Sådan lægger du et budget

Har du brug for at få styr på din økonomi og få et bedre overblik over selv samme? Så er en af de bedste løsninger at lægge et budget. Det gør det muligt for dig at holde styr på, hvor meget du må og kan bruge på forskellige poster. Det er et meget konkret værktøj til at få styr på sin økonomi ved at sætte specifikke tal på de forskellige faste udgifter. På den måde kan man regne sig frem til, hvad det resterende rådighedsbeløb er. Det er også det beløb, som fx kan bruges på spontane og sjove ting.

Sådan lægger du et budget – trin for trin

Du kan med få ret simple trin hurtigt få lagt et realistisk budget for den kommende tid.

1. Skriv alle dine månedlige indtægter ned. Husk at det skal være beløb efter skat, så det er de egentlige beløb, du har til rådighed på din konto.
2. Skriv alle dine månedlige udgifter ned. Det er udgifter som husleje, el, telefonabonnement, forsikringer, licens, streamingtjenester, kontingenter, afdrag på lån og lignende.
3. Træk udgifter fra indtægter og find ud af, hvad dit resterende rådighedsbeløb er.
4. Prøv herefter at danne overblik over, hvor meget du bruger på mad og hvor meget det er realistisk, du bruger på mad ud fra dit rådighedsbeløb.
5. Find ud af hvad det resterende beløb er til øvrige udgifter, når du har trukket madposten fra. Det kan være udgifter til frisør, tandlæge, restaurantbesøg, gaver, tøj, koncerter og andet.
6. Lav et budget for et helt år. Faste udgifter kan både falde månedligt, årligt, halvårligt eller kvartalsvist. Hvis du lægger et budget for hele året, kan du dividere beløbene ud, så du sætter et tilstrækkeligt beløb til side hver måned. På den måde undgår du at blive overrasket af en ekstra stor regning.

Tips til at få styr på din økonomi

Nogle af de faste udgifter betales kun kvartalsvist eller årligt, og her kan det være en god idé at oprette en budgetkonto. Så kan du hver måned overføre et fast beløb, så du har sat pengene af til regningen. På den måde undgår du, at der lige pludselig er en kæmpe regning, du ikke har råd til.

I forhold til dit madbudget kan du vælge at hæve pengene hver måned, så du løbende kan holde øje med, hvor meget du har brugt. Det har en helt anden virkning at have pengene mellem hænderne rent fysisk i stedet for bare at svinge dankortet. Når man betaler med kort eller mobil, oplever man ikke på samme måde, at man bruger penge, fordi det hele går så hurtigt og man slet ikke ser pengene.

Du kan med fordel også gå dine faste udgifter efter i sømmene med jævne mellemrum. Der kan være penge at spare, hvis du opsiger medlemskaber, som du alligevel ikke bruger eller har gavn af. Hvad enten det er en streamingtjeneste, en avis eller et fitness-medlemskab. Det hele tæller i det samlede billede.

Hvad er et godt rådighedsbeløb?

Dit rådighedsbeløb er det, der er tilovers, når du har betalt dine regninger. Det er meget individuelt, hvad et godt og fyldestgørende rådighedsbeløb er. Det kommer an på, hvor store dine øvrige udgifter er og hvad du ellers har brug for penge til hver måned. Finanstilsynet har lavet nogle tommelfingerregler om realistiske rådighedsbeløb:

• 5.000-6.000 kroner om måneden for singler
• 8.500-10.000 kroner om måneden for samlevende
• + 2.500 kroner per barn for børnefamilier

For nogle vil dette beløb være lavt, for andre vil det være passende. Men det kan anbefales at se disse tal som vejledende minimumskrav at gå ud fra. Dit rådighedsbeløb skal både kunne dække mad, tøj, fritidsinteresser, gaver, ferie, frisør, medicin, eventuelle nye ting, penge til opsparing og uforudsete udgifter som bilregninger og andet. Det er derfor mange ting, så det er altid godt at have lidt ekstra på kontoen til diverse.

