Kristina Geertsen
Content ManagerKristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.
Læsetid: 10 minutter
Hvis man er i økonomiske vanskeligheder og har svært ved at betale et eller flere udeståender, kan man risikere at ende i RKI. Noget, de fleste har hørt om og gerne vil undgå. Men hvad betyder det helt præcist, og hvad skal man gøre for at komme ud af registret igen? Det ser vi nærmere på her på siden.
RKI – hvad er det?
RKI står for Ribers Kredit Information. Det er Danmarks største register over såkaldte “dårlige betalere” og er ejet af virksomheden Experian. Registret gælder både for privatpersoner og virksomheder.
Man kan ende i RKI, hvis man ikke har betalt sine regninger efter flere påmindelser og rykkere for betalingen eller betalingerne. Det skyldige beløb skal være minimum 200 kr. Det offentlige må dog først indberette dig til RKI, hvis du skylder minimum 7500 kroner.
Processen før du ender i RKI
Der er en række specifikke krav til betalingspåmindelserne. Rykkerne for betalingerne skal være skriftlige, og man skal have modtaget tre rykkere, før man kan ende i RKI.
Derudover skal de to første sendes med minimum 10 dages mellemrum, og de må ikke advare om, at man kan ende i RKI. Det er først den tredje rykker, der må advare om dette. Man skal desuden være minimum 18 år for at blive registreret i RKI. Læs mere om RKI her.
Konsekvenser ved at være registreret i RKI
Hvis man er registreret i RKI, kan man ofte ikke låne penge eller indgå andre økonomiske aftaler. Man vil derfor typisk ikke kunne få banklån, mobilabonnement, kreditkort eller indgå afbetalingsaftaler ved køb af ting. Det kan også ske, at man kan få svært ved at hyre folk som fx håndværkere. Hvis du er registreret i RKI, kan du desværre heller ikke låne hos KreditNU.
Registret bruges af låneudbydere til at vurdere ens kreditværdighed og samlede økonomiske situation. Det er bedst og mest holdbart for alle parter, at der ikke lånes penge ud til folk, som ikke er i stand til at betale pengene tilbage.
Firmaer må kun slå personer op i registret, hvis de har indgået en forretnings- eller handelsaftale med dem. Arbejdsgivere må som hovedregel kun søge efter oplysninger om ansatte i RKI, hvis de har en særlig slags stilling.
Kom ud af RKI
Når du betaler din udestående gæld, bliver du automatisk slettet fra registret. Sørg for at få en kvittering på, at du har indbetalt gælden, så du har mulighed for at bevise din indbetaling. For at være på den sikre side kan du skrive til den kreditor eller det inkassofirma, som har indberettet dig til RKI, og bede dem om at slette din registrering.
Selv hvis du ikke indfrier din gæld, vil du automatisk blive fjernet fra RKI efter 5 år. Det sletter dog ikke dit udestående, og derfor kan du stadig modtage rykkere for gælden. Kreditoren kan dog ikke indberette dig igen i forbindelse med den samme gæld. Men kun hvis der opstår et nyt ubetalt udestående.
Gode råd til at undgå RKI-registret
- Læg et budget
- Skab overblik over din økonomi
- Tilmeld dine faste udgifter til Betalingsservice
- Hold øje med din konto løbende
Værktøjer til at forbedre din økonomi
- Appen ‘Lommebudget’.
- Find relevante budgetposter og læg et budget.
- Book en gratis rådgivningssamtale hos Forbrugerrådet Tænk.
Hvordan tjekker jeg om jeg er i RKI?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er registreret i RKI eller ej, kan du nemt selv tjekke det ved at gå ind på hjemmesiden dininfo.dk. Du skal logge ind med dit MitID. Herefter kan du, om du i øjeblikket er registreret i RKI.
Hvis du ikke kan betale dit udestående i RKI
Hvis du ikke kan betale dit udestående og dermed komme ud af RKI, er det altid en god idé at kontakte dem, du skylder penge. Det kan være, at I kan blive enige om en afdragsordning eller en anden løsning, der kan passe begge parter.
Åbent og lukket register i RKI
Man kan være registreret i et åbent eller et lukket register i RKI. Hvis du er registreret i det lukkede register, skylder du mellem 200 og 1000 kroner, og andre kan ikke se din registrering. Er du registreret i det åbne register, skylder du over 1000 kroner. I dette tilfælde har relevante virksomheder og myndigheder som fx banker mulighed for at slå dig op og se, at du er registreret i RKI.
Sådan får du styr på din økonomi igen
Når der er lavet en handleplan for afviklingen af din gæld, gælder det om at holde snuden i sporet. Det er samtidig en oplagt anledning til at give din økonomi et grundigt eftersyn og foretage nødvendige justeringer.
Få overblik med et realistisk budget
Start med at lægge et budget baseret på dine nuværende indtægter og udgifter. Det giver dig et klart billede af, hvor meget du har tilbage hver måned, når faste og nødvendige udgifter er betalt. Dette rådighedsbeløb er dit udgangspunkt for øvrigt forbrug. Er det for lavt, bør du overveje alternative løsninger.
Gennemgå dine faste udgifter
Gennemgå alle dine faste betalinger og afmeld det, du ikke har strengt brug for. Undersøg også, om der findes billigere alternativer – fx til abonnementer, forsikringer eller mobilabonnement.
Opbyg en buffer – lidt ad gangen
Hvis det er muligt, så sæt et mindre beløb til side hver måned. Selv en lille opsparing kan gøre en stor forskel, når der opstår uforudsete udgifter – eller hvis du har et særligt ønske, du gerne vil opfylde.
Få hjælp til din økonomi
Virker din økonomiske situation uoverskuelig? Så er det en god idé at søge hjælp eller rådgivning. Der findes flere steder, hvor man kan få økonomisk rådgivning. Det kan være en god hjælp til at få klarhed, tips og brugbare værktøjer. Du kan fx få hjælp hos Dansk Folkehjælp, Den Sociale Retshjælp eller Forbrugerrådet Tænk.
