fbpx

Læsetid: 7 minutter

Hvad er dagpenge?

Arbejdsløshedsdagpenge, som det også kaldes, er en form for understøttelse, du kan få, hvis du er medlem af en A-kasse. Dagpengesatsen er væsentlig højere end kontanthjælpen, hvorfor det stærkt anbefales, at du får meldt dig ind i en A-kasse, hvis du stadig er under uddannelse. Her gør vi dig klogere på dagpenge og de forskellige dagpengeregler, der er.

Har du ret til dagpenge?

Retten til dagpenge opnås igennem forskellige måder. Er du under uddannelse, skal du have været medlem af din A-kasse. Kommer du direkte fra arbejdsmarkedet, skal du have optjent 233.376 kroner som fuldtidsforsikret og 155.580 kroner som deltidsforsikret – inden for en periode på tre år vel at mærke.

For at opretholde din dagpengeret, skal du følge din A-kasses retningslinjer. Det er blandt andet krav om antallet af jobsøgninger og andre former for beskæftigelse og aktivering. Du skal som udgangspunkt søge mindst 1-2 jobs om ugen og på en måned mindst have søgt 6 jobs. Har du været ledig i mindst 12 uger, skal du ligeledes også indgå i et 14-dages jobaktiveringskursus, hvor du lærer at skrive jobansøgninger, CV og håndterer din jobansøgning.

Er du røget ud af dagpengesystemet, fordi du har opbrugt din dagpengeret på to år, skal du optjene timer, for at få dagpenge igen. I 2019 lyder kravet på 1924 løntimer, hvilket svarer til 52 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år.

Nyuddannet?

Hvis du lige er blevet færdig med studiet, og ikke står med et job på hånden. Er det vigtigt, at du får meldt dig ledig allerede den samme dag, du har fået din sidste karakter fra studiet. Dette skal du gøre:

  • Meld dig ledig på jobnet
  • Aflever en ledighedserklæring hos din A-kasse
  • Afvent bekræftelse fra din A-kasse

Det svinger fra måned til måned og din A-kasse, hvor længe der går, før du får endeligt svar på, om du er godkendt til dagpenge.

Hvad er en A-kasse?

Det er din A-kasse, som udbetaler dine dagpenge, og det er dermed et krav, at du er medlem af en A-kasse, hvis du gerne vil have dagpenge, når du står uden arbejde. I modsætning til A-kassen, så er det ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening – uanset hvad din arbejdsgiver måtte fortælle dig. Der findes et væld af forskellige A-kasser, og det anbefales, at du vælger en A-kasse, som har erfaring med din studiebaggrund og dit fremtidige erhverv. På den måde sikrer du dig, at du får den bedste vejledning i forhold til din kommende jobsøgning. De forskellige A-kasser kan være (men er ikke udelukkende):

  • DSA (438 kroner pr. måned)
  • Akademikernes A-kasse (440 kroner pr. måned)
  • BUPL-A (445 kroner pr. måned)
  • FTF A-kasse (448 kroner pr. måned)
  • DLF-A (452 kroner pr. måned)
  • A-JKS (455 kroner pr. måned)
  • SL A-kasse (459 kroner pr. måned)
  • A-kassen LH (464 kroner pr. måned)
  • Min A-kasse (470 kroner pr. måned)
  • MA A-kasse (489 kroner pr. måned)
  • CA A-kasse (489 kroner pr. måned)
  • HK A-kasse (492 kroner pr. måned)
  • FOA A-kasse (506 kroner pr. måned)
  • DANA (591 kroner pr. måned)

Kontingentet for den enkelte A-kasse er ikke den samme, du kan se priserne per måned for de udvalgte A-kasser i parentesen ovenover.

Dagpengesats

Dagpengesatsen svinger meget i forhold til, hvilken gruppe du bliver placeret i. De overordnede dagpengesatser kan du se i skemaet herunder. Vær opmærksom på, hvis du er nyudannet, og du får et midlertidigt arbejde, så vil du kunne få din dagpengesats omregnet. Det kræver blot, at du har arbejdet i mindst 3 måneder, ligesom du tidligst kan få din dagpengesats ændret efter 6 måneder.

Maks sats pr. måned før skatMaks sats pr. år før skat
Fuldtidsforsikret19.083 kroner228.996 kroner
Dimittend (fuldtid), 71,5 %13.644 kroner163.728 kroner
Dimittend (fuldtid), 82 %15.648 kroner187.776 kroner
Ungesats (fuldtid)9.542 kroner114.504 kroner
Deltidsforsikret12.722 kroner152.664 kroner
Deltidsforsikret, 71,5 %9.096 kroner109.152 kroner
Deltidsforsikret, 82 %10.432 kroner125.184 kroner
Ungesats (deltid)6.361 kroner76.332 kroner

Ovenstående tal er de seneste dagpengesatser gældende for 2020.

Hvor meget får du i dagpenge efter skat?

Det er individuelt, hvor meget du får i dagpenge efter skat. Det afhænger nemlig af dit personlige skattekort, hvor stort dit personfradrag er, hvor høj din skatteprocent er, og om du betaler kirkeskat. Husk på, når du er på dagpenge, betaler du heller ikke AM-bidrag. Hvis du gerne vil finde ud af, hvor meget du får udbetalt i dagpenge efter skat, kan du gå ind på skats hjemmeside, og se din forskudsopgørelse.

