Sådan er vores juleforbrug

En måned med juleforbrug er ved at være slut, for nu er det snart juleaften. Ligesom alle andre har du sikkert en helt bestemt idé om, hvordan den skal fejres. For sådan er det med julen – den skal helst bare være, som den plejer. Derfor køber du det samme, spiser det samme, går den samme vej omkring juletræet og fortæller de samme historier. 

At alt skal være, som det plejer, kan selvfølgelig også ses i både dine og mine indkøb og juleforbrugsvaner. Det og meget mere kan du læse om i artiklen her, hvor vi sætter nogle ord og tal på, hvordan vi fejrer jul, hvorfor vi fejrer jul, og hvordan de gør det i andre lande.

Læs også: Dit nytårsforsæt 2021.

Hvad spiser vi juleaften?

Hvis der er noget, du ikke kan pille ved i julen, er det maden. Vores juleforbrug består i høj grad af mad. Uanset hvor du er, er der faste traditioner for, hvad der skal spises – og der skal helst være rigeligt af det. I Danmark er det gerne and eller flæskesteg sammen med brun sovs, hvide og brune kartofler, rødkål, risalamande og sødt.  

Noget af det vigtigste på julebordet er i manges øjne kød. Ifølge en undersøgelse fra 2019 af Coop spiser hele 75 procent and, 61 procent flæskesteg og 7 procent gås. Kun 1 procent spiser slet ikke kød, selvom flere lever som vegetarer. Underligt nok nævner undersøgelsen ikke et ord om medisterpølsen, som ellers er en tradition hos nogle.

Til kødet slår brunede kartofler de hvide med henholdsvis 85 og 84 procent. Hele 58 procent får chips til maden, men flest vest for Storebælt og endnu flere nord for Aalborg. Hele 89 procent spiser risalamande. 66 procent med varm og 14 procent med kold kirsebærsovs. 

Men husk at tage den med ro, når du sidder foran det veldækkede julebord. Hvert år er der nemlig flere, der bliver indlagt med forstoppelse. Sådan er det, når maven bliver mæt før hjernen, og den fede julemad er ikke let at fordøje.  

Så velbekomme, og husk at holde nogle pauser, så maven kan følge med. 

Juleforbrug ift. søde sager

Søde sager har en stor andel i vores juleforbrug, og vaniljekransen er og bliver danskernes favorit. Det viser en undersøgelse fra Wilke. Derefter kommer brunkagen og så klejnen, mens pebernøden får sidstepladsen.

Der bliver spist langt mere hjemmebag i julen end ellers, og dertil kommer alt det, du også køber. Der bliver nemlig spist godt 600 millioner købekager årligt og flest i december. Skønnet er foretaget på baggrund af salgstal fra Danmarks største kageproducent Bisca af Kristeligt Dagblad. Bisca sender nemlig årligt 450.000.000 pebernødder, klejner og brunkager ud i de danske butikker.

Med andre tal fra 2014 producerede Bisca, også kendt under mærket Karen Volf, hele 1.300 tons æbleskriver, 1.530.00 kilo julesmåkager og 500 millioner pebernødder.

Læs også: Januarudsalg 2022.

Sådan forbrænder du julegodterne 

Du er ikke alene om at spise dig til mavepine. Og du er derfor heller ikke alene om at ville tabe eventuelle overflødelige kilo, når juleforbruget skal omsættes. Det sidste kan være lidt en kamp, for det er ikke småt med kalorier, du har kørt ind. Du kan derfor med fordel forbrænde noget af det med det samme. Det har TV2 skrevet om.   

• En æbleskive indeholder cirka 100 kalorier. Spiser du tre med sukker eller flormelis, skal du ud at gå en time, før de er forbrændt. Du kan også løbe en tur. Så kan du nøjes med 30-40 minutter.
• Et glas gløgg på 2 deciliter indeholder 280 kalorier. Her skal du gå 45 minutter eller løbe en tur på en halv time.
• 100 gram konfekt indeholder 500 kalorier, og det vil sige halvanden times gåtur i den friske luft eller 50 minutters løb.
• En klejne er en af de helt fede. Bare én klejne på 40 gram kræver 41 minutters gåtur eller en halv times løb.
• Risalamande er ikke kalorietungt. Her kan 100 gram med 20 gram kirsebærsoves forbrændes ved en gåtur på kun 35 minutter.

