Skip to main content
Læsetid: 7 minutter

Hvad er dagpenge?

Dagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, som det også kaldes, er en form for understøttelse, du kan få, hvis du er medlem af en a-kasse.

Dagpengesatsen er væsentligt højere end kontanthjælpen, og derfor er det en klar fordel at melde sig ind i en a-kasse, mens du er under uddannelse. Her gør vi dig klogere på dagpenge og forskellige dagpengeregler.

Forstå dagpengereglerne

Dagpengereglerne kan være indviklede at forstå, og systemet er fyldt med mange regler, som du skal være opmærksom på. Herunder vil vi forsøge at gøre de komplicerede dagpengeregler så letforståelige som muligt.

Har du ret til dagpenge?

Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år for at få dagpenge. Derfor er det en god idé at melde sig ind, mens du er studerende, så du har mulighed for at få dagpenge efter endt uddannelse. Er du allerede på arbejdsmarkedet, skal du have optjent 254.328 kr. (2023) som fuldtidsforsikret og 169.548 kr. (2023) som deltidsforsikret inden for en periode på tre år. Find en a-kasse her.

For at opretholde din dagpengeret skal du følge din a-kasses retningslinjer. Der er blandt andet krav om antallet af jobsøgninger og andre former for beskæftigelse og aktivering. Du skal som udgangspunkt søge mindst 1-2 jobs om ugen og på en måned mindst have søgt 6 jobs.

Derudover kan der være forskellige krav, jo længere du er ledig. Her er det altid nødvendigt at forhøre dig hos dit jobcenter og ved din a-kasse for nærmere og mere specifik info.

Er du røget ud af dagpengesystemet, fordi du har opbrugt din dagpengeret på to år, skal du optjene timer for at få dagpenge igen. I 2023 lyder kravet på 1924 løntimer, der svarer til 52 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år.

Ledig – hvad så?

Er du blevet ledig? Måske er du lige blevet færdig med studiet og står uden et job på hånden? I så fald er det vigtigt, at du får meldt dig ledig allerede den samme dag, du har fået din sidste karakter fra studiet. Du skal gøre følgende:

  • Meld dig ledig på jobnet
  • Aflevér en ledighedserklæring hos din a-kasse
  • Afvent bekræftelse fra din a-kasse.

Det afhænger af din a-kasse, hvor længe der går, før du får endeligt svar på, om du er godkendt til dagpenge.

Hvad er en a-kasse?

A-kasse står for arbejdsløshedskasse og er dem, der udbetaler dagpenge. Det er derfor et krav, at du er medlem af en a-kasse, hvis du gerne vil have dagpenge. I modsætning til a-kassen er det ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening, uanset hvad din arbejdsgiver måtte fortælle dig.

Læs her om forskellen på a-kasser og fagforeninger. Der findes et væld af forskellige a-kasser. Det kan være en god idé at vælge en a-kasse, som har erfaring med din studiebaggrund og dit fremtidige erhverv. På den måde sikrer du dig, at du får den bedste vejledning i forhold til din kommende jobsøgning. Forslag til a-kasser:

  • DSA
  • Akademikernes A-kasse
  • BUPL-A
  • FTF A-kasse
  • DLF-A
  • A-JKS
  • SL A-kasse
  • A-kassen LH
  • Min A-kasse
  • MA A-kasse
  • CA A-kasse
  • HK A-kasse
  • FOA A-kasse
  • FRIE

Dagpengesats i 2023

Dagpengesatsen svinger meget i forhold til, hvilken gruppe du bliver placeret i. De overordnede dagpengesatser kan du se i skemaet herunder. Vær opmærksom på, hvis du er nyuddannet og får et midlertidigt arbejde, vil du kunne få din dagpengesats omregnet. Det kræver blot, at du har arbejdet i mindst 3 måneder.

