Skip to main content

Kristina Geertsen

Content Manager

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

Læsetid: 10 minutter

Vil du gerne skære ned på dine udgifter? Hvor mange penge kan du egentlig klare dig for om måneden – uden at gå på kompromis med det, der virkelig betyder noget?

Selvom du måske ikke mangler penge sidst på måneden, kan det stadig være både sundt og strategisk at udfordre dine forbrugsvaner. Når du først får øjnene op for, hvor meget du faktisk kan skære ned, opdager du hurtigt, at det er muligt at leve for mindre. Og netop den viden kan vise sig at være guld værd, hvis du en dag står med lavere indkomst eller mister dit job.

På denne side guider vi dig til, hvordan du identificerer dine største udgiftsposter, hvor du konkret kan spare – og hvordan du gør det uden at miste livskvalitet.

Hvor kan du skære ned på dine udgifter?

Begynd med at gennemgå din økonomi grundigt. Et klart overblik gør det nemt at se, hvor du kan spare. Gennemgå dine kvitteringer og bankudtog fra de seneste måneder for at få et reelt billede af dit forbrug.

Vær ærlig og realistisk i forhold til din nuværende økonomi. Det er den eneste måde, du bliver i stand til at skære ind til benet og bringe dine udgifter ned.

Lav kategorier for dine udgifter – fx mad, tøj, byture, restaurantbesøg, abonnementer, forsikringer og diverse. Jo flere detaljer, desto bedre er overblikket. Skriv ned, hvad du har brugt i de sidste par måneder. Måske opdager du, at du bruger for meget på tøj eller betaler for mange abonnementer.

Læs også: Guide til opsparing

Prøv vores udgiftsberegner

Indtast dine månedlige udgifter i de forskellige kategorier for at få et overblik over, hvor du kan spare.

Resultat

Samlede månedlige udgifter: 0,00 DKK

Samlede årlige udgifter: 0,00 DKK

Need to have vs. nice to have

Når du planlægger dit forbrug, er det vigtigt at skelne mellem nødvendige og unødvendige udgifter. Skær først i det, du bedst kan undvære – fx shopping, byture eller streaming.

Det kræver viljestyrke at vælge fornøjelser fra, men det kan være sundt – både for økonomien og for dit mentale fokus. Kan du ikke undvære det hele, så vælg de ting fra, du savner mindst. Det er meget individuelt, hvad dette er.

Udskift dyre vaner med billigere alternativer

Fornøjelser behøver ikke koste en formue. Tænk i kreative alternativer og overvej, hvad der i princippet kan give dig den samme fornøjelse, bare billigere.

Spis mindre ude

Lav frokost hjemme og tag på picnic. Inviter venner over i stedet for at gå på bar. Selvom man skærer ned, forbliver formålet med aktiviteten trods alt det samme – nemlig at hygge sig.

Køb brugt

Spar penge ved at købe tøj secondhand eller bytte med venner. Sælg det, du ikke bruger.

Drop fitnessabonnement

Brug naturen, træn hjemme, dyrk yoga i stuen eller crossfit med de redskaber, du har til rådighed.

Arrangementer

Vælg dine arrangementer med omtanke

Har du sat dig for at spare, så vær selektiv med dine sociale aftaler. Du behøver ikke sige nej til alt – start med de dyreste, og dem du lettest kan undvære. Husk: Det er kun for en periode.

Brug kontanter – og få større overblik

Et enkelt cafébesøg kan vælte dit budget. Derfor kan det være en effektiv løsning at hæve dine penge kontant i starten af måneden og fordele dem fysisk i kuverter – fx mad, transport og fornøjelser. Når du kun har et begrænset beløb i hånden, bliver du automatisk mere bevidst om, hvad du bruger pengene på. Hvis kontanter er upraktisk, kan du vælge et debitkort uden kreditfunktion eller opdele dine penge på forskellige konti.

Skær i madbudgettet

Mad er en af de poster, der nemt løber løbsk og giver overtræk på kontoen. Heldigvis er det også her, du kan spare stort – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du kan spare penge ved at ændre en smule på dine vaner i forhold til både madvarer og indkøbsmønstre.

  • Spis mindre kød, flere grøntsager

  • Lav store portioner og gem rester

  • Gå efter tilbud på dine favoritvarer

Læs også: Billig aftensmad

Hold øje med dine abonnementer

Abonnementer er en skjult udgift, der hurtigt vokser. Mange glemmer, hvad de betaler for, når det først er tilmeldt Betalingsservice. Og flere små abonnementer kan hurtigt løbe op i store beløb hver måned – ofte uden at du opdager det.

Gennemgå dine abonnementer og skriv dem alle op. Fordel dem ud pr. måned, så du får et retvisende billede. Vurder, hvilke du kan opsige – og hvilke du reelt har brug for.

Abonnementer: Need to have
Abonnementer: Nice to have

Undersøg alternative udbydere

Når du har sat dig for at skære din økonomi ind til benet, bør du også gøre det ordentligt. Vi opfordrer derfor til, at du går i dybden med dine månedlige betalinger til fx telefonabonnement, internet, fagforening og forsikringer. Det kan være, du har takket ja til et godt tilbud uden at overveje, hvad der ellers findes derude.

Derfor bør du skrive ned, hvad du på nuværende tidspunkt betaler til dine forskellige abonnementer. Herefter kan du undersøge alternativer på markedet. Der er næsten altid penge at spare ved at undersøge alternative udbydere og sammenligne priser.

Find billigere alternativer til dine faste udgifter

Tjen mere, mens du bruger mindre

Har du overskud i en periode med få arrangementer? Så brug tiden på at tage ekstra vagter eller fokusere mere på dit arbejde. Det giver dig luft i budgettet og øger din opsparing, når du samtidig har fokus på at bruge færre penge. Du vil med garanti kunne mærke en betydelig forskel på din økonomi.

Læs også: Tjen ekstra penge nemt og hurtigt

Udgifter

Hold fast i dine nye vaner

Du har gjort en markant indsats for at skrue ned for dit forbrug og skære ned på dine månedlige udgifter. Nu handler det om at fastholde dine nye vaner, så det ikke løber løbsk igen.

Hold fast i det gode overblik og hold din økonomi overskuelig. Det gør det nemmere at vide, hvornår du bør skære ned, og hvornår du kan give lidt mere slip.

Læs også: Sådan laver du et madbudget for 1 person.

5 hurtige sparetips:

  • Få overblik over din økonomi
  • Reducer dit madbudget
  • Skær unødvendige fornøjelser fra
  • Brug kontanter i stedet for kort
  • Spis og drik hjemme
Kristina Geertsen

Author Kristina Geertsen

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina Geertsen

Leave a Reply