Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

Står du tit og mangler penge til de større udgifter? Eller er der en fed ferie, som du ikke har råd til lige nu? Så er en opsparing en rigtig god løsning.

Det er altid godt med en økonomisk buffer i form af en opsparing i nødstilfælde eller ved særlige investeringer. I dette blogindlæg guider vi dig til, hvordan du får bygget en solid opsparing op og dermed en sundere økonomi.

Hvad er en fornuftig opsparing?

Det er meget individuelt, hvad der er en fornuftig opsparing. Det afhænger bl.a. af faktorer som alder, indtægt og livssituation. Men det er altid en god idé at have en opsparing. Faktisk kan det at sætte 100 kr. til side hver måned både gøre noget ved din økonomiske forståelse og det daglige overskud.

En fornuftig opsparing er en opsparing, hvor du hverken betaler for lidt eller for meget ind hver måned. En tommelfingerregel er, at du altid bør betale lidt mindre ind på din opsparingskonto end din økonomi kan holde til. På denne måde undgår du at tage for store bidder af dit månedlige budget og ende med underskud sidst på måneden.

Fordele ved en opsparing

Der er nærmest kun fordele ved at lægge penge til side hver måned. De fleste vil sige, at økonomisk sikkerhed og fleksibilitet er de største fordele. Det giver mulighed for at spare op til større ting, som man ønsker sig. Og man er ikke på spanden, hvis computeren pludselig går i stykker, og man skal have en ny. Det er derfor en måde at undgå økonomisk stress og få mere økonomisk selvstændighed. Det giver for mange bedre livskvalitet.

En solid opsparing er alfa og omega, hvis du ønsker en sund økonomi, der ikke er præget af gæld og et evigt lavere rådighedsbeløb, fordi du hele tiden betaler af på din gæld. Eller endnu værre optager ny gæld for at betale anden gæld.

Opsparingsberegner

Indtast dit opsparingsmål, hvor meget du allerede har sparet op, og hvor lang tid du har til at nå målet.












Resultat

Månedlig opsparing nødvendig: 0 DKK

Sådan sparer du op

Det er ikke svært at starte en opsparing, og du kan komme i gang med selv de mindste beløb. Det kræver en smule tålmodighed og at gøre det til en vane at spare op. At spare penge op handler egentlig om at ændre sin generelle tilgang til økonomi. For at spare op er man nemlig enten nødt til at forbruge mindre eller forbruge anderledes, så man er i stand til at lægge penge til side hver måned uden at røre dem i slutningen af måneden.

Derfor kræver det en generel vaneændring, hvis du skal spare nogle penge op, som du tidligere har været vant til at bruge. Det kan være en god idé at oprette en separat opsparingskonto ved din bank, så pengene står for sig selv, og du ikke bruger af dem lige så nemt.

3 hurtige tips til opsparing:

  • Spar op i forhold til din indkomst
  • Vær realistisk omkring din opsparingsplan
  • Opret flere konti

Lav et mål

Før du planlægger din opsparing ned i detaljer, er det en god idé at gøre dig tanker om, hvad opsparingen skal bruges på. Det kan være nemmere at starte sin opsparingsrejse, hvis du har et konkret mål. Det kan være et månedligt mål om at lægge et vist beløb til side om måneden eller et mål om at nå et vist beløb på din opsparingskonto, så du har råd til at købe en bestemt ting uden at blive helt ruineret. Det er en god motivationsfaktor, hvis du sparer op til noget såsom en fed rejse eller et nyt køkken.

Hvordan og hvor meget vil du spare op?

Vil du lave en børneopsparing eller en opsparing til en sprogrejse, til et hus, eller overvejer du en tidlig pension?  Du kan også med fordel have flere opsparinger, hvis du har flere forskellige planlagte fremtidsudgifter. Du kan også sætte tal på, hvor meget du vil spare op, og hvornår pengene skal være sparet op. På denne måde kan du nemt regne ud, hvor meget du skal lægge til side hver måned. Du skal også finde ud af, hvor pengene skal komme fra. Det kan være du kan skære ned på dit madbudget, droppe fitnessabonnementet eller forbruge mindre på diverse-posten.

Vælg en opsparing uden binding

En opsparing uden binding betyder ganske enkelt, at du som udgangspunkt altid har mulighed for at få fat på dine penge. Hvis du ønsker en opsparing uden binding, bør du have pengene stående på en almindelig indlånskonto. Dog er renterne her ofte meget lave, så hvis et mål med din opsparing er at få afkast i form af renter, er dette ikke den mest optimale metode. Det kan dog være en god idé, hvis du bruger opsparingen som buffer til eksempelvis uforudsete udgifter, gaver eller lignende Så har du altid adgang til pengene, lige når du står og mangler dem allermest.

