Skip to main content

Læsetid: 7 minutter

Forstå de forskellige dagpengeregler

Dagpengereglerne kan være indviklede at forstå, og systemet er da også fyldt med mange regler, som du skal være opmærksom på. Herunder vil vi forsøge at gøre de komplicerede dagpengeregler så letforståelige som muligt. Og du kan læse mere om følgende:

  • Krav til jobsøgende
  • Dagpengetæller
  • Udregning af dagpengesats
  • Karantæne
  • Karens og G-dage

Hvad er dagpenge?

Arbejdsløshedsdagpenge, som det også kaldes, er en form for understøttelse, du kan få, hvis du er medlem af en A-kasse. Dagpengesatsen er væsentlig højere end kontanthjælpen, hvorfor det stærkt anbefales, at du får meldt dig ind i en A-kasse, hvis du stadig er under uddannelse. Her gør vi dig klogere på dagpenge og de forskellige dagpengeregler, der er.

Har du ret til dagpenge?

Retten til dagpenge opnås igennem forskellige måder. Er du under uddannelse, skal du have været medlem af din A-kasse. Kommer du direkte fra arbejdsmarkedet, skal du have optjent 233.376 kroner som fuldtidsforsikret og 155.580 kroner som deltidsforsikret – inden for en periode på tre år vel at mærke.

For at opretholde din dagpengeret, skal du følge din A-kasses retningslinjer. Det er blandt andet krav om antallet af jobsøgninger og andre former for beskæftigelse og aktivering. Du skal som udgangspunkt søge mindst 1-2 jobs om ugen og på en måned mindst have søgt 6 jobs. Har du været ledig i mindst 12 uger, skal du ligeledes også indgå i et 14-dages jobaktiveringskursus, hvor du lærer at skrive jobansøgninger, CV og håndterer din jobansøgning.

Er du røget ud af dagpengesystemet, fordi du har opbrugt din dagpengeret på to år, skal du optjene timer, for at få dagpenge igen. I 2019 lyder kravet på 1924 løntimer, hvilket svarer til 52 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år.

Ledig – hvad så?

Er blevet eller ledig? Hvis du for eksempel lige er blevet færdig med studiet, og ikke står med et job på hånden. Er det vigtigt, at du får meldt dig ledig allerede den samme dag, du har fået din sidste karakter fra studiet. Dette skal du gøre:

  • Meld dig ledig på jobnet
  • Aflever en ledighedserklæring hos din A-kasse
  • Afvent bekræftelse fra din A-kasse.

Det svinger fra måned til måned og din A-kasse, hvor længe der går, før du får endeligt svar på, om du er godkendt til dagpenge.

Hvad er en A-kasse?

Det er din A-kasse, som udbetaler dine dagpenge, og det er dermed et krav, at du er medlem af en A-kasse, hvis du gerne vil have dagpenge, når du står uden arbejde. I modsætning til A-kassen, så er det ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening – uanset hvad din arbejdsgiver måtte fortælle dig. Der findes et væld af forskellige A-kasser, og det anbefales, at du vælger en A-kasse, som har erfaring med din studiebaggrund og dit fremtidige erhverv. På den måde sikrer du dig, at du får den bedste vejledning i forhold til din kommende jobsøgning. De forskellige A-kasser kan være (men er ikke udelukkende):

  • DSA (451 kroner pr. måned)
  • Akademikernes A-kasse (467 kroner pr. måned)
  • BUPL-A (458 kroner pr. måned)
  • FTF A-kasse (468 kroner pr. måned)
  • DLF-A (475 kroner pr. måned)
  • A-JKS (468 kroner pr. måned)
  • SL A-kasse (473 kroner pr. måned)
  • A-kassen LH (480 kroner pr. måned)
  • Min A-kasse (490 kroner pr. måned)
  • MA A-kasse (502 kroner pr. måned)
  • CA A-kasse (505 kroner pr. måned)
  • HK A-kasse (514 kroner pr. måned)
  • FOA A-kasse (519 kroner pr. måned)
  • FRIE (498 kroner pr. måned)

Dagpengesats i 2021

Dagpengesatsen svinger meget i forhold til, hvilken gruppe du bliver placeret i. De overordnede dagpengesatser kan du se i skemaet herunder. Vær opmærksom på, hvis du er nyudannet, og du får et midlertidigt arbejde, så vil du kunne få din dagpengesats omregnet. Det kræver blot, at du har arbejdet i mindst 3 måneder, ligesom du tidligst kan få din dagpengesats ændret efter 6 måneder.