Maks sats pr. måned før skat
Fuldtidsforsikret 19.728 kroner
Dimittend (fuldtid), 71,5 % 14.106 kroner
Dimittend (fuldtid), 82 % 16.177 kroner
Ungesats (fuldtid) 9.864 kroner
Deltidsforsikret, 71,5 % 9.404 kroner
Deltidsforsikret, 82 % 10.785 kroner
Ungesats (deltid) 6.576 kroner

Ovenstående tal er de seneste dagpengesatser gældende for 2023.

Hvor meget skal man tjene for at få højeste dagpengesats?

Som fuldtidsforsikret kan du få op til 90% af din tidligere løn – dog kun op til 19.728 kroner. For at få den højeste dagpengesats skal du have opretholdt en løn på mindst 23.449 kroner.

Som deltid er det 15.632 kroner om måneden. Når a-kassen skal udregne din dagpengesats, tjekker de din lønindtægt fra de sidste 2 år og beregner derudfra din dagpengesats ud fra de 12 måneder med den højeste indtægt.

Er du freelancer eller selvstændig, er det derfor vigtigt, at alle dine indkomster fremgår af din årsopgørelse. Ellers kan du risikere ikke at få dem medregnet. Hvis du ikke har haft et job inden for de sidste 2 år, bliver rammen udvidet til 3 år.

Hvor meget får jeg udbetalt i dagpenge?

Hvor meget får du udbetalt i dagpenge efter skat? Vi har lavet et lille regnestykke for dig, så du kan danne dig et nogenlunde billede af din situation. Når du er dagpengemodtager, betaler du ikke 8 procent i AM-bidrag, og du skal derfor blot betale almindelig kommuneskat samt kirkeskat, hvis du er medlem af folkekirken.

Hvor højt dit skattetryk er, afhænger af din kommune. Du kan finde dit skattetryk på Skatteministeriets hjemmeside. Du kan på skat.dk benytte dig af en beregner, der viser dig, hvor meget du cirka vil få udbetalt efter skat. Den kan du tilgå her.

Vi forestiller os, du har et månedligt fradrag på 5.000 kroner og et skattetryk på 38 %. Du vil således få følgende udbetalt i dagpenge efter skat:

  • Du er dimittend uden forsørgerpligt på fuldtid: 11.930 kr.
  • Du er fuldtidsforsikret: 14.131 kr.

Dimittend: dagpenge efter uddannelse

Hvis du er færdiguddannet og ønsker at få dagpenge, skal du kontakte din a-kasse. Du er berettiget til dagpenge dagen efter, du har fået din sidste karakter. Men før du overhovedet kan få dagpenge, skal du have meldt dig ledig på Jobnet. Derefter indsender du en ledighedserklæring til din a-kasse, der efterfølgende vil behandle din sag og beregne din dagpengesats. Husk at du får dagpenge med tilbagevirkende kraft.

SU og dagpenge i samme måned

SU er forudbetalt, det er dagpenge ikke. Det vil altså sige, at hvis du er SU-modtager og får SU for januar måned, går pengene ind på din konto den sidste bankdag i december. Er du derimod dagpengemodtager i januar, så får du dem først udbetalt den sidste bankdag i januar. Du kan både få SU og dagpenge i samme måned.

Har du fx fået karakter for din sidste eksamen den 10. i måneden, kan du således få dagpenge fra den 11. i måneden – hvis du altså har meldt dig ledig inden. Hvor meget du kan få i dagpenge, afhænger af din dagpengesats og hvor mange arbejdstimer, der er tilbage i den resterende tid af måneden. Vær opmærksom på, at du ikke får dagpenge i weekenden.

Dagpenge

Krav til jobsøgende

Ifølge de fleste a-kasser skal du være aktivt jobsøgende. Men hvad betyder det helt præcist? Er det nok bare at sende et par ansøgninger ud om ugen og så krydse fingre? Nej, det er det ikke. De fleste a-kasser stiller krav til, at du søger fagligt relevante jobs.

Der kan også være krav til den geografiske placering. Er du for eksempel uddannet inden for litteraturhistorie, kan du være nødsaget til at søge generaliststillinger såsom kommunikationsmedarbejder inden for andre brancher. Du kan også være nødsaget til at søge jobs, der ligger uden for din kommune.

