Kristina Geertsen
Content ManagerKristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.
Læsetid: 10 minutter
Kommer du ofte hjem med alt andet end det, der står på indkøbssedlen? Så frygt ej – du er ikke alene.
At lave et madbudget for én person kan virke simpelt, men mange bliver overraskede over, hvor hurtigt små beløb løber op. Med lidt planlægning og bevidste valg kan du reducere dine udgifter betydeligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten af dine måltider. Her på siden får du enkle og effektive tips til at reducere dine madudgifter.
Beregn dit madbudget
Indtast dine ugentlige madudgifter for at beregne dit månedlige og årlige madbudget.
Resultat
Månedlige madudgifter: 0 DKK
Årlige madudgifter: 0 DKK
Madbudget for 1 voksen
Finanstilsynets anbefaling for 1 voksen i en husstand er et rådighedsbeløb på 5.000-6.000 kroner. Derudover anbefales det, at man lægger 2.500 kroner oveni det beløb per barn i husstanden. Et realistisk madbudget for 1 voksen uden børn vil være på omkring 1.500-2000 kroner per måned.
Tallene er dog vejledende og afhænger af personlige præferencer, livsstil og rådighedsbeløb. Det er også værd at huske, at man som 1 voksen har mange af de samme udgifter, som et par har – uden fordelen ved at kunne dele udgifterne i to.
Spar penge på dit madbudget
Mad og dagligvarer er en af de største poster i mange personlige budgetter – især når man bor alene. Det kan hurtigt løbe op og gøre det svært at få plads til andre ting som fitness, studiebøger eller ferie. Heldigvis er madbudgettet også en af de poster, du nemt selv kan få kontrol over.
Der findes mange små fælder i hverdagen: impulskøb, madspild og manglende planlægning. Men med få ændringer i dine vaner kan du reducere dine madudgifter markant – uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.
Opret en separat madkonto
At oprette en særskilt madkonto kan give bedre kontrol og overblik over dit madbudget. Når du bruger din almindelige lønkonto til både mad, tøj og gaver, kan det hurtigt blive svært at få overblik over, hvor meget du faktisk bruger på mad.
Det gør det nemt at miste styringen – og pludselig kan dine madudgifter løbe løbsk uden at du opdager det. Med en dedikeret madkonto kan du tydeligt følge, hvor meget du bruger på dagligvarer og dermed lettere holde dig inden for dit budget resten af måneden.
Læg et realistisk madbudget til 1 person
Når du har oprettet en separat madkonto, er næste skridt at lægge et realistisk månedligt budget for mad og dagligvarer. Hvis du aldrig har haft et overblik over dine madudgifter, kan det være svært at sætte et præcist beløb.
Her er det vigtigt at huske, at budgettet altid kan justeres, hvis behovet opstår. Som udgangspunkt kan 1 voksen godt klare sig for omkring 2000 kr. i måneden. Det er en god rettesnor at holde sig til, men beløbet kan naturligvis variere afhængigt af livsstil, alder, særlige behov og personlige præferencer.
Hæv dit madbudget i kontanter
Hvis du stadig har svært ved at holde madbudgettet efter et par måneder, kan det skyldes to ting: Enten køber du stadig for meget eller for dyrt, eller også er de nye vaner endnu ikke blevet en naturlig del af din hverdag.
Hvis det er det sidste, der driller, kan du prøve at hæve hele dit madbudget i kontanter. Læg pengene i en krukke i køkkenet – og brug kun dem til indkøb. På den måde kan du fysisk se, hvor meget du har tilbage. Det gør det lettere at styre forbruget og tvinger dig til at tænke over hver betaling.
Lav en realistisk madplan
En ugentlig madplan er et effektivt værktøj, når du vil spare penge på madbudgettet som én person. Den giver dig overblik over dine måltider og hjælper dig med at handle mere målrettet og undgå madspild.
Vær dog opmærksom på, at der kan ske ændringer i planen. Måske bliver du inviteret til fødselsdag, arbejder sent, eller der opstår andre uforudsete situationer.
Planlæg den kommende uges mad søndag aften
Et godt tidspunkt at lave madplanen på er søndag aften. Det er for mange en rolig stund, hvor man alligevel forholder sig til den kommende uges planer. Stil dig selv spørgsmål som:
- Skal jeg arbejde sent nogle dage?
- Skal jeg til træning?
- Skal jeg ses med venner?
Dine svar hjælper dig med at vurdere, hvornår du har tid til at lave mad fra bunden, og hvornår det er smartere med en hurtig løsning – som fx rugbrødsmadder eller rester. Sæt gerne lidt fleksible rammer for madplanen, så du kan justere uden at miste overblikket.
Og vigtigst af alt: Brug planen til kun at handle ind til de dage, hvor du faktisk skal lave mad. På den måde undgår du impulskøb og sparer penge, samtidig med at du minimerer madspild.
Vær økonomisk, når du lægger madplan
Når du laver en madplan, bør du overveje, om et måltid fx kan række til to aftener samt hvilke ingredienser, du kan bruge i flere forskellige retter. Derudover bør du altid tjekke forskellige tilbudsaviser for at finde de billigste varer.
Optimalt set er det bedst at købe ind i forskellige butikker, alt efter hvor der er tilbud på de varer, du skal bruge. Hvis dette er for uoverskueligt, kan du nøjes med at handle stort ind i den butik med flest tilbud.
5 apps til dit madbudget
- Tilbudsugen
- Nemlig
- Mambeno
- Mad for fattigrøve
- Too good to go
Undgå madspild
De fleste af os kan nok se os selv i en situation, hvor vi smider resten af aftensmaden ud. Ofte fordi det virker nemmest, eller fordi vi ikke rigtig kan se noget ”genbrugspotentiale” i det.
