Kristina Geertsen
Content ManagerKristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.
Hvad er indlånsrente?
En indlånsrente er den rente, din bank betaler dig for at have penge stående på en konto eller flere konti hos dem. Bankerne belønner på den måde deres kunde for at sætte penge ind på deres konti og opbevare pengene hos dem.
Hvordan påvirker indlånsrenten din opsparing?
Indlånsrenten afgør, om din opsparing vokser, står stille eller bliver udhulet af inflation.
- En lav rente kan betyde, at pengenes realværdi falder over tid.
- En højere rente kan give et bedre afkast og beskytte din købekraft.
- En negativ rente betyder, at du betaler banken for at opbevare dine penge.
Indlånsrenten bestemmer derfor, om opsparingen arbejder for dig eller imod dig. Det er derfor vigtigt at holde øje med indlånsrenten og overveje, om du evt. skal investere dine penge i stedet for.
Sådan beregnes indlånsrenten
Indlånsrenten beregnes typisk dag for dag og udbetales månedligt eller årligt. Det betyder, at renten afhænger af dit gennemsnitlige indestående i perioden.
Eksempel:
Har du 10.000 kr. stående til 1 % i rente, får du ca. 100 kr. om året før skat. Falder renten, falder afkastet. Hvis renten stiger, stiger dit afkast tilsvarende.
Faktorer, der påvirker indlånsrenten
Indlånsrenten varierer mellem banker og afhænger af flere forhold:
-
Nationalbankens renter
-
Inflationen
-
Bankens behov for funding
-
Kontotype og binding
-
Konkurrencen på markedet
Derfor ændrer renten sig ofte, og banker reagerer typisk hurtigt, når Nationalbanken ændrer sin pengepolitik. Du kan se Nationalbankens officielle rentesatser her.
Bedste indlånsrente
Bankerne tilbyder forskellige indlånsrenter. Derfor er det vigtigt at sammenligne forskellige bankers tilbud for at finde det bedste mulighed. Der findes fx diverse sammenligningssider, som du kan bruge. Hvis du finder en bank med en højere indlånsrente end du har i din nuværende bank, vil det være nødvendigt at skifte bank for at gøre brug af den højere indlånsrente.
Det er dog vigtigt at gøre op med dig selv, om det er besværet værd i forhold til at skifte bank. Det kan være en god idé at kigge på andre parametre såsom gebyrer, betingelser for udlånsrente og realkreditlån samt bankens øvrige ydelser.
Indlånsrente uden binding
En indlånsrente uden binding henviser til en opsparingskonto, hvor du kan hæve pengene når som helst. På nogle kontotyper er der binding, dvs. at der skal gå en vis rum tid, før man kan hæve pengene fra kontoen. Hvis man ønsker at hæve pengene før dette, koster det et gebyr.
En konto uden binding er derfor smart, hvis du gerne vil spare penge op og samtidig have mulighed for at hæve pengene løbende. Det kan i nogle tilfælde give en lavere rente, hvis der ikke er binding på kontoen.
Højeste indlånsrente
Den gennemsnitlige indlånsrente var i 2023 på sit højeste i 10 år ifølge Nationalbanken, da den steg til lidt over 1 procent p.a. Det havde den ikke været siden 2014. Hvis du gerne vil finde den højeste indlånsrente nu, kræver det blot en hurtig søgning på nettet. Der kan være variationer i de indlånsrenter, som bankerne tilbyder. Der kan også være forskellige vilkår.
Det kan være, om kontoen er med eller uden binding eller en nedre grænse for, hvor mange penge der skal være på kontoen, før indlånsrenten kommer i spil. Nogle kræver også, at man flytter bank til den pågældende bank. Derudover kan der være forskel på om renten er fast eller variabel på kontoen.
Sådan får du den højeste indlånsrente
Hvis du gerne vil øge din indlånsrente betydeligt, kan du vælge at lave en aftale med banken, hvor du i en vis rum tid ikke disponerer over et givent beløb på din konto. Du låner dermed dette beløb til banken, som til gengæld giver en højere rente end den almindelige indlånsrente. Der findes forskellige variationer af denne slags aftale, og det kaldes i nogle tilfælde aftaleindskud eller aftaleindlån.
Hvilken bank giver den højeste indlånsrente?
Bankerne tilbyder forskellige indlånsrenter, og det kan også variere ved deres forskellige produkter. Indlånsrenten ligger typisk mellem 0 og 5 %, og lige for tiden er det nærmere mellem 0 og 2%. Hvis du gerne vil finde den højeste indlånsrente, kan du søge på nettet og finde oversigt over bankernes priser. Der er forskellige vilkår ved bankerne, så sørg for at sætte dig ind i bankernes betingelser.
Bliv klogere på økonomi
Hvis du gerne vil vide mere om andre finansielle udtryk eller termer, har vi en samling af indlæg på vores blog. Du kan fx læse om opsparingskonto, rentefradrag eller bliv bedre klædt på til at forstå dine lånevilkår. Du har også mulighed for at finde inspiration til billig aftensmad.