Forklaring og guide til låneomlægning hos KreditNU
Låneomlægning hos KreditNU
Hos KreditNU betyder omlægning af lån, at du ansøger om et nyt lån, som erstatter dit eksisterende lån. Det nye lån indeholder et nyt etableringsgebyr og bruges til at indfri din nuværende gæld, hvorefter du får forskellen udbetalt.
Hvordan lægger jeg mit lån om?
Du kan ansøge om en låneomlægning via din profil på KreditNU. Herefter sendes din ansøgning ind til os, så vi kan foretage en ny kreditværdighedsvurdering, da det i realiteten er et nyt lån, du tager. Vi kan dermed ikke garantere dig en låneomlægning, da det afhænger af din aktuelle økonomiske situation.
Du får først muligheden for at ansøge om en låneomlægning efter to rettidige afdrag.
Sådan ansøger du om en låneomlægning
Sådan ansøger du om en låneomlægning
Hvad er en låneomlægning hos KreditNU?
Hos KreditNU betyder en låneomlægning, at du optager et nyt lån, der erstatter dit eksisterende lån. Det nye lån indfrier din nuværende restgæld, indeholder et nyt etableringsgebyr, og du får forskellen udbetalt. Når du omlægger lånet, indgår du en ny låneaftale med en helt ny amortiseringsplan og afdragsordning.
For at blive godkendt til en låneomlægning skal du have vist tilstrækkelig betalingsvillighed. I denne forbindelse kigger vi bl.a. på:
- Hvor stabilt du har betalt dine afdrag
- Din aktuelle balance
- Størrelsen på dit eksisterende lån.
Hvis du har givet samtykke til markedsføring, får du automatisk besked via SMS og mail, når du har mulighed for at ansøge om en låneomlægning. Alternativt kan du holde øje med det på “Min profil”.
Hvad er en låneomlægning hos KreditNU?
Låneomlægning hos KreditNU betyder, at du optager et nyt lån med et nyt etableringsgebyr. For at kunne blive godkendt til en låneomlægning skal du have vist tilstrækkelig betalingsvillighed. I denne forbindelse kigger vi bl.a. på:
- hvor stabilt, du har betalt dine afdrag
- din aktuelle balance
- størrelsen på dit eksisterende lån.
Hvis du har givet samtykke til markedsføring, får du automatisk besked via SMS og mail, når du har mulighed for at ansøge om en låneomlægning. Alternativt kan du holde øje med det på “Min profil”.
Hvad koster omlægning af lån?
Prisen for en låneomlægning afhænger af størrelsen på det nye lån, du ansøger om. Da der er tale om et nyt lån, betaler du et nyt etableringsgebyr.
Bliver du godkendt til låneomlægningen, bruges det nye lån automatisk til at indfri din eksisterende restgæld hos KreditNU. Du får derefter overskuddet (forskellen) udbetalt til din konto.
Eksempel på låneomlægning hos KreditNU
Du har taget et lån hos KreditNU på 10.000 kr. Det samlede tilbagebetalingsbeløb på dette lån er 12.500 kr.
Du har afdraget 14 gange på lånet, dvs. 14 * 520,83 = 7.291,62 kr.
Det resterende tilbagebetalingsbeløb på lånet er derfor 12.500 – 7.291,62 = 5.208,38 kr.
Herefter vælger du at ansøge om en låneomlægning på 12.000 kr.
Dette bruges først til at betale det gamle lån ud, dvs. 12.000 – 5.208,38 = 6.791,62 kr.
Du får derfor udbetalt 6.791,62 kr. i forbindelse med omlægning af dit lån.
Hvad er en låneomlægning generelt?
En låneomlægning betyder i de fleste sammenhænge, at man ændrer et eksisterende låns vilkår på den ene eller anden måde.
Det kan være, at man ønsker en lavere rente eller at forhøje lånet eller at ændre løbetiden eller de generelle lånevilkår. Låneomlægninger foretages ofte i forbindelse med realkreditlån eller boliglån, men det kan også ske i forbindelse med onlinelån.
Det koster af og til et gebyr at foretage en låneomlægning. Undersøg derfor altid betingelserne for en låneomlægning i dit konkrete tilfælde.
Låneomlægning ved KreditNU vs. omlægning af boliglån
Når man omlægger et bolig- eller realkreditlån, er det typisk markedsrenten og kursen, der afgør timingen, og om det kan betale sig.
En låneomlægning hos KreditNU fungerer anderledes. Her erstatter du dit nuværende lån med et nyt lån. Det nye lån indfrier først din eksisterende restgæld, hvorefter du får forskellen udbetalt.
Prisen for omlægningen er etableringsgebyret på 25 % af det nye lånebeløb. Da der er tale om et nyt lån, betaler du et nyt etableringsgebyr ved omlægningen.
Ofte stillede spørgsmål om låneomlægning
Hvad er omlægning af lån?
Omlægning af lån betyder, at du erstatter dit nuværende lån med et nyt. Det nye lån bruges til at indfri din eksisterende gæld, hvorefter et eventuelt overskydende beløb udbetales til dig.
Hvordan omlægger jeg mit lån hos KreditNU?
En låneomlægning hos KreditNU kræver, at du har vist tilstrækkelig betalingsvillighed. Godkendes du, optager du et nyt lån, som bruges til at indfri dit gamle lån, hvorefter du får forskellen udbetalt.
Hvad koster det at omlægge lån?
Når du omlægger dit lån ved KreditNU, er omkostningerne 25% af det nye lånebeløb i etableringsgebyr oveni det eksisterende etableringsgebyr.
NB: Vær opmærksom på, at det nye lån bruges til at udbetale det gamle lån først.
Hvad kan trækkes fra i skat ved omlægning af lån?
Det kommer helt an på hvor og hvilket slags lån, du vil omlægge. Spørg evt. din låneudbyder eller din bank herom.
Hos KreditNU er der ingen renter, og dermed er der ikke nogen af udgifterne til vores lån, der kan trækkes fra i skat.
Læs også
Har du spørgsmål til låneomlægning?
Kontakt os på 78 762 764
Mandag-torsdag fra kl. 8.00 – 20.00 | Fredag fra kl. 8.00 – 18.00 | Weekender fra kl. 10.00 – 18.00
