Skip to main content

Lukas Hvillum

Digital Marketing Manager

Lukas har flere års erfaring med marketing, økonomi og den finansielle sektor.
Han sidder til daglig som marketingansvarlig for Blue Finance Denmark.

Læsetid: 10 minutter

Så er det snart valentinsdag og tid til at forkæle din udkårne. Måske er I gået lidt skævt af hinanden på det sidste, eller også har I haft travlt med skole og arbejde. Det kan også være, at I aldrig har haft det bedre og er mere forelskede nu end nogensinde før. Hvis du ikke er i et forhold, har du måske fået et godt øje til en, og nu skal det siges!

Uanset er det en god ting at prioritere jeres forhold – eller kommende forhold. Læs med og få nogle bud på, hvordan du arrangerer den perfekte valentinsdate.

Læs også: Baby på budget.

Historien bag valentinsdag

Valentinsdag forbindes i dag ofte med blomster, chokolade og romantiske gaver – især i USA. Men kigger man bag traditionen, har dagen rødder langt tilbage i historien og udspringer faktisk af oldtidens Rom.

Valentinsdag i det antikke Rom

Ifølge Videnskab.dk går valentinsdag helt tilbage til antikken, hvor romerne fejrede guden Juno d. 14. februar. Juno var dronning over de romerske guder og blev anset som beskytter af ægteskab, kærlighed og kvinder. Samtidig markerede dagen også begyndelsen på foråret, og dermed blev det en fejring af frugtbarhed og kærlighed.

Fra gudefest til kortproduktion

Den mere romantiske og kommercielle version af valentinsdag, som vi kender i dag, tog form i midten af 1800-tallet. Den amerikanske kvinde Esther Howland modtog i midten af 1800-tallet et valentinskort sendt fra England, og det satte gang i noget.

Ester Howland startede sin egen produktion af valentinskort og omsatte for omkring 100.000 US dollar om året i 1850’erne. Siden da er valentinsdag vokset til en international begivenhed – og en af årets største forbrugsdage på linje med mange af de andre store højtider.

Sig det med kort, blomster og chokolade

Den helt klassiske valentinsgave er nok et romantisk kort, en buket blomster og hjerteformede æsker med chokolade i. Hvis du vil erklære din kærlighed som i en amerikansk kærlighedsfilm, er det det, du skal give.

Du kan købe valentinskort overalt. Find et, der fortæller om dig og din udkårne og overvej at sende det med posten. Det er så sjældent, man får breve, så det i sig selv er lidt særligt. Hvis I bor sammen, kan du lægge det på spisebordet som en romantisk morgenoverraskelse. Skal det være endnu lettere at gå til, kan du sende et online på siden Romantikeren. Men mon ikke, der er billige point i et håndskrevet kort.

Hvad der skal stå i kortet, afhænger selvfølgelig af dig og din – eventuelt kommende – kæreste. Skal der skrues helt op for romantikken, eller er det bedre at tone det lidt ned?

Tænk over, hvad du vil skrive, og hvad der skal stå. Vær gerne både modig og personlig i dit kort. Sig noget, du ikke har sagt før, eller som du ikke har sagt længe. Brug fx et citat fra en sang eller film, I har hørt eller set sammen.

Valentinsdag 2021

Andre gaveideer til valentinsdag

Sammen med kortet kan der være blomster, chokolade, lakrids, en flaske vin eller andet godt. Det kan du fx købe hos Interflora, hvor du kan sammensætte en buket med fristelser, som I kan spise eller drikke sammen senere på aftenen.

Interflora kan levere til døren, så du behøver ikke gemme buket og kurv inderst i skabet, hvis du er i god tid. Og apropos god tid. Bestil hellere med det samme. De får travlt.

En anden mulighed er COOLSTUF. Her kan du med garanti finde en gave, som ikke står på din udkårnes ønskeseddel, men som nok skal blive taget godt imod alligevel. De har samlet alt fra kæmpe bamser og plastikroser til gigantiske Tobleroner. Det er bare at gå på gavejagt.

Valentinsdag

Overrask med morgenmad på sengen

Hvis du ikke har mulighed for at invitere din kæreste på en god brunch, kan du heldigvis lave den selv og servere på sengen. Det kan enten være den helt store anretning eller en mindre. Hvis bare det serveres på sengen, er du allerede kommet langt.