Læg et budget

For at bruge færre penge kan det være en stor hjælp at lægge et budget. På den måde kan du finde ud af, hvor meget du har tilbage, efter de faste udgifter er betalt. Dette beløb er med til at afgøre, hvor meget du kan sætte til side til en opsparing hver måned. Derudover ved du også, hvor meget du har tilbage på kontoen til fornøjelser og andet. Det gør det mere overskueligt at følge dit forbrug og regulere løbende, hvor meget du bruger. Med et budget kan du nemlig nemmere holde øje med, hvor meget du bruger på forskellige poster.

Find billigere alternativer til dine faste udgifter

Opsparing via investering

Du kan vælge at investere nogle af de penge, du ville sætte af til din opsparingskonto, i aktier, obligationer eller investeringsfonde. Du kan fx investere gennem din bank eller via en online børsmægler. Der kan være afkast at hente efter nogle år. Derfor kan det være en god idé at have nogle penge til at stå på en investeringskonto, så de kan formere sig. Vær opmærksom på, at der altid er en risiko forbundet ved at investere, og at du altid kun bør investere penge, som du har råd til at miste. Har du derfor ikke nogen opsparing, eller har du i forvejen nogle ret store gældsforpligtelser, bør du ikke kaste dig ud i investeringer, før du har fået styr på din gæld.

opsparing

Sporadisk eller fast opsparing

Du kan som oftest selv bestemme, om du sætter penge ind, når du lige har lidt ekstra på lommen, eller om du vil foretage løbende indbetalinger fx hver måned. Det er dog vigtigt at pointere, at den ene metode ikke udelukker den anden. Hvis du vælger at betale løbende til din opsparing, kan du sagtens sætte ekstra beløb ind, når økonomien er til det.

Opsparing med løbende indbetaling

Med løbende indbetalinger booster du din opsparing ved at drage fordel af renters rente. En hovedregel er, at du med løbende indbetaling kan opbygge en større formue end ellers. Det kan være klogt at sætte dine løbende indbetalinger til at køre automatisk. Så sikrer du dig, at du altid får lagt til side i stedet for at bruge pengene.

Optimer dit forbrug

En måde at spare flere penge op er ved at leve mere minimalistisk og/eller at optimere sit forbrug. Det kan du gøre ved at finde billigere alternativer til dine faste udgifter og ved at ændre dine vaner. Det kan både være de små ting som at droppe to-go-kaffen og større ting som at skære ned på tøjforbruget. Du kan også sætte ind på madfronten, så dit madbudget bliver lavere. Du kan selvfølgelig også få et ekstra job og spare mere op på den måde.

Opsparingsmetoder

Der findes masser af forskellige opsparingsmetoder, så det er med at vælge den, der passer bedst til dig og din økonomi. To meget brugte opsparingsmetoder er fx ‘Pay Yourself First’ og ’50/30/20-reglen’.

Pay Yourself First-metoden

Pay Yourself First indebærer at sætte penge til side til opsparing, før man betaler faste udgifter og alt andet. Derved tvinges man i højere grad til at skære ned på unødvendige udgifter og leve for mindre. Samtidig sikrer man sig, at man sparer op hver måned, og derfor er det en god måde at forbedre sin generelle økonomiske situation. Det kræver en god portion viljestyrke og selvdisciplin. Men hvis du virkelig gerne vil spare mere op og have en større økonomisk buffer, er det en god metode.

50/30/20-metoden

’50/30/20′-metoden går ud på at sætte procenter på, hvor mange penge man vil bruge i tre overordnede kategorier. 50% går til nødvendige ting og faste udgifter som husleje, mad, gældsafdrag, sundhed og lign. 30% går til ting, du gerne vil have, som ikke er strengt nødvendige. Det kan være ferie, restaurantbesøg, biografture, tøj, streaming, underholdning og lignende. De sidste 20% går til investering og opsparing og kan fx inkludere pension, yderligere gældsafbetaling og penge til en økonomisk buffer.

Er du på SU?

Selvom du er SU-modtager, kan du stadig prøve at opbygge en lille opsparing. Så undgår du i højere grad at skulle låne penge, hvis din bærbar brænder ud. Faktisk er en opsparing endnu mere vigtig i denne situation, end hvis du har en høj indtægt. Det er nemlig som oftest i denne økonomiske fase, at du nemt kan finde dig selv i situationer, hvor uforudsete udgifter er så godt som umulige at finansiere. Eftersom SU’en ikke rækker så langt, bør du lægge væsentligt mindre til side i måneden for at have råd til dine resterende udgifter pr. måned. 100-200 kr. kan være et passende beløb at overføre til opsparingskontoen, når du er på SU.

Er du på dagpenge?

Modtager du dagpenge, gælder der i princippet de samme regler, som hvis du er på SU. Du kan og bør lægge et mindre beløb til side hver måned. Når du modtager dagpenge, må du gerne have en formue ved siden af. Med andre ord er der ingen, der blander sig i, om du har en stor opsparing, hus, bil eller lignende af høj værdi.