Maks sats pr. måned før skat Maks sats pr. år før skat
Fuldtidsforsikret 19.322 kroner 231.864 kroner
Dimittend (fuldtid), 71,5 % 13.815 kroner 165.780 kroner
Dimittend (fuldtid), 82 % 15.844 kroner 190.128 kroner
Ungesats (fuldtid) 9.661 kroner 115.932 kroner
Deltidsforsikret 12.881 kroner 154.572 kroner
Deltidsforsikret, 71,5 % 9.210 kroner 110.520 kroner
Deltidsforsikret, 82 % 10.562 kroner 126.744 kroner
Ungesats (deltid) 6.441 kroner 77.292 kroner

Kontingentet for den enkelte A-kasse er ikke den samme, du kan se priserne per måned for de udvalgte A-kasser i parentesen ovenover. Ovenstående tal er de seneste dagpengesatser gældende for 2020.

Hvor meget skal man tjene for at få højeste dagpengesats?

Som fuldtidsforsikret kan du få op til 90 % af din tidligere løn – dog kun op til 19.322 kroner. Så for at få den højeste dagpengesats skal du altså have opretholdt en løn på mindst 21.469 kroner. Når A-kassen skal udregne din dagpengesats, går de ind og tjekker din lønindtægt fra de sidste 2 år, og derudfra beregner de så din dagpengesats ud fra de 12 måneder med den højeste indtægt. Er du freelancer eller selvstændig, er det ligeledes vigtigt, at alle dine indkomster fremgår af din årsopgørelse. Ellers kan du risikere ikke at få dem medregnet. Hvis du ikke har haft et job inden for de sidste 2 år, bliver rammen udvidet til 3 år.

Hvor meget får jeg udbetalt i dagpenge?

Hvor meget får du så udbetalt i dagpenge efter skat? Vi har lavet et lille regnestykke for dig, så du kan danne dig et nogenlunde billede af din situation. Da du er dagpengemodtager, betaler du ikke 8 procent i AM-bidrag, og du skal derfor blot betale almindelig kommuneskat – samt kirkeskat, hvis du er medlem af folkekirken. Hvor højt dit skattetryk er, afhænger af din kommune. Du kan finde dit skattetryk på Skatteministeriets hjemmeside. Du kan på skat.dk benytte dig af en beregner, der viser dig, hvor meget du cirka vil få udbetalt efter skat. Den kan du tilgå her.

Vi forestiller os, du har et månedligt fradrag på 5.000 kroner og et skattetryk på 38 % – du vil således få følgende udbetalt i dagpenge efter skat:

  • Du er dimittend uden forsøgerpligt på fuldtid: 10.465 kr.
  • Du er fuldtidsforsikret: 13.880 kr.

Dimittend: dagpenge efter uddannelse

Er du færdiguddannet og ønsker at få dagpenge, skal du kontakte din A-kasse. Du er nemlig berettiget til dagpenge dagen efter, du har fået din sidste karakter. Men før du overhovedet kan få dagpenge, skal du have meldt dig ledig. Dette gør du på jobnet, derefter indsender du en ledighedserklæring til din A-kasse, der efterfølgende vil behandle din sag og beregne din dagpengesats. Husk på, at du får dagpenge med tilbagevirkende kraft.

SU og dagpenge i samme måned

SU er forudbetalt, det er dagpenge ikke. Det vil altså sige, at hvis du er SU-modtager og får SU for januar måned, så går de ind på din konto den sidste bankdag i december. Er du derimod dagpengemodtager i januar, så får du dem først udbetalt den sidste bankdag i januar. Du kan både få SU og dagpenge i samme måned. Har du for eksempel fået karakter for din sidste eksamen den 10. i måneden, kan du således få dagpenge fra den 11. i måneden – hvis du altså har meldt dig ledig inden. Hvor meget du kan få i dagpenge, afhænger naturligvis af din dagpengesats og hvor mange arbejdstimer, der er tilbage i den resterende tid af måneden. Vær opmærksom på, at du ikke får dagpenge i weekenden.

