fbpx Skip to main content

Læsetid: 12 minutter

Så skete det, graviditetstesten har to streger, og I skal have et en baby – måske endda en baby på budget. For der er meget at købe, og I kan bruge mange penge, hvis I vil, på for eksempel barnevogn, puslebord, liggeunderlag og tøj. Men det kan selvfølgelig også gøres billigere. Det skal vi se på i det næste.  

Læs også: Forkæl din udkårne på valentinsdag.

Det kan koste en bondegård

Det er ikke svært at bruge mange penge. Heller ikke, når I skal handle ting til jeres kommende baby. En barnevogn koster hurtigt på den anden side af 10.000 kroner, en autostol 2000 kroner, og tøj fra mærker som Konges Sløjd, MarMar eller Joha er heller ikke billigt. Før I ser jer om, har I brugt meget mere end planlagt.  

Der er ingen tvivl om, at I får kvalitet, når I køber uden at se på prisen, og det er selvfølgelig heller ikke gratis at få en lille. Men det behøver på den anden side heller ikke at koste en bondegård. Og hvis I ikke har en stor opsparing, kan dét være en lettelse. For hvis du og din partner er klar til et barn, skal det ikke bremses af økonomi.  

Der er mange måneder at skrue ned for baby-budgettet og første skridt er selvfølgelig at lave et, hvor I regner det hele igennem. Hvilke ting regner I med, der skal bruges, hvad koster det forskellige, kan det købes brugt, kan I låne noget, og får I mon noget af jeres forældre? Uanset kan det listes op i et dokument, så I er forberedt, når I skal have en baby på budget.

Hvad skal I bruge?

De fleste babyer har brug for det samme Der er noget, I skal have, og så er der noget, der er godt at have. Hvis jeres baby-budget ikke er stort, må I købe det helt nødvendige, og har I mere, kan I tillade jer at skeje lidt mere ud.

Der findes et væld af lister at tage udgangspunkt i, når I skal lave jeres budget. Hvis I laver en enkelt Google-søgning på gravid og tjeklister, får I en lang række at vælge imellem. Her er alt det, I skal bruge nu og senere, og så alt det, der ikke er strengt nødvendigt.   

Det er vigtigt, I først før tjek på jeres privatbudget, så I har et godt overblik over jeres økonomi. Hvis I ikke allerede har gjort det, kan I hurtigt gøre det på hjemmesiden Råd til penge, der har en gratis skabelon.

Derefter kan I gå alt det igennem, der skal købes, og hvad det samlet koster. Det kan være, at I har råd til at købe meget på én gang, eller at I skal sprede det mere ud over de måneder, hvor i venter barnet.

Nogle hurtige til baby på budget
  • Køb tingene brugt.
  • Køb kvalitet, når det skal være nyt.
  • Sælg det, du ikke bruger.
  • Strik dit eget.
  • Brug tiden på gratisaktiviteter.
  • Lån af venner og familie.
  • Køb kun det, du skal bruge.
  • Prut om prisen.
Det skal I bruge:
  • En autostol: Den er god at have, når babyen skal fragtes hjem fra fødslen.
  • En babylift eller voksipose.  
  • Barnevogn. Her skal I huske madras og regnslag – og myggenet, hvis det er et sommerbarn.  
  • Babydyne. Husk også flere sæt tisselagner og sengesæt.  
  • Babytøj. Der er ikke nogen grund til at købe en hel masse. Til en start kan I let klare jer med 5 bodystockinger, 4 sparkedragter, et par natdragter, mindst en varm trøje, et par bluser, bukser og langærmede T-shirts. Hvis I får et vinterbarn, er en uldbodystocking og en varm køredragt også en god ide.   
  • Stofbleer. Køb mindst 20-30 stk. 
  • Engangsbleer. Køb kun et par pakker til en start, så I ved, størrelsen passer. 
  • Blespand.
  • Badekar.
  • Salve.  
  • Sutteflaske. Gerne 2-3 stk.  
  • Amme-BH’er og ammeindlæg. Køb gerne 2-3 amme-BH’er, så der er nogle at skifte imellem.  
  • Lanolinsalve til brystvorterne, hvis de bliver ømme ved amning.  
  • Puslebord og puslehynde.  
  • Babyalarm. 
  • Børnetermometer. 
  • Vaseline. 
  • Vatpinde. 

Liste fra BabySam.

