Arveafgift

Når du arver, skal du i nogle tilfælde betale indkomstskat og arveafgift. Men hvor meget skal du betale? Og hvilke særlige regler er der ellers for at arve? Det kigger vi nærmere på her på siden.

Hvor meget skal man betale i arveafgift?

Satserne for arveafgift afhænger bl.a. af din relation til afdøde samt hvor meget du har arvet. I 2025 er bundfradraget 346.000 kr – dvs. at der først betales arveafgift over dette beløb. Bundfradraget reguleres hvert år af staten.

Arveafgift over 3 millioner

Bundfradraget i 2025 er på 346.000 kr., og derfor skal der betales arveafgift på det resterende beløb. Hvis du har arvet 3.000.000 kr. ligeud, skal der derfor betales arveafgift af de resterende 2.654.000. Der betales dødsboskat af arven, hvis den overstiger 3.399.600 kr. (2025).

Arveafgift over 6 millioner

Hvis du arver 6.000.000 kr., skal der betales arveafgift af 5.654.000, når bundfradraget på 346.000 kr. (2025) er trukket fra arven. Der betales dødsboskat af arven, hvis den overstiger 3.399.600 kr. (2025).

Arveafgift i familierelationer

Der findes mange forskellige familierelationer, og arveafgiften bestemmes af din relation til afdøde. Satsen på din arveafgift kommer i nogle tilfælde også an på, hvordan du er nævnt i den afdødes testamente.

Satserne for arveafgift i 2025

Der er i alt fire forskellige satser i forhold til arveafgift.

• Hvis du har været ægtefælle / registreret partner med afdøde, skal du ikke betale arveafgift.
• Den nærmeste familie skal betale 15% i arveafgift af den del af arven, der er over 346.000 kr. (2025).
• Alle andre betaler 15% i arveafgift samt en tillægsafgift på 25%, der trækkes bagefter. Dette giver i alt 36,25%.
• De fleste velgørende organisationer betaler 0% i arveafgift. Disse kaldes også for almennyttige institutioner. Hvis de ikke er almennyttige, betaler de samme afgift som alle udover den nærmeste familie, dvs. 36,25 %. Se liste over organisationer, der må modtage arv afgiftsfrit.

I forhold til alle personlige relationer til afdøde kan man dele arveafgift ind i 3 overordnede kategorier; arveafgift for ægtefæller, arveafgift for nærmeste familie og arveafgift for alle andre.

Arveafgift for ægtefæller

Ægtefæller betaler ingen boafgift. Dette gælder også for en registreret partner.

Arveafgift for nærmeste familie

Nærmeste familie dækker over en lang række relationer. Det er bl.a. følgende:

Børn, stedbørn, adoptivbørn, bortadopterede børn, plejebørn, børnebørn, forældre, frasepareret eller fraskilt ægtefælle, samlever i sammenhængende 2 år før dødsfaldet, samlever som har, havde eller ventede barn med afdøde.

Arveafgift for alle andre

Alle, der ikke er ægtefælle eller nærmeste familie, skal betale 15% boafgift samt tillægsboafgift på 25%. Denne gruppe inkluderer bl.a. søskende, nevøer, niecer, afdødes samlevers børn og bedsteforældre. Hvis der er andre, som er begunstiget i afdødes testamente og ikke hører ind under nærmeste familie, hører også ind under denne kategori.

Arv mellem samlevende

Ifølge arveloven er en samlever ikke en såkaldt tvangsarving. Det betyder, at en samlever kun arver efter dig, hvis du har skrevet denne ind i et testamente. Tvangsarvinger er din ægtefælle, dine børn og evt. dine børnebørn. 25% af din arv går til tvangsarvingerne, hvis du har nogle. Du bestemmer selv over de sidste 75% af din arv, og du kan beskrive i et testamente, hvordan denne del af din arv skal fordeles.

Man kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvis man har boet sammen i minimum 2 år, eller hvis man har, har haft eller venter et barn sammen. Hvis ingen af disse er tilfældet, kan man stadig tilgodese hinanden i et almindeligt testamente.

Arveregler: Skatter og afgifter ved dødsfald

Der er tre ting, som boet efter en afdød muligvis skal betale:

• Boafgift (som også kaldes arveafgift)
• Indkomstskat af både bo og afdøde
• Retsafgift

Indkomstskatten står Skattestyrelsen for, mens skifteretten står for boafgift og retsafgift.

Når en person dør i Danmark, er der en proces for håndtering af personens bo og værdier. Først registreres dødsfaldet i CPR-registret, hvorefter skifteretten går i gang med at behandle boet. Dette indebærer, at skifteretten opgør afdødes værdier og ejendele og sørger for at få dem fordelt korrekt. Herefter skal den ansvarlige for boet sende en boopgørelse ind til skattestyrelsen med information om boets værdi, arvinger og deres arvebeløb samt eventuelle fradrag. Herefter beregner SKAT boafgiften og opkræver den efterfølgende.

Skifteformer

Der findes forskellige såkaldte skifteformer, og det er skifteretten, der bestemmer skifteformen for et dødsbo. Det spiller i denne forbindelse ind, om afdøde har lavet et testamente, efterlader sig ægtefælle eller børn, havde gæld samt dødsboets samlede værdi.

