Dagpenge – hvad er dine muligheder?

Dagpengereglerne er lidt komplekse, og systemet er fyldt med mange regler, som du skal være opmærksom på. Men her på siden forklarer vi dem her på en enkel måde.

Hvad er dagpenge?

Dagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge er en form for understøttelse, du kan få, hvis du er medlem af en a-kasse. Dagpengesatsen er væsentligt højere end kontanthjælpen. Derfor er det en klar fordel at melde sig ind i en a-kasse, mens du er under uddannelse. Her gør vi dig klogere på dagpenge og forskellige dagpengeregler.

Har du ret til dagpenge?

Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år for at få dagpenge. Derfor er det en god idé at melde sig ind, mens du er studerende, så du har mulighed for at få dagpenge efter endt uddannelse. Er du allerede på arbejdsmarkedet, skal du have optjent 273.504 kr. (2025) som fuldtidsforsikret og 182.340 kr. (2025) som deltidsforsikret inden for en periode på tre år. Find en a-kasse her.

For at opretholde din dagpengeret skal du følge din a-kasses retningslinjer. Der er blandt andet krav om antallet af jobsøgninger og andre former for beskæftigelse og aktivering. Du skal som udgangspunkt søge mindst 1-2 jobs om ugen og på en måned mindst have søgt 6 jobs.

Derudover kan der være forskellige krav, jo længere du er ledig. Her er det altid nødvendigt at forhøre dig hos dit jobcenter og ved din a-kasse for nærmere og mere specifik info.

Er du røget ud af dagpengesystemet, fordi du har opbrugt din dagpengeret på to år, skal du optjene timer for at få dagpenge igen. I 2025 lyder kravet på 1924 løntimer, der svarer til 52 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år.

Hvad er en a-kasse?

A-kasse står for arbejdsløshedskasse og er dem, der udbetaler dagpenge. Det er derfor et krav, at du er medlem af en a-kasse, hvis du gerne vil have dagpenge. I modsætning til a-kassen er det ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening, uanset hvad din arbejdsgiver måtte fortælle dig.

Læs her om forskellen på a-kasser og fagforeninger. Der findes et væld af forskellige a-kasser. Det kan være en god idé at vælge en a-kasse, som har erfaring med din studiebaggrund og dit fremtidige erhverv. På den måde sikrer du dig, at du får den bedste vejledning i forhold til din kommende jobsøgning. Forslag til a-kasser:

Dagpengesatser i 2025

Dagpengesatsen varierer afhængigt af din situation. Nedenfor finder du en oversigt over de gældende satser for 2025. Vær opmærksom på, hvis du er nyuddannet og får et midlertidigt arbejde, vil du kunne få din dagpengesats omregnet. Det kræver blot, at du har arbejdet i mindst 3 måneder.

Sats for barselsdagpenge

Barselsdagpenge bliver beregnet på baggrund af din normale timeløn og antal timer om ugen, du holder barsel. Den maksimale sats for barselsdagpenge er 4.865 kr. om ugen før skat (2025). Du kan læse meget mere om barselsdagpenge på borger.dk.

Hvor meget skal man tjene for at få højeste dagpengesats?

Som fuldtidsforsikret kan du få op til 90% af din tidligere løn – dog kun op til 21.092 kroner. For at få den højeste dagpengesats skal du have opretholdt en løn på mindst 25.474 kroner.

Som deltid er det 16.983 kroner om måneden. Når a-kassen skal udregne din dagpengesats, tjekker de din lønindtægt fra de sidste 2 år og beregner derudfra din dagpengesats ud fra de 12 måneder med den højeste indtægt.

Er du freelancer eller selvstændig, er det derfor vigtigt, at alle dine indkomster fremgår af din årsopgørelse. Ellers kan du risikere ikke at få dem medregnet. Hvis du ikke har haft et job inden for de sidste 2 år, bliver rammen udvidet til 3 år.

Hvor meget får jeg udbetalt i dagpenge?

Hvor meget får du udbetalt i dagpenge efter skat? Vi har lavet et lille regnestykke for dig, så du kan danne dig et nogenlunde billede af din situation. Når du er dagpengemodtager, betaler du ikke 8 procent i AM-bidrag, og du skal derfor blot betale almindelig kommuneskat samt kirkeskat, hvis du er medlem af folkekirken.

Hvor højt dit skattetryk er, afhænger af din kommune. Du kan finde dit skattetryk på Skatteministeriets hjemmeside. Du kan på skat.dk benytte dig af en beregner, der viser dig, hvor meget du cirka vil få udbetalt efter skat. Den kan du tilgå her.

Dimittend: dagpenge efter uddannelse

Hvis du er færdiguddannet og ønsker at få dagpenge, skal du kontakte din a-kasse. Du er berettiget til dagpenge dagen efter, du har fået din sidste karakter. Men før du overhovedet kan få dagpenge, skal du have meldt dig ledig på Jobnet. Derefter indsender du en ledighedserklæring til din a-kasse, der efterfølgende vil behandle din sag og beregne din dagpengesats. Husk at du får dagpenge med tilbagevirkende kraft.