Sørg for at anrette det pænt på en bakke, så det ser præsentabelt og appetitligt ud. Har du ikke en, kan du købe en billig en i Ikea. Med en sengebakke står det nemlig stabilt, og I undgår at spilde marmelade. Husk også en lille dug og servietter og det pæne service. Du kan kombinere anretningen med en sød seddel eller en gave.

På bakken kan der selvfølgelig være det klassiske, som du kender fra det almindelige morgenmadsbord. Det kan være brød, pålæg, frugt, røræg eller spejlæg med bacon og så selvfølgelig kaffe og juice. Du kan også prøve nogle af de lidt mere utraditionelle retter som bananpandekager, french toast, hjemmelavet nutella eller bagt avokado med æg.

Hvis du går all in, kan du lave morgenmaden med et tema. Det kan for eksempel være den helt store, snaskede amerikanske morgenmad med pandekager, sirup og bacon, eller måske skulle du prøve en vegetarisk brunch. Det er kun din udkårnes smagsløg og fantasien, som sætter grænser for, hvad du kan prøve.

Find inspiration til brunchtallerkenen på:

Den aktive date

Har din kæreste længe talt om, at I skal dyrke mere motion? Det kan være rigtig dejligt at gøre sammen, også på valentinsdag. Det kan være klatring, rotur og gokart. Men der er også roligere alternativer, hvis I ønsker en knap så vild valentinsdag.

Det kan være en rask gåtur i skoven, på stranden, i en park eller et andet flot sted. Du kan eventuelt tage noget varm kakao eller kaffe med i en termokande, eller I kan købe noget på vejen. For der er da ikke noget mere romantisk end at sidde og se en flot udsigt, mens I drikker noget godt og varmt i kulden.

I kan også køre et sted hen, som du ved, din udkårne ikke kender. På den måde kan I udforske stedet sammen og gå på opdagelse hånd i hånd. Hvis det bliver for kedeligt, kan turen få et tema. Det kunne være at se på fugle med en af de mange online guides, eller I kan smutte sten og konkurrere om at få flest smut.

Hvis I er meget aktive, kan I også trække i løbetøjet og løbe sammen af sted i kulden. Eller I kan finde noget udendørs fitness, som I kan kaste jer over.

Andre ideer til dates

  • Drik jer fulde sammen. Måske endda med et teenage-drukspil som beerpong.
  • Skru op for musikken og dans derhjemme.
  • Arranger en romantisk picnic på stuegulvet.
  • Planlæg bowling på stuegulvet med hjemmeimproviserede kugler og kegler.
  • Hjemmespa med røgelsespinde og ansigtsmasker.

Inviter på romantisk middag til valentinsdag

Mange vælger at invitere deres date på restaurant. Men du kan også selv skabe en romantisk middag derhjemme. Det behøver hverken være dyrt eller besværligt – og det viser omtanke.

Samvirke har samlet 25 romantiske opskrifter til valentinsdag. Blandt forslagene er sushi med tun, thai-kokossuppe med tigerrejer, krabbe med kål og fennikel, grillet tun med wasabi-avocado, tiramisu og chokoladeis med havsalt.

Husk, at præsentationen også tæller. Ifølge DR kan du løfte oplevelsen med en flot borddækning, pæn anretning og positive ord om maden og vinen.

Vil du slippe for madlavningen, kan du bestille take-away fra en god restaurant. Du kan ofte finde gourmetmad til 250–500 kr. pr. person – og stadig få en mindeværdig aften derhjemme.

Lån til den perfekte valentinsdate

Har du brug for et lån til at arrangere den helt perfekte date til valentinsdag? Hos KreditNU kan du låne op til 25.000 kr. med en fast løbetid på 24 måneder. Hvis du vil indfri lånet før tid, kan du også det – uden ekstra omkostninger.

Lukas Hvillum

Author Lukas Hvillum

Lukas har flere års erfaring med marketing, økonomi og den finansielle sektor. Han sidder til daglig som marketingansvarlig for Blue Finance Denmark.

More posts by Lukas Hvillum

Leave a Reply