I de første tre måneder af din ledighedsperiode kan der således være krav om, at du søger jobs, der giver dig en daglig transporttid på op til tre timer. Efter tre måneders ledighed er transporten over tre timer. Dette er dog kun relevant, hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkeligt med jobs i din kommune.

Hvad er supplerende dagpenge?

Er du jobsøgende og får tilbudt et deltidsjob eller freelancearbejde, kan du søge om supplerende dagpenge. Der findes ikke nogen faste supplerende dagpengesatser. Lønnen for dit arbejde modregnes din aktuelle dagpengesats. Hvis du får supplerende dagpenge, bliver din indkomst derfor suppleret med dagpenge.

Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde: Hvordan beregnes supplerende dagpenge?

Din a-kasse skelner imellem kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde. Hvis din arbejdsplads registrerer dine timer, er der tale om kontrollabelt arbejde, og dine timer vil blive modregnet 1 til 1. Bliver dine timer derimod ikke registreret, er der tale om ukontrollabelt arbejde, og din indtægt vil blive omregnet til timer. A-kassen benytter sig af en bestemt omregningssats til at udregne antallet af timer, der skal modregnes.

I 2022 er omregningssatsen ved ukontrollabelt arbejde 259,80 kr. Har du således udført et stykke arbejde til 10.000 kroner i en måned, vil du således blive modregnet 78,86 timer fra dine dagpenge, og du vil således have 81,47 timer tilbage, hvis du er fuldtidsforsikret og 51,14 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Bliver lån så medregnet som indkomst? Nej. Hvis du har fået udbetalt et lån, bliver lånebeløbet ikke medregnet som indkomst.

Hvor længe kan du få supplerende dagpenge?

Hvis du har fået et kortvarigt deltidsjob og gerne vil modtage supplerende dagpenge, skal du være opmærksom på, at du maksimalt kan få supplerende dagpenge i 30 uger i en periode på 104 uger.

Supplerende dagpenge kan være en god måde for dig at komme ind på jobmarkedet, fordi du har mulighed for at supplere din løn med dagpenge. Det kan være, du har et deltidsjob eller er freelancer med vekslende arbejdstimer. Der er dog nogle særlige krav til supplerende dagpenge, og du kan ikke få supplerende dagpenge i hele din dagpengeperiode.

Du bør også være opmærksom på, at for hver uge du har arbejde, bliver det trukket fra dine 30 uger. Har du kun én arbejdsdag om ugen, vil du blive trukket for en hel uge. Du kan derfor med fordel samle dine arbejdsdage og blive trukket mindre i supplerende dagpenge.

Har du 1 arbejdsdag om ugen og 4 – 5 arbejdsdage om måneden, og har du mulighed for at samle dine arbejdsdage, kan du nøjes med at bruge 1 uges supplerende dagpenge om måneden i stedet for 4. På den måde kan du altså strække din periode med supplerende dagpenge hen over en længere periode, hvis der ikke er udsigt til en fast fuldtidsstilling foreløbigt.

Dagpenge jobsøgende

Sats for barselsdagpenge

Barselsdagpenge bliver beregnet på baggrund af din normale timeløn og antal timer om ugen, som du holder barsel. I 2024 er den maksimale sats for barselsdagpenge 4.695 kr. om ugen før skat. Det svarer til 126,89 kr. pr. timefør skat. Du kan læse meget mere om barselsdagpenge på borger.dk.

Dagpenge og iværksætter

Der er nogle bestemte regler for at drive virksomhed og være iværksætter, hvis du er på dagpenge. Hvis du modtager dagpenge og gerne vil starte din egen virksomhed, kan du søge om supplerende dagpenge.

Du kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger, og du vil blive modregnet 1:1 i dine dagpenge. Til gengæld bliver du ikke modregnet, hvis du begynder at tjene penge i virksomheden, og dermed kan det være en ret attraktiv måde at blive selvstændig på. Du skal dog huske på, at du skal være tilmeldt jobcenteret og sende ansøgninger på samme vilkår som almindelige dagpengemodtagere.