SU og dagpenge i samme måned

SU er forudbetalt, det er dagpenge ikke. Det vil altså sige, at hvis du er SU-modtager og får SU for januar måned, går pengene ind på din konto den sidste bankdag i december. Er du derimod dagpengemodtager i januar, så får du dem først udbetalt den sidste bankdag i januar. Du kan både få SU og dagpenge i samme måned.

Har du fx fået karakter for din sidste eksamen den 10. i måneden, kan du således få dagpenge fra den 11. i måneden. Hvis du altså har meldt dig ledig inden. Hvor meget du kan få i dagpenge, afhænger af din dagpengesats og hvor mange arbejdstimer, der er tilbage i den resterende tid af måneden. Vær opmærksom på, at du ikke får dagpenge i weekenden.

Krav til jobsøgende

For at modtage dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet – dette kaldes også for rådighedskravet. Det indebærer aktiv jobsøgning og deltagelse i relevante aktiviteter. Men hvad betyder det helt præcist? Er det nok bare at sende et par ansøgninger ud om ugen og så krydse fingre? Nej, det er det ikke. De fleste a-kasser stiller krav til, at du søger fagligt relevante jobs.

Der kan også være krav til den geografiske placering. Er du fx uddannet inden for litteraturhistorie, kan du være nødsaget til at søge generaliststillinger såsom kommunikationsmedarbejder inden for andre brancher. Du kan også være nødsaget til at søge jobs, der ligger uden for din kommune.

I de første tre måneder af din ledighedsperiode kan der således være krav om, at du søger jobs, der giver dig en daglig transporttid på op til tre timer. Efter tre måneders ledighed er transporten over tre timer. Dette er dog kun relevant, hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkeligt med jobs i din kommune.

Hvad er supplerende dagpenge?

Er du jobsøgende og får tilbudt et deltidsjob eller freelancearbejde, kan du søge om supplerende dagpenge. Der findes ikke nogen faste supplerende dagpengesatser. Lønnen for dit arbejde modregnes din aktuelle dagpengesats. Hvis du får supplerende dagpenge, bliver din indkomst derfor suppleret med dagpenge.

Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde: Hvordan beregnes supplerende dagpenge?

Din a-kasse skelner imellem kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde. Hvis din arbejdsplads registrerer dine timer, er der tale om kontrollabelt arbejde, og dine timer vil blive modregnet 1 til 1. Bliver dine timer derimod ikke registreret, er der tale om ukontrollabelt arbejde, og din indtægt vil blive omregnet til timer. A-kassen benytter sig af en bestemt omregningssats til at udregne antallet af timer, der skal modregnes.

Omregningssatsen ved ukontrollabelt arbejde er 295,54 kr. (2025). Har du udført et stykke arbejde til 10.000 kroner i en måned, vil du således blive modregnet disse timer fra dine dagpenge. Bliver lån så medregnet som indkomst? Nej. Hvis du har fået udbetalt et lån, bliver lånebeløbet ikke medregnet som indkomst.

Hvor længe kan du få supplerende dagpenge?

Hvis du har fået et kortvarigt deltidsjob og gerne vil modtage supplerende dagpenge, skal du være opmærksom på, at du maksimalt kan få supplerende dagpenge i 30 uger i en periode på 104 uger.

Supplerende dagpenge kan være en god måde for dig at komme ind på jobmarkedet, fordi du har mulighed for at supplere din løn med dagpenge. Det kan være, du har et deltidsjob eller er freelancer med vekslende arbejdstimer. Der er dog nogle særlige krav til supplerende dagpenge, og du kan ikke få supplerende dagpenge i hele din dagpengeperiode.

Du bør også være opmærksom på, at for hver uge du har arbejde, bliver det trukket fra dine 30 uger. Har du kun én arbejdsdag om ugen, vil du blive trukket for en hel uge. Du kan derfor med fordel samle dine arbejdsdage og blive trukket mindre i supplerende dagpenge.

Har du 1 arbejdsdag om ugen og 4 – 5 arbejdsdage om måneden, og har du mulighed for at samle dine arbejdsdage, kan du nøjes med at bruge 1 uges supplerende dagpenge om måneden i stedet for 4. På den måde kan du altså strække din periode med supplerende dagpenge hen over en længere periode, hvis der ikke er udsigt til en fast fuldtidsstilling foreløbigt.

Uddannelse og opkvalificering

Er du ledig og på dagpenge, kan du styrke dine chancer på arbejdsmarkedet med et kursus eller en uddannelse. Der findes flere muligheder for opkvalificering, afhængig af din uddannelsesbaggrund og længden af din tidligere uddannelse. Her får du et overblik over nogle af dine muligheder.

6 ugers jobrettet uddannelse

Dette tilbud er for faglærte, ufaglærte og for folk med kortere videregående uddannelse, som har været ledig i minimum 5 uger. Man kan vælge mellem kurser og uddannelser inden for områder, hvor der er særligt gode jobmuligheder. Folk med et højere uddannelsesniveau kan ikke søge denne slags uddannelse.

