fbpx

Læsetid: 15 minutter

Opsparing: Er du træt af, at du aldrig har penge til de sjove ting i hverdagen? Og føler du dig nødsaget til altid at sige nej til byture og andre sociale arrangementer? Måske du kun har råd til at købe ting på afbetaling? Hvis du kan se dig selv i ét eller flere af disse scenarier, så kan det være en rigtig god at læse videre. I dette blogindlæg guider vi dig nemlig til, hvordan du får bygget en solid opsparing op og dermed også opnår en sundere økonomi.

Hvad er en fornuftig opsparing?

Først og fremmest: Hvad er en fornuftig opsparing? Jo, det er et ganske individuelt foretagende, og det afhænger af faktorer som alder, indtægt og livssituation. Men det er altid en god ide at have en opsparing. Faktisk kan det at sætte 100 kr. til side hver måned både gøre noget ved din økonomiske forståelse og det daglige overskud.

En fornuftig opsparing er en opsparing, hvor du hverken betaler for lidt eller for meget ind hver måned. En tommelfingerregel er, at du altid bør betale lidt mindre ind på din opsparingskonto end din økonomi kan holde til, for på denne måde undgår du, at du tager for store bider af dit månedlige budget og ender med underskud sidst på måneden.

Opret en opsparingskonto!

Hvis du ikke har nogen opsparingskonto, bør du først og fremmest starte med at oprette en. Med en opsparingskonto gør du det nemmere for dig selv at holde styr på dit forbrug, ligesom det bliver nemmere at spare op kontinuerligt og begrænse dit overforbrug.

En opsparingskonto fungerer også som en god motivator for fornuftig økonomisk adfærd, da det bliver tydeligt, hvor hurtigt du kan spare op, hvis du blot overholder dit budget og lægger lidt fra hver måned. Overblik er nøgleordet, når det kommer til forskellige konti – de giver dig mulighed for at dele dine udgifter og indtægter op i forskellige bunker, så de ikke flyder ind over hinanden og skaber en uklar privatøkonomi.

Du bør have disse konti
  • Lønkonto
  • Budgetkonto
  • Madkonto
  • Opsparingskonto

Hvordan og hvor meget vil du spare op? Sæt mål!

Vil du lave en opsparing til en sprogrejse, til et hus, eller overvejer du en tidlig pension?  Før du planlægger din opsparing ned i detaljer, er det en god ide, at du gør dig tanker om, hvad opsparingen skal bruges på. Du kan også med fordel have flere opsparinger, hvis du har flere forskellige planlagte fremtidsudgifter.
Det er vigtigt, at du er sætter nogle præcise mål for, hvor meget du vil spare op, og hvornår pengene skal være sparet op. På denne måde kan du nemt regne ud, hvor meget du skal lægge til side hver måned. Du skal også finde ud af, hvor pengene skal komme fra. Det kan være du kan skære ned på dit madbudget, droppe fitness-abonnementet eller blot forbruge mindre på diverseposten.

For at tydeliggøre, hvordan en opsparingsplan kan se ud, har vi lavet et skema over nogle typiske udgifter samt potentielle og realistiske opsparingsplaner hertil. Dermed får du et indblik i, hvor lang tid forskellige typer opsparinger kan tage. Skemaet er blot et eksempel, som skal illustrere, hvordan en plan kan se ud. En opsparingsplan er naturligvis ganske individuel, og det kan derfor se markant anderledes ud, hvis du betaler mere eller mindre af i måneden.

Opsparingsmål
Ca. månedligt afdrag
Tid for opsparing
Udbetaling til sommerhus
150.000 kr.
8.300 kr.
18 måneder
Sommerferie
10.000 kr.
1.250 kr.
8 måneder
Ny cykel
4.000 kr.
675 kr.
6 måneder

Vælg en opsparing uden binding

Du kan vælge at spare op på forskellige måder. En opsparing uden binding betyder ganske enkelt, at du som udgangspunkt altid har mulighed for at få fat på dine penge. Hvis du ønsker at have en opsparing uden binding, bør du have pengene stående på en almindelig indlånskonto. Dog er renterne her ofte meget lave, så hvis et mål med din opsparing er at få afkast i form af renter, er dette ikke den optimale måde at gøre det på. Men det kan dog være en god ide, hvis du bruger opsparingen som buffer til eksempelvis uforudsete udgifter, gaver eller lignende. Dermed vil du nemlig altid kunne få fat i pengene, lige når du står og mangler dem allermest.

