. 7. maj.
Hvis du ikke får mailen i din indbakke, så husk at tjekke mappen med spammail. Når der er gået en måned fra du har optaget lånet, kan du også altid se dine fakturaer på fakturainfo.dk. Her logger du ind med MitID.
Kan jeg oprette en fast overførsel?
Ja, det kan du godt. Du kan dog ikke tilmelde vores virksomhed til PBS. Men du kan oprette en fast overførsel i din netbank.
Husk at tilføje dit låneaftalenummer og planlæg overførslen til din faste betalingsdato. Du kan finde dit lånenummer på din profil, og bankoplysninger finder du i mailen med din faktura fra Riverty.
Har du ved en fejl overført dit afdrag til KreditNU, overfører vi pengene til Riverty for dig. Ved gentagende fejl bliver der dog pålagt et håndteringsgebyr.
Hvordan lukker jeg mit lån hos KreditNU?
Når du har indbetalt din restgæld, bliver din låneaftale automatisk afsluttet.
Hvis du vil lukke/opsige din låneaftale hos os, skal du kontakte Riverty, da det er dem, du afdrager på lånet til. Du skal sende en skriftlig opsigelse til dem og oplyse, hvornår du opsiger din låneaftale. Du kan finde Rivertys kontaktinformationer her.
Kan jeg indbetale mere end de månedlige afdrag?
Ønsker du at nedbringe dit lån yderligere, er du velkommen til at gøre dette uden ekstra omkostninger.
Vær dog opmærksom på at du ikke kan betale for to måneder på en gang.
Hvad er en minimumsbetaling?
Din minimumsbetaling afhænger af dit lånebeløb. Du kan på din låneaftale se, hvor meget du skal betale hver måned.
Du finder din faktura med instruktioner til at betale på din profil.
Hvordan opsiger jeg min låneaftale?
Vi har intet opsigelsesvarsel – når du indbetaler din restgæld, bliver din låneaftale automatisk afsluttet.
Du er dog velkommen til at skrive til os på [email protected], hvis du vil lukke din låneaftale.
Vores lån
Hvad kan jeg låne til?
Du kan låne til lige det, du har lyst til. I ansøgningsprocessen stiller vi spørgsmål til, hvad dit lån skal bruges til.
Men dit svar har ingen indflydelse på vurderingen af din ansøgning.
Hvad er løbetiden på jeres lån?
Løbetiden på vores lån er som udgangspunkt 24 måneder. Du kan dog til enhver tid indfri dit lån før tid, uden at det koster ekstra.
Hvor meget kan jeg låne?
Du kan ansøge om lån på mellem 4.000 og 25.000 kroner hos KreditNU.
Vores kreditværdighedsvurdering afgør i sidste ende, hvor stort et beløb du kan blive godkendt til.
Hvor stort et lån kan jeg få?
Det kommer an på din økonomi. Vi kreditvurderer alle låneansøgninger individuelt. Det betyder, at vi foretager en samlet kreditværdighedsvurdering på baggrund af oplysninger fra bl.a. CPR-registret, RKI og dine kontooplysninger. Herefter finder vi ud af, om vi kan bevillige dig et lån.
Skal jeg stille sikkerhed for lånet?
Nej, du skal ikke stille sikkerhed for lån hos KreditNU.
Du behøver derfor ikke at eje fast ejendom, bil eller lignende, der skal stilles som sikkerhed, for at låne penge hos os.
Hvad koster det at låne hos KreditNU?
Vores lån har ingen månedlig rentetilskrivning. I stedet opkræver vi et etableringsgebyr på 25 % af dit lånebeløb, som lægges til din hovedstol.
Læs mere her om prisen på vores lån.
Kan jeg have flere lån på samme tid?
Nej, du kan kun have ét lån hos KreditNU.
Profil og generelt
Hvad er Monthio?
Monthio leverer bankdata i forhold til de nye PSD2-muligheder, der er åbnet op for.
Ved at give samtykke via Monthio modtager KreditNU kategoriserede oplysninger om indtægter og udgifter fra din bank. Disse oplysninger benytter vi i kreditværdighedsvurderingen.
Hvorfor kan jeg ikke logge ind på min profil?
Hvis du har prøvet at logge ind med din mobilkode flere gange uden held, så vent en time og prøv igen. Genstart gerne din telefon. Anmod om en ny kode og prøv at logge ind igen. Husk at kigge i spammappen. Hvis det stadig ikke virker, så ring ind til kundeservice i vores åbningstid, så kan de guide dig igennem det.
Min identitet er blevet misbrugt, hvad gør jeg?
Hvis du opdager, at nogen har optaget et lån hos KreditNU i dit navn og med dit MitID, skal du straks anmelde det til politiet og underrette KreditNU.
KreditNU og politiet samarbejder herefter om at opklare sagen. Vær opmærksom på, at du stadig hæfter for lånet.
Få svar på dine spørgsmål
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 78 762 764 eller skrive til os her.
Mandag-torsdag fra kl. 8.00 – 20.00
Fredag fra kl. 8.00 – 18.00
Weekender fra kl. 10.00 – 18.00
Kontakt os
78 762 764
Mandag-torsdag fra kl. 8.00 – 20.00 | Fredag fra kl. 8.00 – 18.00 | Weekender fra kl. 10.00 – 18.00