Uddannelsesløft

Hvis du er ledig, fyldt 30 år og enten ufaglært eller faglært med en uddannelse, du ikke har brugt de sidste 5 år, har du ret til at starte på en erhvervsuddannelse og få udbetalt 80% af dagpengesatsen. Hvis du starter på en erhvervsuddannelse med særligt gode jobmuligheder, kan du endda få 110% af dagpengesatsen udbetalt. For at søge dette uddannelsesløft skal du snakke med dit jobcenter og din a-kasse. Læs mere om den såkaldte positivliste for uddannelsesløft her.

Virksomhedspraktik

Hvis du har svært ved at finde et job, er det også en mulighed at komme i 4 ugers virksomhedspraktik. Du får dagpenge i denne periode. Fordelen ved praktik er at få praktisk erfaring, udvide sit netværk samt at få en fod inden for i en virksomhed, der på den ene eller anden måde forhåbentligt kan åbne en dør til et job. Snak med dit jobcenter, hvis du gerne vil i virksomhedspraktik.

Dagpenge og iværksætter

Der er nogle bestemte regler for at drive virksomhed og være iværksætter, hvis du er på dagpenge. Hvis du modtager dagpenge og gerne vil starte din egen virksomhed, kan du søge om supplerende dagpenge.

Du kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger, og du vil blive modregnet 1:1 i dine dagpenge. Til gengæld bliver du ikke modregnet, hvis du begynder at tjene penge i virksomheden. Derfor kan det være en ret attraktiv måde at blive selvstændig på. Du skal dog huske på, at du skal være tilmeldt jobcenteret og sende ansøgninger på samme vilkår som almindelige dagpengemodtagere.

Når dine 30 uger er udløbet, skal du vælge, om du vil fortsætte med at drive virksomhed og dermed ikke længere modtage dagpenge, eller om du vil lukke din virksomhed ned. Vælger du førstnævnte skal du være opmærksom på eventuelle indkomstkrav. Ved sidstnævnte skal du huske at sende dokumentation ind til din a-kasse.

Dagpenge og karens

Karens er en dag, hvor du ikke får dagpenge. Karensdage blev indført den 1. juli 2017 og betyder, at du én dag hver fjerde måned mister en dags dagpenge. Du kan undgå karens ved at have haft mindst 148 timers betalt arbejde i løbet af en fire måneders periode.

Du har også karensdage, selvom du er i løntilskud. Disse karensdage bliver dog først fratrukket dine dagpenge efter dit løntilskud, hvis du ikke fortsætter i en fastansættelse i din løntilskudsstilling.

Hvad er G-dage?

G-dage er en arbejdsgivergodtgørelse, som din arbejdsgiver skal betale dig, hvis du bliver opsagt og har arbejdet mindst 74 timer inden for fire uger op til din opsigelse. Du har dog ikke ret til G-dage, hvis følgende gælder for din situation:

Hvad er satsen for G-dage?

Satsen for G-dage er fast, og der skelnes kun mellem, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Satsen bliver dog reguleret år for år. Du kan se satsen for 2025 til højre.

Vær opmærksom på, at dine dagpenge automatisk bliver fratrukket, hvis du vender tilbage på dagpenge efter en ansættelse. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din tidligere arbejdsgiver og får dine G-dage udbetalt. Naturligvis kun hvis du har ret til G-dage.

Genoptjening af dagpenge

I 2010 blev dagpengeperioden forkortet fra 4 til 2 år. Du kan derfor maksimalt modtage ydelser fra a-kassen i 2 år eller 3.848 timer som fuldtidsforsikret og 3.120 timer i en periode på 36 måneder som deltidsforsikret. Dine dagpenge bliver udbetalt i timer, hvor du som fuldtidsforsikret får udbetalt ydelser for 160,33 timer per måned.

Er du deltidsforsikret, får du ydelser for 130 timer om måneden. Har du ikke fået et job inden for de 2 år, skal du optjene en ny dagpengeret. Ellers kan du eventuelt få kontanthjælp.

Hvor mange timer skal man have for at få dagpenge?

Har du arbejdet som lønmodtager, selvstændig eller freelancer, er det muligt at optjene til en ny dagpengeperiode på 2 år. Som fuldtidsforsikret skal du have arbejdet mindst 1.924 løntimer.

Er du deltidsforsikret, kan du optjene til en ny dagpengeperiode, hvis du har arbejdet mindst 1.258 løntimer. Du optjener dog ikke til en ny dagpengeperiode, hvis du har været i virksomhedspraktik, løntilskud, seniorjob eller jobrotation. Det er således kun såkaldt ustøttet lønarbejde, der optjener til en ny dagpengeperiode.

Du kan også forlænge din nuværende dagpengeperiode, hvis du har haft kortvarige ansættelser, har arbejdet som freelancer eller har haft selvstændig virksomhed.