Dagpenge jobsøgende

Krav til jobsøgende

Ifølge de fleste A-kasser skal du være aktivt jobsøgende. Men hvad betyder det helt præcist? Er det nok bare at sende et par ansøgninger ud om ugen og så krydse fingre? Nej, egentlig ikke, for de fleste A-kasser stiller også krav til, de jobs du søger. Det er blandt andet den faglige relevans og den geografiske lokation. Er du for eksempel uddannet inden for litteraturhistorie, kan du også være nødsaget til at søge generaliststillinger såsom kommunikationsmedarbejder inden for andre brancher.

Ligeledes kan du også være nødsaget til at søge jobs, der ligger uden for din kommune. I de første tre måneder af din ledighedsperiode kan der således være krav om, at du også søger jobs, der giver dig en daglig transporttid op til tre timer. Efter tre måneders ledighed er transporten over tre timer. Dette er vel at mærke kun relevant, hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkeligt med jobs i din kommune.

Hvad er supplerende dagpenge?

Er du jobsøgende, og får du tilbudt et deltidsjob eller freelancearbejde, kan du søge om supplerende dagpenge. Der findes ikke nogen faste supplerende dagpengesatser, i stedet er der tale om en modregning i din aktuelle dagpengesats. Får du supplerende dagpenge, bliver din indkomst således suppleret med dagpenge.

Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde: Hvordan beregnes supplerende dagpenge?

Din a-kasse skelner imellem kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde. Registrerer din arbejdsplads således dine timer, så er der tale om kontrollabelt arbejde, og dine timer vil blive modregnet 1 til 1. Bliver dine timer derimod ikke registreret, er der tale om ukontrollabelt arbejde, og din indtægt vil blive omregnet til timer. A-kassen benytter sig af en bestemt omregningssats til at udregne antal af timer, der skal modregnes.

Fra maj 2021 er omregningssatsen ved ukontrollabelt arbejde på 126,81 kr. Har du således udført et stykke arbejde til 10.000 kroner i en måned, vil du således blive modregnet 78,86 timer fra dine dagpenge, og du vil således have 81,47 timer tilbage, hvis du er fuldtidsforsikret og 51,14 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Bliver lån så medregnet som indkomst? Nej. Hvis du har fået udbetalt et lån, så bliver lånebeløbet ikke medregnet som indkomst.

Hvor mange timers supplerende dagpenge kan du få?

Ønsker du at modtage supplerende dagpenge, fordi du har fået et kortvarigt deltidsjob, så skal du være opmærksom på, at der er et loft på, hvor mange timers supplerende dagpenge du kan få. I 2021 lyder loftet på 145,53 arbejdstimer på en måned. Det betyder, at du mindst skal have 14,8 ledighedstimer om ugen for at være berettiget til supplerende dagpenge, hvis du altså er fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret, skal du derimod have mindst 12 ledighedstimer om ugen for at kunne modtage supplerende dagpenge.

Hvor længe kan du få supplerende dagpenge?

Supplerende dagpenge kan være en god måde for dig at komme ind på jobmarkedet, for du har mulighed for at supplere din løn med dagpenge, hvis din løn ikke kan bære din udgifter. Det kan være, du har et deltidsjob eller er freelancer med vekslende arbejdstimer. Der er dog nogle særlige krav til supplerende dagpenge, og du kan således heller ikke få supplerende dagpenge i hele din dagpengeperiode. Du kan maksimalt få supplerende dagpenge i 30 uger ud af din dagpengeperiode på 2 år.

Ligeledes bør du være opmærksom på, at for hver uge, du har arbejde, bliver disse trukket fra dine 30 uger. Har du således kun én arbejdsdag om ugen, vil du blive trukket for en hel uge. Du kan derfor med fordel samle dine arbejdsdage og blive trukket mindre i supplerende dagpenge. Har du således 1 arbejdsdag om ugen og 4 – 5 arbejdsdage om måneden, og har du mulighed for at samle dine arbejdsdage, kan du således nøjes med at bruge 1 uges supplerende dagpenge om måneden i stedet for 4. På den måde kan du altså strække din periode med supplerende dag hen over en længere periode, hvis der ikke er udsigt til en fast fuldtidsstilling foreløbigt.

Dagpenge og iværksætter?

Er du iværksætter, har det tidligere været lidt af en tandpine at være dagpengemodtager. Det skyldtes, at der er nogle bestemte regler for at drive virksomhed, hvis du er på dagpenge. Hvis du modtager dagpenge og gerne vil starte din egen virksomhed, kan du søge om supplerende dagpenge.