Hvad koster det?

En hurtig søgning hos de store, etablerede kæder, hvor vi ikke tog det, der kostede mest, men heller ikke det, der var billigst, blev lige godt 20.000 kr. Det er mange penge, hvis I har et stramt budget til jeres kommende baby. Her skal I selvfølgelig huske på, det er delt ud på 9 måneder, men oveni kommer det, I skal købe, når barnet er født. Heldigvis kan det gøres en hel del billigere. Det skal vi se på i det næste.  

Det kan I købe efter fødslen:
  • Aktivitetstæppe. Det er der ikke nogen grund til at bruge i starten, så jeres baby ikke bliver overstimuleret.  
  • Neglesaks. Det første stykke tid kan neglene nulres af.  
  • D-dråber. Det skal din baby først have efter 2 uger.  
  • Tremmeseng eller vugge (inkl. madras). Jeres barn kan sove i liften det første stykke tid.  
  • Babyolie til badevandet. Det må I først bruge, når neglestumpen er faldet af, ofte efter nogle uger.  
  • Sutter. Dem skal I ikke bruge i starten, fordi det kan give en problematisk ammestart.  
  • En babybørste og tættekam. Det kan modvirke arp, og tættekammen kan hjælpe jer med at fjerne det.  
  • Saltvandsdråber og næsesuger, hvis jeres barn bliver forkølet.  
  • Badevandstermometer, så I er helt sikre på, at vandet ikke er for varmt.  
  • Uro til puslebordet eller vuggen. Det er igen godt at vente med, så I undgår overstimulering.  

Liste fra BabySam.

Det kan I undvære:
  • Pusletaske. Den kan erstattes af en almindelig rygsæk.  
  • Slynge eller vikle, så I har hænderne frie, når I går rundt med barnet.  
  • Ammepude. Her kan I også bruge en almindelig pude eller en dyne.  
  • Bæresele.  
  • Badestol.  
  • Babyhændeklæde. 

Liste fra BabySam.

Baby på budget

Lån eller køb brugt

Hvis I er heldige, at en af jer har søskende, har de måske fået børn nogle år før jer. Det kan også være, I har venner, der har det. Under alle omstændigheder har de med garanti en hel masse ting liggende, de ikke bruger. Og hvis I spørger pænt, kan I måske låne noget af alt deres aflagte.  

Hvis I ikke har den mulighed, kan I heldigvis købe mange af tingene til jeres baby brugt, og det vil helt sikkert give luft i budgettet. Her er en række muligheder.  

Appen Reshopper er Danmarks største markedsplads for børnefamilier. Det er en online secondhandshop til børn, mor og bolig. Der er mere end 2 mio. varer i appen, og der bliver oprettet 300.000 hver måned. Her kan I med andre ord finde alt det, I har brug for. Du skriver selv til forhandleren, så I kan aftale, om varen skal sendes eller afhentes. 

En anden mulighed er MødrehjælpenDet er en privat humanitær organisation, som støtter børnefamilier og gravide, som ikke selv har mange ressourcer. I kan støtte projektet på deres hjemmeside, og så har de en række secondhand tøjbutikker, hvor I kan købe børnetøj. Her kan I også donere det, den lille er vokset ud af, og på den måde støtte den gode sag.  

En tredje mulighed er DBA, som I sikkert kender. Princippet er det samme som hos Reshopper. Her kan I købe og sælge brugte ting. 

En fjerde mulighed er Børneloppen, hvor man kan sælge og købe brugt. Det fungerer sådan, at man som sælger lejer sig ind på en loppestand for mindst en uge ad gangen. Man prissætter selv sine varer, og derefter overlader man resten til butikken, som så får en mindre del af overskuddet.

Det skal I ikke købe brugt

Selvom I skal have en baby på budget, er det ikke alt, der skal spares på. Når I for eksempel køber noget brugt, skal I være opmærksomme på, at standen er god. Det skal føles som noget, I godt vil give den lille. Dét er ikke overraskende. Der er dog nogle ting, hvor man skal være ekstra opmærksom og måske lade helt være med at genbruge. Samvirke har lavet en liste.  

