Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

Er det muligt at blive økonomisk uafhængig og slippe for at arbejde? Det korte svar er ja. Det lidt længere svar kan du få ved at læse længere ned på siden.

Hvad vil det sige at være økonomisk uafhængig?

Der er forskellige måder at beskrive økonomisk uafhængighed. En beskrivelse er, at man ikke behøver at tænke over, hvor mange penge man bruger. En anden betydning er, at man har sparet så mange penge op, at man ikke behøver en indtægt resten af sit liv. De to definitioner hænger derfor også sammen.

Bliv økonomisk uafhængig

At blive økonomisk uafhængig er en større opgave. Sørg derfor at definere, hvad det nøjagtigt betyder for dig. Det handler først og fremmest om at få styr på sin økonomiske situation. Men hvis du har en større gæld, er det formentligt ikke realistisk at afvikle den på et halvt år. Sæt derfor realistiske mål, så du ikke ender med at spænde ben for dig selv på forhånd. Derudover bør du lægge et budget, spare op løbende, omlægge dine lån ved lejlighed og gå din økonomi igennem regelmæssigt.

Hvor mange penge skal man have for at være økonomisk uafhængig?

Det er meget individuelt, hvor mange penge man behøver for at være økonomisk uafhængig. Det kommer an på ens levestandard, livsstil og ønsker for fremtiden. For at komme nærmere et præcist tal skal du regne ud, hvor mange penge du bruger årligt. Dette beløb skal inkludere alle leveomkostninger, også dem du bruger på fornøjelser, gaver, frisør og lignende.

FIRE bevægelsen

FIRE-bevægelsen er en bevægelse, der har fokus på at opnå økonomisk uafhængighed resten af livet. FIRE står for ‘Financial Independance, Retire Early’ (økonomisk uafhængighed, tidlig pension). At leve efter dette princip indebærer at leve billigt og spare så mange penge op så hurtigt som muligt til at blive økonomisk uafhængig resten af livet.

Forskellige FIRE-variationer

Der findes forskellige variationer af FIRE fx Lean FIRE, Barista FIRE, Coast FIRE, Fat FIRE og Flamingo FIRE. De har forskellige tilgange til økonomisk uafhængighed. De varierer fx i forhold til hvor skrabet, man har lyst til at leve, og hvor meget man har lyst til at arbejde. Kritikken af den oprindelige FIRE går nemlig på, at den ikke er realistisk for særligt mange mennesker. Derfor kan det være mere realistisk fx at arbejde deltid eller at leve lidt mindre sparsommeligt.

4%-reglen

Inden for FIRE-bevægelsen er der en såkaldt 4%-regel. Det er en tommelfingerregel for, hvor meget man skal have sparet op og investeret, før man kan leve af opsparingen og gå tidligt på pension. Hvis man har investeret opsparingen, kan man trække penge ud af opsparingen hvert år og leve af afkastet af investeringerne.

Regnestykket ser således ud:

25 x årlige udgifter = 4%-reglen

De årlige udgifter kan også være det beløb, man ønsker at have tilgængeligt om året.

Eksempel på 4%-reglen

Hvis du har årlige udgifter for 200.000 kr.: 200.000 x 25 = 5.000.000 kr. i opsparing

Hvis du har årlige udgifter for 300.000 kr.: 300.000 x 25 = 7.500.000 kr. i opsparing

Læs vores blogindlæg om forskudsopgørelse.

Beregn på 4%-reglen(månedlig)

Indtast dine månedlige udgifter og den ønskede månedlige indkomst efter skat for at finde ud af, hvor meget du skal have investeret:





Hvad er økonomisk frihed?

Økonomisk frihed er ikke nødvendigvis det samme som økonomisk uafhængighed. Økonomisk frihed indikerer, at man ikke mangler penge og ikke behøver at tænke på penge. Man har mulighed for at gøre og købe de ting, man har lyst til, imens man har et arbejde. Økonomisk uafhængighed indebærer i modsætning hertil, at man ikke behøver at arbejde.

Hvordan bliver jeg økonomisk fri?

For at blive økonomisk fri kræver det kort sagt, at du sparer nok penge op. Dette kan du gøre på flere måder:

  • Læg en plan og et budget
  • Optimér dit forbrug
  • Skær ned på dine udgifter
  • Invester nogle af dine penge
  • Få en ekstra indtægt
  • Forhandl en bedre løn på dit job
  • Afvikl gæld
  • Omlæg lån, når det giver mening

Mange bække små, som ordsproget lyder. Derfor er det smart at sætte ind på alle ovenstående punkter. Dette er den hurtigste måde at opnå økonomisk frihed.

Hvordan får man en sund økonomi?

Der er mange ting, man kan gøre for at få en sund økonomi. Sørg for at lægge et realistisk og sundt budget og læg penge til side hver måned. Derudover er det bedst at sætte ind på at afvikle gæld hurtigst muligt. Det kan være en god idé at undersøge mulighederne for at omlægge lån, når det giver mening.

Læs mere

Vi har en del blogindlæg på vores blog, der klæder dig godt på til at få styr på din økonomi. Du kan fx læse om rådighedsbeløb, opsparing, gæld, RKI, realkreditlån og meget, meget mere.

Uafhængig økonomisk rådgivning

Der findes mange steder, hvor du kan finde uafhængig økonomisk rådgivning. En uafhængig rådgivning vil sige, at rådgiveren ikke har nogen aktier i den ene eller anden løsning. De er for så vidt neutrale og prøver at guide dig efter, hvad der er bedst for din økonomi. Det er selvfølgelig altid en god idé at have sin kritiske sans med alligevel.

Gratis rådgivning

Hvis du gerne vil have gratis økonomisk rådgivning, kan du undersøge dine muligheder på nettet. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Folkehjælp og KFUM udbyder fx gratis og uvildig økonomisk rådgivning.

Kristina

Author Kristina

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina

Leave a Reply