De 6 skifteformer:

• Boudlæg
• Privat skifte
• Forenklet privat skifte
• Uskiftet bo
• Ægtefælleudlæg (udlæg til længstlevende ægtefælle)
• Behandling ved bobestyrer

Hvad er et dødsbo og et dødsboskifte?

Et dødsbo opstår, når en person dør. Dødsboet er den afdødes værdier, ejendele og gæld på tidspunktet for dødsfaldet.

Et dødsboskifte er den proces og behandling, hvor et dødsbo opgøres, afvikles og fordeles korrekt til de retmæssige arvtagere. Der er flere faktorer, der afgør, hvordan et dødsbo kan, skal eller ikke må skiftes.

Arveafgift ved uskiftet bo

Når den længstlevende af to ægtefæller dør i uskiftet bo, vil der som hovedregel være et dobbelt bundfradrag, dvs. 692.000 kr. (2025). Dette gør sig også gældende, hvis begge ægtefæller dør samtidig. Det skyldes, at der i disse tilfælde er tale om to boer, der skal gøres op.

Hvis ens ægtefælle dør, kan den anden ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at boet ikke gøres op og arven ikke udbetales til børnene endnu. Der betales derfor ikke boafgift (arveafgift) til staten i denne omgang; dette sker først, når den anden ægtefælle dør eller den længstlevende ægtefælle vælger at skifte boet.

Fordele ved uskiftet bo

Det er hurtigere og nemmere for den længstlevende ægtefælle med et uskiftet bo, da bo og formue ikke skal opgøres og udregnes. Arven udbetales derfor ikke til børnene på dette tidspunkt, og det kan give mere likviditet for den tilbageværende ægtefælle.

Ulemper ved uskiftet bo

Uskiftet bo kan være kompliceret af flere grunde. Hvis afdøde har børn fra tidligere forhold, skal disse give samtykke til at den anden ægtefælle kan fortsætte i uskiftet bo. Derudover kan den blivende ægtefælle ikke indgå nyt ægteskab eller oprette et frit testamente, så længe denne sidder i et uskiftet bo. At sidde i uskiftet bo kan give anledning til økonomiske uenigheder. Der kan desuden være skattemæssige fordele ved at skifte boet, hvis formuen er under grænsen for bundfradraget.

Dødsboskat og arveafgift

Hvis et dødsbo overstiger et vist beløb, skal der betales dødsboskat af nettoformuen. Nettoformue betyder, at dødsboets gæld er trukket fra dødsboets aktiver. I 2025 er beløbsgrænsen på 3.399.600 kr. Det vil sige, at der skal betales dødsboskat, når et dødsbos værdier overstiger dette beløb på skæringsdagen. Skæringsdagen kan være fra dødsdagen til senest 1 år efter dødsdagen. Hvis ikke dødsboets værdier overstiger dette beløb, er det som udgangspunkt skattefrit.

Kan man undgå arveafgift?

Hvis du har arvet efter en afdød, er der ikke nogen måde at undgå arveafgift på, hvis din relation til afdøde forudsætter arveafgift. Du kan dog selv gøre flere ting i forhold til den arv, du giver videre. Du kan fx vælge at bruge flere penge, mens du lever. Enten ved selv at bruge dem eller ved at give arveforskud eller gaver til dine arvinger. Begge dele kan være med til at bringe værdien af dit bo under bundfradraget, så boafgiften undgås.

Giv gaver eller forskud på arv

Du kan forære noget af arven væk som gaver eller arveforskud, mens du lever. Dette kan gøres afdragsfrit op til et vist beløb. Det afhænger af, hvem du gerne vil give gaver til. Hvis det er inden for din nærmeste familie, kan du give gaver for op til 76.900 kr. i 2025 uden at betale gaveafgift. For svigerbørn er satsen 26.900 kr. i 2025. Hvis du giver gaver som forskud på arv, modregnes det arven senere hen. Dette er med til at sikre, at dine arvinger modtager lige meget arv. Hvis du giver et arveforskud til ét af dine børn, sikrer du dermed, at alle børn stadig får lige meget arv i sidste ende. Dette er den eneste forskel på gaver og arveforskud. Du kan også give gaver til børnebørn via en børneopsparing.

30%-ordningen

Det er også muligt at gøre brug af den såkaldte 30%-ordning, hvor man donerer 30% af arven til en velgørende forening og de resterende 70% til sine arvinger. Ved at gøre det på denne måde kan arvingerne ende med at modtage flere penge netto, end hvis de stod til at arve 100% af arven. Af denne grund er denne løsning mest ideel, hvis du:

• kun efterlader dig arvinger, der skal betale den høje arveafgift på 36,25% (2025).
• er barnløs.
• efterlader dig en større arv på flere millioner eller derover.

Boopgørelse og fradrag

Man kan trække nogle af udgifterne til en begravelse fra, når et dødsbo gøres op. Det kræver, at man gemmer relevante kvitteringer og bilag. Eksempel på udgifter, der kan trækkes fra i denne forbindelse:

• kiste, urne og gravsten og gravering af sidstnævnte
• bedemand
• kistepynt
• mad/drikke til begravelse
• kørsel i rustvogn
• dødsannonce
• køb og vedligehold af gravsted

Ofte stillede spørgsmål om arveafgift