  • En autostol indeholder stødabsorberende materiale, som tager skade, hvis stolen har fået stød. Det er ikke til at se, om materialet er intakt, så man må stole på sælger. Derudover skal I selvfølgelig være helt sikre på, stolen er sikkerhedsgodkendt og dermed lovlig. 
  • En madras skal kunne vaskes ved 60 grader i vaskemaskinen, hvis den skal genbruges. Hvis ikke den kan det, kan der være bakterier, støvmider og andet, der ikke er velkomment, i den.
  • Gamle møbler skal I passe på med, fordi de sjældent overholder nutidens krav til sikkerhed. Det kan være høje stole eller andet, der kan være farligt, hvis I er uheldig. Det samme gælder gammelt legetøj.  
  • En puslepude af stof kan være tisset igennem mange gange og derfor fuld af bakterier. Hvis den kan vaskes ved mere end 60 grader, er der ikke nogen problemer. Hvis ikke, skal den ikke genbruges.
  • Sutter og sutteflasker skal udskiftes jævnligt og egner sig derfor ikke til genbrug.
3 gratis apps
  • Reeshopper. En stor, secondhand onlineshop med alt til barn, mor og bolig.  
  • Tradono. Ligesom Reeshopper en stor secondhandportal med børneting og -sager.  
  • Freemi. Adskiller sig fra de to andre apps ved, at alting derinde er gratis. Det er med andre ord noget, som brugerne forærer væk.  
Hvis I er kreative

Når I går og venter på fødslen, og hvis I er kreative, kan I måske selv lave noget til den lilleHvis I ikke allerede kan strikke, er den kommende fødsel måske en god anledning. Her kan I finde en kort video, der pædagogisk hjælper jer lidt på vej. Det er ikke sikkert, I sparer noget særligt, men det er selvfølgelig meget tilfredsstillende selv at lave noget til den lille. 

Prut om prisen, hvis I tør

Når I har lavet budgettet til jeres kommende baby og skal købe det forskellige, kan I med fordel prutte om prisen. Det kan I selvfølgelig ikke så godt, hvis I køber det i mindre butikker, men i de helt store kæder er der rigtig god mulighed for en god rabat. Samvirke har sat nogle retningslinjer op, I skal være opmærksomme på. 

Søg på prisen derhjemme, før I tager afsted, så I møder op så forberedte som muligt. Her kan I bruge prisportaler som PriceRunner eller lignende, hvor I kan sammenligne priserne på de produkter, I planlægger at købe.  

Når I kommer til butikken, er det vigtigt, I finder den rigtige sælger. Det er ikke alle, der må give rabat, så I skal finde en, der bestemmer. Her kan I spørge, hvis I er i tvivl.  

Brug spørgsmål, som sælgeren ikke kan afvise med et nej. På den måde kan I lettere tale ham eller hende i retning af en rabat. Her kan I også nævne, hvis I har set varen til en billigere pris på nettet. Det hjælper generelt at være imødekommende og smilende.

Husk at bestille babypakker

Supermarkederne tilbyder gratis babypakker. Det kræver, at I bestiller dem, og så kan I ellers hente dem, når det passer jer – og det er gratis.  

Der er en masse forskelligt i pakkerne, men som regel bleer, noget tøj og vådservietter. Der er også meget andet, og indholdet varierer selvfølgelig fra sted til sted. I bestiller det på hjemmesiden, og samtidig tilmelder I jer deres ugentlige mails. Det må I tage med til gengæld for gratis ting.  

Der er gratis pakker fra Lidl, Libero, Rema, Føtex, Photocare og Babysam. Derudover har Mammashop og LitleUnBox startpakker mod et beløb. Der findes også en række andre pakker, som I alle sammen kan se på babypakker.com. 

Nogle links til bedst i test
  • Forbrugerrådet Tænk har lavet en bedst i test af barnevogne. 
  • FDM har lavet en store test af autostole. 
  • Forbrugertest har testet babydyner. 
  • ALT har samlet en række bedst i test af voksepose, tøj og mere til.  

Slår budgettet ikke helt til?

Hvis budgettet til den kommende baby ikke helt slår til, er der mulighed for at låne pengene, og I kan med fordel gøre det hos KreditNU. Her kan I låne helt op til 25.000 med en fast løbetid på 24 måneder, men I er altid velkomne til at betale pengene tilbage før – uden ekstra omkostninger. Og så koster det jer mindre, end I tror. Hvis I er i tvivl om, hvordan et lån fungerer, kan I læse mere her.

Martin Nielsen

Author Martin Nielsen

More posts by Martin Nielsen