Opsparingskonto i banken

Vælger du at oprette en opsparingskonto i banken, er der derimod ofte afkast at hente pga. højere renter. Med en sådan opsparingskonto vil du dog ikke kunne få fat i pengene, når du vil. Med en opsparingskonto vil pengene være bundet i en vis periode, men dette kan være en god løsning, hvis du ønsker at spare op til udbetaling af hus om nogle år eller til din pension.

Når du har din opsparing i banken, er der mange faktorer, der skal tages hensyn til. Du skal blandt andet gøre dig tanker om fast eller variabel rente, bindingsperiode og målet med din opsparing. Men hvis du først har gjort dig tanker om dette, vil du med garanti få god rådgivning i banken om, hvilket valg der er det klogeste for dig.

Opsparing med løbende indbetaling

Du kan som oftest selv bestemme, hvordan din opsparing skal se ud. Du kan vælge om det er en konto, hvor du blot smider penge ind på, når du lige har lidt ekstra på lommen, eller om du vil foretage løbende indbetalinger f.eks hver måned. Det er dog vigtigt at pointere, at den ene metode ikke udelukker den anden. Hvis du vælger at betale løbende til din opsparing, kan du sagtens betale ekstra beløb ind, når økonomien er til det.

Med løbende indbetalinger booster du ligeledes din opsparing ved at drage fordel af renters rente. En hovedregel er, at du med løbende indbetaling kan opbygge en større formue end ellers muligt. Det kan være klogt at sætte dine løbende indbetalinger til at køre automatisk. Så sikrer du dig nemlig, at du altid får lagt til side i stedet for at bruge dem på f.eks. dyre cafébesøg.

Der findes mange måder, hvorpå du kan regne din opsparing ud på sigt, og på nettet kan du finde mange opsparingsberegnere. Så længe du ved, hvad din løbende indbetaling vil være samt hvilke renter, der gælder for din opsparing, kan du få udregnet et estimeret formuebeløb med tid.

Opsparing efter behov

Generelt gælder det grundprincip for opsparinger, at du skal spare op i henhold til dine personlige behov og ikke mindst din privatøkonomi. Dette gælder både i forhold til månedlige afdrag og typen at opsparing. Det er altid en god ide at spørge sig selv; hvad er det jeg vil med den her opsparing? Det kan være, den skal fungere som buffer, det kan også være du sparer op til en konkret ferie til næste sommer. Eller måske er det en langsigtet opsparing, som kan gå til udbetaling til hus eller lignende. Det kan være svært at finde hoved og hale i de forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til opsparing, så her får du tre overordnede råd, du bør følge, hvis du vil have en sund opsparing.

Tips til opsparing
  • Spar op i forhold til din indkomst
  • Vær realistisk omkring din opsparingsplan
  • Opret flere konti

Undgå negative renter

Der er flere måder, hvorpå du kan undgå de irriterende, negative renter, som opstår når du har mere end et givent beløb stående på din opsparing. Dette beløb varierer fra bank til bank, men kan eksempelvis være på 250.000. For at undgå de negative renter, kan du blandt andet tage af opsparingen og betale lidt ekstra af på en gæld. Det er i sidste ende en ren win-win situation, da du både undgår de negative renter samtidig med at du nedbringer dit lån. Derudover kan du investere nogle af pengene fra opsparingen i aktier, hvilket dog er mere risikabelt. Det kan også være, du skal overveje en renovering af huset eller at betale lidt ekstra af til din pension. Mulighederne er mange, og det er alene op til dig.

Hvor meget har danskerne sparet op?

Danskerne sparer op som aldrig før og i 2019 skrev Berlingske, at danskerne sågar havde slået rekord i opsparing. Tilsammen havde danskerne i maj 2019 hele 934 milliarder stående i opsparinger, hvilket i gennemsnit svarer til 201.000 kr. pr. voksne dansker. Man skal dog forholde sig til det faktum, at der er nogle ganske høje opsparinger blandt nogle af de mest velhavende. Dette er i høj grad med til at trække beløbet op, hvorfor det måske ikke er alle, der kan se sin egen økonomiske situation afbilledet i disse tal. Det høje opsparingsbeløb hænger derudover uløseligt sammen med en god dansk økonomi de seneste år, som har sikret mange danskere en solid indkomst. Efter de seneste måneders corona-krise vil disse tal imidlertid nok se anderledes ud.

Opsparing

Er du på SU?