Forstå de forskellige dagpengeregler

Dagpengereglerne kan være indviklede at forstå, og systemet er da også fyldt med mange regler, som du skal være opmærksom på. Herunder vil vi forsøge at gøre de komplicerede dagpengeregler så letforståelige som muligt. Og du kan læse mere om følgende:

  • Krav til jobsøgende
  • Dagpengetæller
  • Udregning af dagpengesats
  • Karantæne
  • Karens og G-dage

Krav til jobsøgende

Ifølge de fleste A-kasser skal du være aktivt jobsøgende. Men hvad betyder det helt præcist? Er det nok bare at sende et par ansøgninger ud om ugen og så krydse fingre? Nej, egentlig ikke, for de fleste A-kasser stiller også krav til, de jobs du søger. Det er blandt andet den faglige relevans og den geografiske lokation. Er du for eksempel uddannet inden for litteraturhistorie, kan du også være nødsaget til at søge generaliststillinger såsom kommunikationsmedarbejder inden for andre brancher.

Ligeledes kan du også være nødsaget til at søge jobs, der ligger uden for din kommune. I de første tre måneder af din ledighedsperiode kan der således være krav om, at du også søger jobs, der giver dig en daglig transporttid op til tre timer. Efter tre måneders ledighed er transporten over tre timer. Dette er vel at mærke kun relevant, hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkeligt med jobs i din kommune.

Hvad er supplerende dagpenge?

Er du jobsøgende, og får du tilbudt et deltidsjob eller freelancearbejde, kan du ansøge om supplerende dagpenge. Får du supplerende dagpenge, bliver din indkomst suppleret med dagpenge. Hvordan ved A-kassen så, hvor meget, du skal have udbetalt i dagpenge?

Det sker ved, at din arbejdsgiver enten indberetter, hvor mange timer du har arbejdet til skat, eller hvor meget du har tjent. Disse arbejdstimer bliver fratrukket fra dit ydelseskort, og de resterende timer op til 160,33 timer (hvis du er fuldtidsforsikret (og 130 timer for deltidsforsikrede)) får du udbetalt. Hvis din arbejdsgiver ikke indberetter antallet af timer, som du har arbejdet, men kun din løn, så omregner din A-kasse din løn til arbejdstimer. Omregningssatsen er i 2019 på 241,73 kroner.

Et regneeksempel:

Du har tjent 10.000 kroner på en freelanceopgave, som du eller din arbejdsgiver indberetter – dette bliver til:

10.000/241,73 = 41,37 timer.

Trækker du disse fra dit ydelseskort – får du:

160,33 – 41,37 = 118,96 timer.

Du får dermed dagpenge for 118,96 timer. Hvor meget det bliver i kroner og øre, afhænger i sidste ende, om du får den højeste dagpengesats, eller om du eventuelt er på dimittendsats.

Bliver lån så talt med som indkomst? Nej. Hvis du har fået udbetalt et lån, så bliver lånebeløbet ikke medregnet som indkomst.

Dagpenge og iværksætter?

Er du iværksætter, har det tidligere været lidt af en tandpine at være dagpengemodtager. Det skyldtes, at der er nogle bestemte regler for at drive virksomhed, hvis du er på dagpenge. Hvis du modtager dagpenge og gerne vil starte din egen virksomhed, kan du søge om supplerende dagpenge.

Du kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger, og du vil blive modregnet 1:1 i dine dagpenge. Til gengæld bliver du ikke modregnet, hvis du begynder at tjene penge i virksomheden, og dermed kan det være en ret attraktiv måde at blive selvstændig på. Du skal dog også huske på, at du skal være tilmeldt jobcenteret og sende ansøgninger på samme vilkår som almindelige dagpengemodtagere.

Når dine 30 uger er udløbet, skal du dog vælge, om du vil fortsætte med at drive virksomhed og dermed ikke længere modtage dagpenge, eller om du vil lukke din virksomhed ned. Vælger du førstnævnte skal du være opmærksom på eventuelle indkomstkrav. Ved sidstnævnte skal du huske at sende dokumentation ind til din A-kasse.

Hvad betyder karens?

Karens er den dag, hvor du ikke får dagpenge. Karensdage blev indført den 1. juli 2017, hvor du én dag hver fjerde måned mister en dags dagepenge. Du kan dog undgå karens, og det er ved at have haft mindst 148 timers betalt arbejde i løbet af en fire måneders periode. Vær opmærksom på, at du også har karensdage, selvom du er i løntilskud. Disse karensdage bliver dog først fratrukket dine dagpenge efter din løntilskud, hvis du altså ikke fortsætter i en fastansættelse i din løntilskudsstilling.

Hvad er G-dage?

G-dage er en arbejdsgivergodtgørelse, som din arbejdsgiver skal betale dig, hvis du bliver opsagt, og hvis du har arbejdet mindst 74 timer inden for fire op til din opsigelse. Du har dog ikke ret til G-dage, hvis følgende er gældende for din situation:

  • Du har fået nyt arbejde
  • Du er skyld i, at du er blevet ledig
  • Du får sygedagpenge
  • Du er i løntilskud
  • Din arbejdsgiver er i betalingsstandning
  • Du holder ferie.

Du skal være opmærksom på, at dine dagpenge bliver automatisk fratrukket, hvis du vender tilbage på dagpenge efter en ansættelse. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din tidligere arbejdsgiver og får dine G-dage betalt. Naturligvis kun hvis du har ret til G-dage.

Satsen for G-dage (2020)
Fuldtid881 kroner
Deltid441 kroner

Join the discussion One Comment