Men det behøver slet ikke være så svært. Ved at fordele rester i små bøtter kan du nemt gemme dem til senere måltider. Det kræver kun lidt kreativitet, og det kan spare dig både penge og madspild.
Brug dine rester
Der er mange penge at spare ved at gemme overskydende mad i stedet for at smide det ud. Fx kan ekstra kartofler bruges som pålæg på rugbrød til frokosten dagen efter eller som kartoffelsalat til aftenens måltid.
Gem også den sidste salat. Med lidt ekstra grøntsager og en god omrøring kan den sagtens blive frisk og lækker igen. At spise rester er ikke kun godt for din økonomi – det er også en aktiv måde at skåne miljøet på ved at mindske madspild.
Gå efter de gule mærker
Du kan selv gøre meget for at mindske madspild og spare penge. Og mange supermarkeder og café-kæder har indført initiativer til at hjælpe dig godt på vej.
I Rema 1000 kan du fx købe en enkelt kyllingefilet i stedet for en pakke med flere. I mange supermarkeder kan du finde varer med kort holdbarhed til nedsat pris. Flere restauranter og bagere er ligeledes begyndt at tilbyde mad ved lukketid, som ellers ville blive smidt ud – det såkaldte ”Too Good To Go”-koncept.
Et godt råd er derfor at tænke over de forskellige muligheder, der er for enten at genbruge, handle mindre ind eller købe varer, der ellers skulle smides ud. Det kan hjælpe med at holde udgifterne til dit madbudget nede.
Ændr dine indkøbsvaner
Der findes mange gode råd og værktøjer til at optimere dit madbudget. Men i sidste ende handler det mest om dine egne vaner.
Du kan planlægge og oprette separate konti. Men det hjælper kun, hvis du samtidig ændrer dine forbrugsvaner. Små justeringer i dine indkøbsvaner kan gøre en stor forskel for både dit budget og din økonomiske frihed.
Sæt dine indkøb i system
Et af de vigtigste skridt til at få bedre styr på madbudgettet som enkeltperson er at ændre dine indkøbsvaner. Mange tænker ikke over, hvordan de handler til hverdag. Men netop her gemmer ofte udfordringerne sig.
Vi handler ofte ud fra vane og impuls, men hvis du vil spare penge, er det nødvendigt at sætte dine indkøb i system. Det betyder blandt andet at planlægge indkøb, undgå impulskøb og være opmærksom på tilbud og prisforskelle. Og der er flere konkrete punkter, hvor du kan justere dine indkøbsmønstre.
5 tips til et mindre madbudget til 1 person
- Planlæg din uge
- Brug flere grøntsager
- Aldrig køb ind på tom mave
- Tjek tilbudsaviser
- Spis rester
Køb aldrig ind på tom mave
Det er først og fremmest vigtigt, at du aldrig handler ind på tom mave. Det kan ske for os alle, at vi med rumlende mave cykler hen imod Netto efter arbejde. Men det er ikke en særlig god idé. Især hvis du ønsker at bruge færre penge på dit madbudget.
Handl stort ind
Sørg i stedet for at handle stort ind én gang om ugen, så du undgår spontane og ofte usunde indkøb på tom mave. Du kan med fordel handle ind søndag aften, når du har lagt din madplan for den kommende uge. Husk at du ikke kun skal tænke på aftensmad. Sørg for at handle ind til både morgenmad, frokost og de gode snacks til den hurtige sult.
Spontane køb
Det kan naturligvis hænde, at du kommer til at købe en ekstra liter mælk eller en plade chokolade i løbet af ugen. Så sørg derfor at give plads i madbudgettet til de uundgåelige små køb. 100-200 kr. er passende at lægge til side til disse ekstra og ofte spontane indkøb.
Lav hjemmelavet mad
Et sidste godt tip er ganske enkelt at kaste dig over kødgryderne. Det er langt billigere at lave hjemmelavet mad end at købe færdigretter eller takeaway.
Når du laver mad fra bunden, finder du hurtigt ud af, hvor langt de forskellige ingredienser rækker, og hvor meget du faktisk får for pengene.
Derudover vil der ofte være rester, når du laver mad fra bunden. Det er med til at give ekstra plads i dit madbudget til 1 person og billig aftensmad i flere dage.
Mere grønt i dit madbudget
Tænk over at bruge flere grøntsager end normalt. Det både mætter mere og er billigere i længden. Det kan derfor være en god måde at holde dit madbudget til 1 person nede. Du kan prøve at skifte halvdelen af kødet i din lasagne ud med grøntsager. Så har du lige pludselig kød til to dage i stedet for én.
Det kan også være, du finder ud af, at du slet ikke har brug for kødet på sigt. Kast dig også gerne ud i planlagte, kødfrie dage og lad din kreative side udfolde sig.
Find madinspiration på nettet
Hvis du har svært ved at finde på nye retter, kan du kigge efter inspiration. Kig i kogebøger og søg på nettet.
De sociale medier boomer med spændende retter. Ofte kan du få adgang til sunde og fornuftige madplaner, som du kan følge eller blot lade dig inspirere af. Hvis du ønsker et billigt madbudget til 1 person, kan du også tjekke denne side ud. Skal det være billigt og sundt, er retter som havregrød med frugt, linsesuppe og pasta med grøntsager gode basisretter at vende tilbage til.
Takeaway
Det vil ske, at man får lyst til at vælge den nemme løsning og bestille mad udefra i ny og næ. Overvej derfor, om penge til takeaway og restaurantbesøg skal indgå i madbudgettet. Eller om det skal trækkes fra din lønkonto. Sæt fx omkring 200 kr. af til dette om måneden.