Selvom du er SU-modtager, kan du stadig have mulighed for at bygge en lille opsparing op – det vil altid være anbefalelsesværdigt. Så undgår du nemlig at skulle låne penge, hvis din bærbar brænder ud, eller hvis du har et krævende semester med mange studiebøger, der dræner din lønkonto. Faktisk er en opsparing endnu mere vigtig i denne situation, end hvis du har en høj indtægt. Det er nemlig som oftest i denne økonomiske fase, at du nemt kan finde dig selv i situationer hvor uforudsete udgifter er så godt som umulige at finansiere. Men da indkomsten på SU ikke er noget at råbe hurra for, bør du lægge væsentligt mindre til side i måneden for at have råd til dine resterende udgifter pr. måned. 1-200 kr., vil være et passende beløb at overføre til opsparingskontoen, når du er på SU.

Er du på dagpenge?

Modtager du dagpenge, gælder der i princippet de samme regler, som hvis du er på SU. Du kan og bør lægge et mindre beløb til side hver måned. Når du modtager dagpenge, må du gerne have en formue ved siden af. Med andre ord er der ingen, der blander sig i, om du har en stor opsparing, hus, bil eller lignende af høj værdi.

Når du er på dagpenge, er din indkomst naturligvis mindre, end hvis du var i job, men dagpenge har som udgangspunkt en noget højere sats end SU – næsten en fordobling – hvorfor du gerne skulle være i stand til at lægge et beløb fra til opsparing hver måned. 2-300 kr. vil som udgangspunkt være et realistisk månedligt beløb at lægge til side for dig, som er på dagpenge.  Med dette beløb vil du hurtigt få en solid opsparing til uforudsete udgifter, samtidig med at det ikke griber for meget ind i dit månedlige rådighedsbeløb.

Skal du på kontanthjælp?

Har du mistet dit job, og skal du på kontanthjælp, så er der imidlertid nogle helt særlige krav, du skal være opmærksom på – også i forhold til opsparing. Hvis du modtager kontanthjælp, må du som udgangspunkt ikke have en formue/opsparing. Dog er der den regel, at kommunen skal se bort fra en formue på maksimalt 10.000 hos enlige og 20.000 hos par, og dermed skal udbetale kontanthjælp trods en personlig opsparing på dette beløb. Denne regel giver derfor helt naturligt nogle opsparingsbegrænsninger for dig, som er på kontanthjælp.

Vær opmærksom på at formue ikke blot er i form af penge på en opsparing, men også kan være i form af aktier, et hus, en bil eller andre ejendomme, som nemt kan omsættes til penge. Læs mere om kontanthjælp på borger.dk.

Boligstøtte og opsparing

Hvis du står i en situation, hvor du ønsker at søge boligstøtte for at nedsætte din husleje en smule, bør du være opmærksom på, hvilken rolle din opsparing kan spille. Som du nok er klar over, er der mange regler og restriktioner, når det kommer til muligheden for at modtage boligstøtte. Men du kan sagtens have en formue eller opsparing og stadig modtage boligstøtte. Én af reglerne for boligstøtte lyder på, at personer i boligen tilsammen kan have en formue på højst 770. 500 kr. uden at det har indflydelse på din boligstøtte. Er formuen højere end dette, vil boligstøtten automatisk nedsættes.

Herudover er der andre regler, som kan have indflydelse på din mulighed for at modtage boligstøtte. Nogle af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på ud over din samlede formue er blandt andet din husleje, boligens størrelse og beboeres indkomst. Husk på at udbetalte feriepenge også tæller som indkomst. Bliv klogere på, om du er berettiget til boligstøtte i blogindlægget her.

Dette kan have betydning for din boligstøtte
  • Husleje
  • Boligens størrelse
  • Beboeres indkomst

Børneopsparing – har du styr på reglerne?

En børneopsparing er en god ide, hvis du ønsker at sikre dit barn en god økonomisk start på voksenlivet. Det er en god måde, hvorpå barnet kan undgå at optage for mange lån, hvis det månedlige budget ikke lige rækker, eller hvis depositummet til den nye lejlighed skal betales. Forældre eller bedsteforældre betaler ofte beløb ind på denne konto i dåbs- eller konfirmationsgave. Det er en god ide at starte tidligt op med at betale penge ind på dit barns børneopsparing, så du kan give barnet den bedst mulige økonomiske forudsætning. En børneopsparing er derudover skattefri, hvilket naturligvis også gør det til en attraktiv konto for forældrene at betale penge ind på.