Når dine 30 uger er udløbet, skal du vælge, om du vil fortsætte med at drive virksomhed og dermed ikke længere modtage dagpenge, eller om du vil lukke din virksomhed ned. Vælger du førstnævnte skal du være opmærksom på eventuelle indkomstkrav. Ved sidstnævnte skal du huske at sende dokumentation ind til din a-kasse.

Dagpenge og karens

Karens er en dag, hvor du ikke får dagpenge. Karensdage blev indført den 1. juli 2017 og betyder, at du én dag hver fjerde måned mister en dags dagpenge. Du kan undgå karens ved at have haft mindst 148 timers betalt arbejde i løbet af en fire måneders periode.

Du har også karensdage, selvom du er i løntilskud. Disse karensdage bliver dog først fratrukket dine dagpenge efter dit løntilskud, hvis du ikke fortsætter i en fastansættelse i din løntilskudsstilling.

Hvad er G-dage?

G-dage er en arbejdsgivergodtgørelse, som din arbejdsgiver skal betale dig, hvis du bliver opsagt og har arbejdet mindst 74 timer inden for fire uger op til din opsigelse. Du har dog ikke ret til G-dage, hvis følgende gælder for din situation:

  • Du har fået nyt arbejde
  • Du er selv skyld i, at du er blevet ledig
  • Du får sygedagpenge
  • Du er i løntilskud
  • Din arbejdsgiver er i betalingsstandsning
  • Du holder ferie.

Hvad er satsen for G-dage?

Satsen for G-dage er fast, og der skelnes kun mellem, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Satsen bliver dog reguleret år for år. Du kan se satsen for 2023 til højre.

Vær opmærksom på, at dine dagpenge automatisk bliver fratrukket, hvis du vender tilbage på dagpenge efter en ansættelse. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din tidligere arbejdsgiver og får dine G-dage udbetalt. Naturligvis kun hvis du har ret til G-dage.

Satsen for G-dage (2023)
Fuldtid 911 kroner
Deltid 456 kroner

Genoptjening af dagpenge

I 2010 blev dagpengeperioden forkortet fra 4 til 2 år. Du kan derfor maksimalt modtage ydelser fra a-kassen i 2 år eller 3.848 timer som fuldtidsforsikret og 3.120 timer i en periode på 36 måneder som deltidsforsikret. Dine dagpenge bliver udbetalt i timer, hvor du som fuldtidsforsikret får udbetalt ydelser for 160,33 timer per måned.

Er du deltidsforsikret, får du ydelser for 130 timer om måneden. Har du ikke fået et job inden for de 2 år, skal du optjene en ny dagpengeret. Ellers kan du eventuelt få kontanthjælp.

Hvor mange timer skal man have for at få dagpenge?

Har du arbejdet som lønmodtager, selvstændig eller freelancer, kan du optjene til en ny dagpengeperiode på 2 år, hvis du har arbejdet mindst 1.924 løntimer som fuldtidsforsikret.

Er du deltidsforsikret, kan du optjene til en ny dagpengeperiode, hvis du har arbejdet mindst 1.258 løntimer. Du optjener dog ikke til en ny dagpengeperiode, hvis du har været i virksomhedspraktik, løntilskud, seniorjob eller jobrotation. Det er således kun såkaldt ustøttet lønarbejde, der optjener til en ny dagpengeperiode.

Du kan også forlænge din nuværende dagpengeperiode, hvis du har haft kortvarige ansættelser, har arbejdet som freelancer eller har haft selvstændig virksomhed.

Så meget optjener du

Du kan veksle dine løntimer til dagpenge i forholdet 1:2. Det vil sige, at du kan få 2 timers dagpenge for hver løntime, du har arbejdet.

Har du fx arbejdet 500 timer, får du 1000 timers dagpenge. Du kan dog kun maksimalt forlænge din dagpengeperiode med et år, som du skal bruge inden for 18 måneder.

Kristina Geertsen

Author Kristina Geertsen

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina Geertsen

Leave a Reply