2-300 kr. vil som udgangspunkt ofte være et realistisk månedligt beløb at lægge til side for dig, som er på dagpenge.  Med dette beløb vil du hurtigt få opbygget en opsparing til uforudsete udgifter uden at det griber for meget ind i dit månedlige rådighedsbeløb.

Skal du på kontanthjælp?

Hvis du skal på kontanthjælp, er der nogle helt særlige krav, du skal være opmærksom på – også i forhold til opsparing. Som kontanthjælpsmodtager må du som udgangspunkt ikke have en formue/opsparing. Dog er der den regel, at kommunen skal se bort fra en formue på maksimalt 10.000 kr. hos enlige og 20.000 kr. hos par. Dermed skal de udbetale kontanthjælp trods en personlig opsparing på dette beløb. Denne regel giver derfor helt naturligt nogle opsparingsbegrænsninger for dig, som er på kontanthjælp.

Vær opmærksom på at formue ikke blot er penge på en opsparing, men også kan være aktier, et hus, en bil eller andre ejendomme, som nemt kan omsættes til penge. Læs mere om kontanthjælp på borger.dk.

Får du boligstøtte?

Hvis du ønsker at søge boligstøtte for at nedsætte din husleje en smule, kan din opsparing spille en rolle. Der er mange regler og restriktioner i forhold til at modtage boligstøtte. Men du kan sagtens have en formue eller opsparing og stadig modtage boligstøtte. Én af reglerne for boligstøtte lyder på, at personer i boligen tilsammen kan have en formue på højst 770.500 kr. uden at det har indflydelse på din boligstøtte. Er formuen højere end dette, vil boligstøtten automatisk nedsættes. Herudover kan din husleje, boligens størrelse og beboernes indkomst have indflydelse på boligstøtten. Husk på at udbetalte feriepenge også tæller som indkomst.

Ændr dine vaner

At ændre økonomiske vaner er en livsstilsændring, som godt kan være ret svær. Det bliver hurtigt mange vaner på én gang, som man gerne vil ændre. Derfor er det vigtigt at have tålmodighed og bevare motivationen i processen. Det er ikke sikkert, at man kan ændre alting på én gang. Start stille ud og foretag ændringerne lidt efter lidt, så der er større chance for, at du kan holde vanerne. Det er bedre end at du giver helt op, fordi projektet bliver for uoverskueligt for dig. Når du har vænnet dig til at bruge færre penge, vil dit forbrugsmønster også ændre sig.

Bliv bedre til økonomi

Hvis du ikke er en haj til det med tal og synes, at forskudsopgørelse og årsopgørelse er nogle forvirrende størrelser, er det en god idé at sætte dig ind i det eller opsøge hjælp til at blive bedre. Det er svært at komme helt uden om økonomi i dagligdagen. Hvis man ikke udfylder sine opgørelser realistisk, kan man ende med at skulle betale penge tilbage. Det er ærgerligt, hvis man lige er begyndt at få en betydelig opsparing. Derfor kan det betale sig at sætte sig ind i at udfylde sine oplysninger til Skat hensigtsmæssigt.

Få hjælp til din opsparing

Hvis du har brug for et bedre overblik over din opsparing, end din netbank kan give dig, kan du downloade én eller flere apps. Der findes forskellige apps, som kan hjælpe med at sætte dine konti og opsparinger i system. De kan samtidig give et godt visuelt billede af din økonomiske situation, så du bedre kan forestille dig, hvordan dine udgifter fordeler sig. Læs vores blogindlæg om gode økonomi-apps.

Opsparing eller betaling af gæld?

Mange sidder på et tidspunkt i livet med valget om at spare op eller betale af på deres gæld. Som udgangspunkt kan det altid betale sig at banke din gæld af først. Uanset din bank vil deres indlånsrente aldrig være højere end renten på dit lån. Du vil altså dermed altid kunne spare flere penge ved at betale din gæld af først.

Det er dog ikke ensbetydende med, at du ikke skal spare op. Der kan altid opstå et behov, hvor du har brug for ekstra penge. Derudover gør det noget godt for ens personlige overskud at være i stand til at kunne spare bare lidt op hver måned. Men har du i forvejen en fornuftig opsparing, du kan trække på i akutte situationer, vil du altså kunne spare væsentligt flere penge ved at afdrage din gæld før tid.

Gode tips til at spare op

  • Mind jævnligt dig selv om, hvorfor du gerne vil spare mere op.
  • Lav en udfordring med en ven, så I kan holde hinanden op på de nye vaner.
  • Beslut dig for, hvor mange penge du gerne vil spare op og vil have til uforudsete udgifter.
  • Overfør fast dit ønskede beløb til en opsparingskonto hver måned.
Kristina

Author Kristina

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina

Leave a Reply