Sådan lægger du et budget

Har du styr på din økonomi? Et budget er dit vigtigste værktøj til økonomisk kontrol. Med et budget ved du præcist, hvor meget du kan bruge hver måned – og undgår ubehagelige overraskelser på kontoen. Her på siden gennemgår vi trin for trin, hvordan du lægger et realistisk budget, der giver dig fuld kontrol over din økonomi.

Sådan lægger du et budget – trin for trin

Du kan med få ret simple trin hurtigt få lagt et realistisk budget for den kommende tid.

Trin 1:

Skriv dine månedlige indtægter ned. Husk at det skal være beløb efter skat, så det er de egentlige beløb, du har til rådighed på din konto.

Trin 2:

Skriv dine månedlige udgifter ned. Det er udgifter som husleje, internet, el, mobilabonnement, forsikring, licens, streaming, kontingenter til fx a-kasse, afdrag på lån og lignende.

Trin 3:

Træk udgifter fra indtægter og find ud af, hvad dit resterende rådighedsbeløb er.

Trin 4:

Dan dig overblik over dit madforbrug og hvor meget det er realistisk, du bruger på mad ud fra dit rådighedsbeløb.

Trin 5:

Beregn dit resterende beløb til øvrige udgifter, når du har trukket madposten fra. Det kan være udgifter til frisør, tandlæge, restaurantbesøg, gaver, tøj, koncerter og andet.

Trin 6:

Lav et budget for et helt år. Faste udgifter kan både falde månedligt, årligt, halvårligt eller kvartalsvist. Fordel alle udgifter ud over 12 måneder for at undgå overraskende regninger.

Tips til at få styr på din økonomi

Opret budgetkonto til kvartalsvise udgifter

Nogle af de faste udgifter betales kun kvartalsvist eller årligt. Til disse kan det være en god idé at oprette en budgetkonto. Så kan du hver måned overføre et fast beløb, så du har sat pengene af til regningen. På den måde undgår du, at der lige pludselig er en kæmpe regning, du ikke har råd til.

Gennemgå dine faste udgifter regelmæssigt

Du kan med fordel også gå dine faste udgifter efter i sømmene med jævne mellemrum. Der kan være penge at spare, hvis du opsiger medlemskaber, som du alligevel ikke bruger eller har gavn af. Hvad enten det er en streamingtjeneste, en avis eller et fitness-medlemskab. Det hele tæller i det samlede billede.

Hæv kontanter til madbudgettet

Hæv dit madbudget kontant hver måned. Når pengene er væk, er budgettet brugt. Mange bruger 3.000-4.000 kr. om måneden på mad som single. Kontanter gør det lettere at sige nej til impulskøb – når mobilen ikke kan betale, må du vente til næste måned.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Dit rådighedsbeløb er det, der er tilovers, når du har betalt dine regninger.

Hvad skal et rådighedsbeløb dække?

Dette beløb skal både kunne dække mad, tøj, fritidsinteresser, gaver, ferie, frisør, medicin, eventuelle nye ting, penge til opsparing og uforudsete udgifter som bilregninger og andet.

Finanstilsynets anbefalinger til rådighedsbeløb

Finanstilsynet har lavet nogle vejledende minimumskrav til realistiske rådighedsbeløb:

• 5.000-6.000 kroner om måneden for singler
• 8.500-10.000 kroner om måneden for samlevende
• + 2.500 kroner per barn for børnefamilier

Det er meget individuelt, hvad et godt og fyldestgørende rådighedsbeløb er. Det kommer an på, hvor store dine øvrige udgifter er og hvad du ellers har brug for penge til hver måned.

Sådan opbygger du en opsparing

Selvom man lægger et budget og kan se, at man har råd til alt det nødvendige, vil der altid dukke noget uforudset op. Pludselig skal man have lavet en rodbehandling eller bilen skal på værksted eller andet. Det er aldrig til at vide, men det er dog ret sikkert, at sådanne udgifter dukker op fra tid til anden.

Derfor er det en god idé at være forberedt på dem og have en lille opsparing som buffer. Jo større opsparing jo bedre, naturligvis. Men det kommer an på dine indtægter og nuværende situation. Hvis du slet ikke har en opsparing på nuværende tidspunkt, kan du langsomt opbygge en opsparing. Opret gerne en separat konto til din opsparing, så du ikke nemt kommer til at bruge af den.

Hvor meget skal du spare op?

Nogle mener, at man skal have omkring 50.000 kr. stående på sin opsparing. Andre siger, at en god tommelfingerregel er at have en månedsløn stående. Det er meget individuelt, men det rigtige svar er nok, at du skal have det beløb stående, som giver dig ro i maven.

Hvis du er hårdt spændt for og ikke har mange midler for tiden, kan en buffer på 5000 kroner betyde meget. Du kan altid starte med at spare op og hele tiden sætte nye mål for det beløb, du gerne vil have til at stå på opsparingskontoen.

Handlingsplan, når budgettet ikke går op

Hvis dine udgifterne overstiger indtægterne, kan du gøre følgende:

• Prioriter dine udgifter: Must-have: Husleje, mad, transport, forsikringer. Nice-to-have: Streaming, restauranter, ny tøj.
• Find besparelser: Opsig ubrugte abonnementer. Skift til billigere mobil/internet. Lav mad derhjemme i stedet for takeaway.
• Tænk i alternativer: Weekend-job, freelance eller salg af ting, du ikke bruger.

Sådan overholder du dit budget

Når du har lagt et budget, er tiden kommet til at overholde det. Det er den svære del, og her skal man hele tiden være vågen og opmærksom. Hold øje med dit forbrug løbende på din bankapp eller en anden app til at tracke forbrug. Husk at sætte penge af til din opsparing. Så har du altid en buffer til uventede udgifter og andet, du ikke har med i dit budget.

Det er en god idé at sørge for at dit budget er realistisk. Sørg derfor for at sætte penge af til jul, fødselsdage og lignende, som alle bruger penge på ret ofte. Det er bedre at indberegne alle udgifter, så du ikke pludselig står i en træls situation og mangler penge til noget bestemt.