Hvor meget skal man spare op til uforudsete udgifter?

Selvom man lægger et budget og kan se, at man har råd til alt det nødvendige, vil der altid dukke noget uforudset op. Pludselig skal man have lavet en rodbehandling eller bilen skal på værksted eller andet. Det er aldrig til at vide, men det er dog ret sikkert, at sådanne udgifter dukker op fra tid til anden.

Derfor er det en god idé at være forberedt på dem og have en lille opsparing som buffer. Jo større opsparing jo bedre, naturligvis. Men det kommer an på dine indtægter og nuværende situation. Hvis du slet ikke har en opsparing på nuværende tidspunkt, kan du begynde at lægge lidt til side hver måned og langsomt opbygge en opsparing. Opret gerne en separat konto til din opsparing, så du ikke nemt kommer til at bruge af den.

Nogle mener, at man skal have omkring 50.000 kr. stående på sin opsparing. Andre siger, at en god tommelfingerregel er at have en månedsløn stående. Det er meget individuelt, men det rigtige svar er nok, at du skal have det beløb stående, som giver dig ro i maven. Hvis du er hårdt spændt for og ikke har mange midler for tiden, kan en buffer på 5000 kroner betyde meget. Du kan altid starte med at spare op og hele tiden sætte nye mål for det beløb, du gerne vil have til at stå på opsparingskontoen.

Hvad så hvis du ikke har råd til det hele?

Det kan ske, at du finder ud af, at du har flere udgifter end indtægter. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at prioritere dine udgifter. Hvis du har budgetteret med, at du har penge til byture, sjov og fornøjelse hver måned, kan det være nødvendigt at skære ned på dette beløb. De nødvendige ting som mad, husleje og forsikringer er essentielle udgifter, som det er nødvendigt at prioritere. Du kan selvfølgelig gøre alt for at optimere disse poster, så der er flere penge til andre ting såsom sjov og fornøjelse. Du kan læse mere om at lave billig mad her og andre sparetips her.

Det er derfor enormt vigtigt, at du gennemgår alle dine udgifter og finder ud af, om noget kan spares væk. Det er dumt at betale for noget, du ikke bruger, hvis dit budget er stramt. Du kan også begynde at tænke i alternativer, så du begynder at løbe i stedet for at betale for et fitness-abonnement. Du kan købe secondhand-tøj i stedet for helt nyt tøj, og du kan skrue ned for dyre drinks i byen. Når først man begynder at tænke over sit forbrug, kan det blive nemmere at tænke i billigere løsninger.

Hvad kan 2 personer leve for om måneden?

Finanstilsynets anbefaling for to personer i en husstand er et rådighedsbeløb på 8.000-10.000 kroner. Et realistisk madbudget for to voksne i samme husstand vil være på omkring 3000 kroner. Tallet er dog vejledende og afhænger af jeres personlige præferencer, livsstil og rådighedsbeløb. Når man er to personer, er der ofte penge at spare i forhold til madbudgettet sammenlignet med en husholdning på en person. Det er nemlig ikke så meget ekstra, der skal købes, og på den måde er det økonomisk smart at være flere om et madbudget.

Sådan overholder du dit budget

Når du har lagt et budget, er tiden kommet til at overholde det. Det er den svære del, og her skal man hele tiden være vågen og opmærksom. Hold øje med dit forbrug løbende på din bankapp eller en anden app til at tracke forbrug. Husk at sætte penge af til din opsparing, så du altid har en buffer til uventede udgifter og andet, du ikke har med i dit budget. Det er en god idé at sørge for at dit budget er realistisk. Sørg derfor for at sætte penge af til jul, fødselsdage og lignende, som alle bruger penge på ret ofte. Det er bedre at indberegne alle udgifter, så du ikke pludselig står i en træls situation og mangler penge til noget bestemt.