Kristina Geertsen
Content ManagerKristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.
Læsetid: 10 minutter
Er det en god idé at tage et lån til bryllup? Mange danskere vil gerne holde en mindeværdig bryllupsfest, men mange par oplever, at opsparingen ikke rækker. Der findes dog mange forskellige måder at finansiere et bryllup på.
Et lån til bryllup kan hjælpe med at finansiere festen, men det er vigtigt at vælge den rigtige løsning og tænke over konsekvenserne for økonomien. I dette indlæg ser vi på forskellige muligheder og giver tips til at holde bryllupsbudgettet nede.
Hvorfor tage et lån til bryllup?
Der er mange gode grunde til, at par vælger at låne penge til bryllup. For det første er der de typiske udgifter, som kan være svære at dække alene. Lokaler, mad, kjole og jakkesæt, ringe, fotograf og musik – det kan hurtigt løbe op i mange penge.
Hvis opsparingen ikke rækker, kan et lån give mulighed for at realisere drømmebrylluppet uden at vente flere år. Samtidig giver det økonomisk fleksibilitet, så I kan fordele udgifterne over tid i stedet for at gå på kompromis med festen. Det er dog vigtigt at planlægge lånet og tænke på konsekvenserne for økonomien efter brylluppet.
Hvilke låntyper kan du vælge til et bryllup?
Der findes flere måder at finansiere et bryllup på:
-
Forbrugslån uden sikkerhed: Hurtigt at få, ingen krav om sikkerhed, men renten kan være højere.
-
Banklån eller kassekredit: Ofte billigere, men kræver dokumentation og god økonomi.
-
Kreditkort: Praktisk til mindre udgifter, men høje renter gør det dyrt, hvis det ikke afdrages hurtigt.
-
Alternativer til lån: Opsparing, hjælp fra familie eller tilpasning af bryllupsbudgettet kan mindske behovet for lån.
Rentefrit lån til bryllup
Hos KreditNU har du mulighed for at tage et rentefrit lån til bryllup. Vi har ingen renter, men du betaler et etableringsgebyr på 25% af dit lånebeløb. Dette lægges til din hovedstol, og du får derfor lånets samlede omkostninger fra starten.
Det gør det lettere at budgettere med lånets omkostninger i forhold til brylluppets samlede budget og jeres generelle økonomi. Det kan være en attraktiv mulighed for jer, hvis I vil holde udgifterne nede og undgå, at lånet bliver dyrere end nødvendigt pga. renter.
Lån kræver dog altid, at du har økonomien til at betale det tilbage inden fristen. Planlæg derfor altid afdragene, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Fordele ved et lån til bryllup
- Mulighed for at realisere drømmebrylluppet uden lang opsparing.
- Hurtig adgang til penge.
- Fleksibel afbetaling, tilpasset dit budget.
Ulemper ved et lån til bryllup
- Renter og gebyrer øger den samlede pris.
- Risiko for at starte ægteskabet med gæld.
- Kan påvirke fremtidige planer som boligkøb eller børn.
Sådan finder du det billigste lån til bryllup
Når du vælger lån, er det vigtigt at sammenligne ÅOP (årlige omkostninger i procent), da det viser den samlede pris på lånet. Tjek også gebyrer og skjulte omkostninger, som stiftelses- eller administrationsgebyrer. Løbetiden bør passe til dit budget – hverken for kort, så ydelsen bliver for høj, eller for lang, så renterne bliver unødvendigt dyre.
En god måde at finde det rigtige lån på er at bruge hjemmesider, hvor du kan sammenligne flere tilbud på én gang. På den måde får du både overblik og mulighed for at vælge det lån, der passer bedst til dig.
Beregn udgifter til bryllup
Indtast de forventede udgifter i de forskellige kategorier for at beregne de samlede omkostninger for brylluppet.
Resultat
Samlede bryllupsudgifter: 0,00 DKK
Tips til at holde bryllupsbudgettet nede
Selv hvis du vælger at tage et lån, er det en god idé at lave et realistisk budget og starte planlægningen af brylluppet i god tid. Små besparelser her og der kan gøre en stor forskel, og måske kan du nøjes med et mindre lån – eller undgå lån helt.
Vi har også lavet en grundig tjekliste til at planlægge dit drømmebryllup, som du med fordel kan tjekke ud.