Du kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger, og du vil blive modregnet 1:1 i dine dagpenge. Til gengæld bliver du ikke modregnet, hvis du begynder at tjene penge i virksomheden, og dermed kan det være en ret attraktiv måde at blive selvstændig på. Du skal dog også huske på, at du skal være tilmeldt jobcenteret og sende ansøgninger på samme vilkår som almindelige dagpengemodtagere.

Når dine 30 uger er udløbet, skal du dog vælge, om du vil fortsætte med at drive virksomhed og dermed ikke længere modtage dagpenge, eller om du vil lukke din virksomhed ned. Vælger du førstnævnte skal du være opmærksom på eventuelle indkomstkrav. Ved sidstnævnte skal du huske at sende dokumentation ind til din A-kasse.

Dagpenge og karens

Karens er den dag, hvor du ikke får dagpenge. Karensdage blev indført den 1. juli 2017, hvor du én dag hver fjerde måned mister en dags dagepenge. Du kan dog undgå karens, og det er ved at have haft mindst 148 timers betalt arbejde i løbet af en fire måneders periode. Vær opmærksom på, at du også har karensdage, selvom du er i løntilskud. Disse karensdage bliver dog først fratrukket dine dagpenge efter din løntilskud, hvis du altså ikke fortsætter i en fastansættelse i din løntilskudsstilling.

Hvad er G-dage?

G-dage er en arbejdsgivergodtgørelse, som din arbejdsgiver skal betale dig, hvis du bliver opsagt, og hvis du har arbejdet mindst 74 timer inden for fire op til din opsigelse. Du har dog ikke ret til G-dage, hvis følgende er gældende for din situation:

  • Du har fået nyt arbejde
  • Du er skyld i, at du er blevet ledig
  • Du får sygedagpenge
  • Du er i løntilskud
  • Din arbejdsgiver er i betalingsstandsning
  • Du holder ferie.

Hvad er satsen for G-dage?

Satsen for G-dage er fast, og der skelnes kun imellem, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Satsen bliver dog reguleret år for og år, og du kan til højre se satsen for 2020. Du skal være opmærksom på, at dine dagpenge bliver automatisk fratrukket, hvis du vender tilbage på dagpenge efter en ansættelse. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din tidligere arbejdsgiver og får dine G-dage betalt. Naturligvis kun hvis du har ret til G-dage.

Satsen for G-dage (2021)
Fuldtid 892 kroner
Deltid 446 kroner

Genoptjening af dagpenge

I 2010 blev dagpengeperioden forkortet fra 4 til 2 år, hvorfor du maksimalt ville kunne modtage ydelser fra A-kassen i 2 år eller 3.848 timer som fuldtidsforsikret og 3.120 timer i en periode på 36 måneder som deltidsforsikret. Dine dagpenge bliver udbetalt i timer, hvor du som fuldtidsforsikret får udbetalt ydelser for 160,33 timer per måned, er du deltidsforsikret, får du ydelser for 130 timer om måneden. Har du ikke fået et job inden for de 2 år, skal du således optjene en ny dagpengeret, ellers ender du således på kontanthjælp.

Hvor mange timer skal man have for at få dagpenge?

Har du arbejdet som lønmodtager, selvstændig eller som freelancer, kan du optjene til en ny dagpengeperiode på 2 år, hvis du har arbejdet mindst 1.924 løntimer, som fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret kan du optjene til en ny dagpengeperiode, hvis du har arbejdet mindst 1.258 løntimer. Du bør være opmærksom på, at du ikke optjener til en ny dagpengeperiode, hvis du har været i virksomhedspraktik, løntilskud, seniorjob eller jobrotation. Det er således kun såkaldt ustøttet lønarbejde, der optjener til en ny dagpengeperiode.

Husk på, at du også kan forlænge din nuværende dagpengeperiode, hvis du har haft kortvarige ansættelser, har arbejdet som freelancer eller har haft selvstændig virksomhed.

Så meget optjener du

Du kan veksle dine løntimer til dagpenge i forholdet 1:2, du kan altså derfor få 2 timers dagpenge for hver løntime, du har arbejdet. Har du for eksempel arbejdet 500 timer, får du 1000 timers dagpenge. Du kan dog kun maksimalt forlænge din dagpengeperiode med et år, du skal bruge inden for 18 måneder.