En børneopsparing kan oprettes, når barnet er mellem 0-14 år, og pengene kan udbetales, når barnet er mellem 14-21 år. Forældre og bedsteforældre kan således betale penge ind på en konto, som det pågældende barn har rådighed over, når det bliver ældre.

Der kan indsættes maksimalt 72.000 kr. på en børneopsparing og maksimalt 6000 kr. pr. år. Det er op til forældrene at afgøre, om barnet skal have adgang til børneopsparingen, når de er 18 eller 21 år. Men det giver sig selv at man, ved at vente til barnet er 21 år, sikrer sig at barnet er mere økonomisk bevidst og mere fornuftig omkring forvaltningen af opsparingen.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle banker, der tilbyder muligheden for at oprette en børneopsparing, så husk altid at tjekke op på dette med din bank. Det er dog de fleste, der udbyder muligheden, da det er en økonomisk fornuftig beslutning.

App: Få hjælp til din opsparing

Hvis du har brug for hjælp til et bedre overblik over din opsparing end den din netbank kan give dig, kan det være en god ide at tage yderligere redskaber i brug. For du kan faktisk aldrig få et for stort overblik over din økonomi. Der findes forskellige apps, som kan hjælpe med at sætte dine konti og opsparinger i system. De kan samtidig give et godt visuelt billede af din økonomiske situation, så du bedre kan forestille dig, hvordan dine udgifter fordeler sig. Læs vores blogindlæg om gode økonomi apps her, og bliv klogere på, hvilke apps der kan hjælpe dig til et bedre overblik over din privatøkonomi.

Investering

Få det bedste afkast på din opsparing

Hvis du gerne vil opnå det bedste afkast på din opsparing, bør du overveje at investere dine penge. Renterne på indlån er i dag meget små, hvis du altså overhovedet får renter på din opsparing i banken. Ligeledes har bankerne i 2019 indført negative renter på større opsparinger, og det koster dig altså ligefrem penge at have din penge stående i banken. Derfor bør du i højere grad tænke andre veje.

Er din egen bankopsparing maxet helt ud, kan du for eksempel sætte flere penge in på dine børns børneopsparinger, eller du kan indbetale mere til din pensionsopsparing, hvis du ikke vil investere dine penge. Hvis du gerne vil investere dine penge uden at fokusere på aktier og obligationer, kan du også overveje at investere dine penge i fast ejendom. Har du for eksempel børn, der skal flytte hjemmefra, kan du med fordel hjælpe dem med et forældrekøb.

  • Investere dine penge i aktier og obligationer
  • Investere dine penge i fast ejendom
  • Indbetal mere på din pensionsopsparing
  • Indbetal mere på børneopsparingerne
  • Betal din gæld af

Opsparing via investering

Med de lave renter på opsparingskontiene i bankerne, er det blevet mere populært at investere sine penge. Og det er således ikke længere kun noget for direktøren, der har et godt indblik i forretningsverdenen. Du kan for eksempel benytte June, der er udviklet af Danske Bank. Det er en smart investerings-app, hvor du hver måned indsætter et frivilligt beløb. Måden, June fungerer på, er, at dine penge automatisk investeres ud fra din risikovillighed. Din investering bliver spredt ud, således din risiko for et større tab bliver væsentligt mindre. June er ikke helt gratis, og du betaler årligt 0,69 % af din samlede investering, hvilket må siges at være en ganske lav omkostning.

Vær opmærksom på, at der altid er en risiko forbundet ved at investere, og at du altid kun bør investere penge, som du har råd til at miste. Har du derfor ikke nogen opsparing, eller har du i forvejen nogle ret store gældsforpligtelser, bør du ikke kaste dig ud i investeringer, før du har fået styr på din gæld.

Opsparing eller nedbringelse af gæld?

Mange sidder på et tidspunkt i livet med valget om at spare op eller betale af på sin gæld. Som udgangspunkt kan det altid betale sig at banke din gæld af først. Det kan måske være fristende at gemme pengene på en opsparingskonto, men uanset hvilken bank du har, vil deres indlånsrente aldrig være højere end renten på dit lån. Du vil altså dermed altid kunne spare flere penge ved at betale din gæld af først. Dog er det ikke ensbetydende med, at du ikke skal spare op, for der kan altid opstå et behov, hvor du har brug for ekstra penge, og derudover gør det noget godt for ens personlige overskud at være i stand til at kunne spare bare lidt op hver måned. Men har du i forvejen en fornuftig opsparing, du kan trække på i akutte situationer, vil du altså kunne spare væsentligt flere penge ved at afdrage din gæld før tid. Læs mere om at komme din gæld til livs.