Sådan kan du spare penge på brylluppet
-
Lav et detaljeret budget, før du låner, og prioriter de vigtigste poster – typisk mad, lokaler og gæsteliste.
-
Overvej billigere alternativer, fx at leje kjole, lave pynt selv eller vælge en mindre lokation.
-
Skær ned på mindre vigtige udgifter, så lånet kan holdes på et minimum.
Det skal du overveje, inden du tager et lån til dit bryllup
Før du tager et lån til dit bryllup, er det vigtigt at overveje, hvad festen egentlig betyder for dig. For mange markerer brylluppet et vigtigt skel – fra livet som single til livet som par, og måske starten på en familie.
Overvej derfor, hvor vigtig fejringen er, og om det giver mening at låne penge for at kunne holde den drømmefest, I ønsker. Det vil være ærgerligt, hvis brylluppet endte med at blive så dyrt, at det satte begrænsninger for jeres nye liv som ægtefolk.
Tag stilling til følgende:
-
Din samlede gældsbyrde: Hvor meget gæld har du allerede, og hvordan påvirker et lån din økonomi?
-
Fremtidige planer: Overvej boligkøb, børn eller andre økonomiske mål.
-
Mulighed for hurtig afvikling: Tilbagebetal lånet hurtigt, så det ikke bliver en belastning efter brylluppet.
Find jeres stil og udtryk – hvad drømmer I om?
Bryllupsforberedelser bør først og fremmest starte med, at I taler om hvilket slags bryllup, I ønsker jer. Hvad vil I gerne have ud af dagen? Brug tid på at brainstorme om stil og stemning. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert. Det vigtigste er, at brylluppet bliver, som I ønsker.
Tal om, hvilken stil og stemning I ønsker jer for bryllupsdagen. Skal det være klassisk og elegant med afdæmpede farver, traditioner og et formelt udtryk? Eller drømmer I om et moderne, farverigt og utraditionelt bryllup – måske med fest i en lade, foodtrucks og dans under åben himmel? Når I har besluttet jer for en retning, bliver det nemmere at træffe de mange valg, der følger.
Tjekliste til bryllup
Følg denne bryllupstjekliste for at holde styr på planlægningen trin for trin.
12+ måneder før
9-12 måneder før
6-9 måneder før
3-6 måneder før
1-2 måneder før
Ugen op til
Selve dagen
Efter brylluppet
Hvis du gerne vil have tjeklisten som PDF-fil, kan du hente den lige her.
Hvor meget skal man spare op til et bryllup?
Det afhænger af, hvor stort brylluppet skal være, men mange par sparer typisk mellem 50.000 og 100.000 kr. op.
Læg et budget for de vigtigste udgifter som mad, lokaler og tøj, så du kan beregne, hvor meget du bør lægge til side.
Hvordan får man råd til et bryllup?
Du kan få råd til et bryllup ved at lave et realistisk budget, prioritere de vigtigste poster og spare op i god tid.
Hvis opsparingen ikke rækker, kan du supplere med et lån eller vælge billigere løsninger til fest, mad og pynt.
Kan man låne penge til bryllup?
Ja, du kan fx tage et forbrugslån eller banklån til at finansiere et bryllup.
Husk at sammenligne renter og lånevilkår først.
Hvad koster et bryllup i gennemsnit?
Et bryllup i Danmark koster i gennemsnit 52.6000 kr. ifølge en Gallup-undersøgelse fra 2016.
Prisen på et bryllup afhænger af størrelse, lokation og hvor luksuriøst det skal være.
Hvilket lån er bedst til bryllup?
Det afhænger af din økonomi. Forbrugslån er hurtigst at få, mens banklån ofte er billigere.
Lån til bryllup hos KreditNU
Et bryllup er en af livets største begivenheder. Men det er også en dyr fornøjelse. Men en smuk dag med kjole, mad, fest og gæster koster ofte mere, end man tror. I Danmark ligger den gennemsnitlige bryllupsudgift på omkring 52.600 kr. ifølge en Gallup-undersøgelse fra 2016. Og det er ikke alle, der har det beløb stående klar på kontoen.
Du kan ansøge om et lån til bryllup på op til 25.000 kr. hos KreditNU. Du bestemmer selv hvor mange måneder og hvilket beløb, du vil afdrage med. Et lån kan være en hjælp til at få de sidste detaljer på plads, så I kan fokusere på det vigtigste: hinanden.