Så meget drikker vi i julen

Julefrokoster er selvfølgelig en væsentlig årsag til, at du måske drikker mere i december, end du plejer. Sådan er det ikke mindst, fordi december for mange er lig med stærk alkohol som snaps, juleøl og gløgg på julemarkedet. Det får dig måske til at miste overblikket og drikke mere, end du plejer.    

Og så drikkes julen jo ind med J-dag først i november. 

Sidste år steg salget af alkohol med hele 35 procent, skriver Alkohol og Samfund, og det er ikke kun godt. For de fleste kan klare stigningen, men mange har også svært ved det, og det skal tages alvorligt.

Alkohol og Samfund oplevede, at flere ringede til Alkolinjen i julemåneden, ikke mindst fordi julen foruden alkohol kan være præget af for eksempel stress og jag. Sammen med stærk alkohol er det en træls cocktail. Derfor kan det være en god idé at skære ned på ens juleforbrug af alkohol.  

Læs også: Juletraditioner.

Forbrugsfest

Du ved selvfølgelig godt, at det ikke er gratis at fejre jul, men er du klar over, at hver husstands samlede juleforbrug er på hele 5.500 kr. mere i julemåneden end i resten af året. Det er en opadgående tendens, og det har det været længe. Det kan derfor være ret takserende for privatøkonomien, hvis du også har fejret Halloween eller deltaget i Black Friday – årets helt store forbrugsfest. 

Det er altså ikke spor underligt, hvis du føler dig presset økonomisk i julen. Santander Consumer skriver, at juleforbruget er steget støt de sidste 6 år. Du kan læse, at merforbruget i 2015 var på hele 12,8 milliarder kr., og det har nok været højere siden da.

Derfor er du måske en af dem (ud af fem, skriver Berlingske), der lægger budget for julen. Der er nok at have tjek på, hvis pengene skal slå til. Det kan du læse mere om i vores artikel om Julegaver: Kom igennem julen uden røde tal, eller du kan læse mere om, hvorvidt det kan betale sig at købe på afbetaling.

Juleforbrug ift. gaver

To tredjedele af danskernes samlede juleforbrug på 5.500 kr. går til gaverne. Sidste år gav 48 procent hele 5 til 10 gaver væk og brugte omkring 3000 kr. på det. Blandt de gaver var der en del, der blev returneret igen. Hele 70 procent har returneret gaver.  

Der er desuden gode grunde til, at du kan have svært ved at finde på gaver til far og farmor, for tallene fortæller, at jo ældre du er, jo kortere er ønskesedlen. På trods af dette foretrækker de fleste gaver over penge, det gælder særligt kvinder og uanset alder ifølge Retail News. 

Dertil kommer, at hver dansker bruger godt én hel rulle gavepapir, hvilket svarer til 850 ton samlet. Der er selvfølgelig også alternativer, som ikke er helt så klimatunge, men ærligt talt – julen er svær at gøre klimavenlig. 

Heartbeats har lavet en guide til, hvordan du pakker gaver ind mere klimavenligt og dermed sparer miljøet for 77.500 ton vand.  Og så har Samvirke 10 tips til en mere CO2-neutral jul. Måske du skulle prøve det af næste år?

Julemad i resten af verden

Det er ikke kun herhjemme, at alt skal være, som det plejer, ikke mindst når det gælder mad. Sådan er det også i resten af verden, hvor maden selvfølgelig også er det, der samler. Det overordnede juleforbrug er vi i store træk enige om, mens maden skiller os ad. Godt det samme, for er der mon flæskestege nok til, at hele verden kan spise det den samme dag?

Sverige

Svenskerne er så glade for deres kødboller, at de også spiser dem til jul. Dertil spiser de desuden meget af det, vi kender fra julefrokosten. Det er for eksempel marinerede sild, laks, skinke, paté og så knækbrød i stedet for rug- og hvedebrød. Til dessert får de helt almindelig risengrød, altså uden flødeskum, men med en mandel i. Den, der får mandlen, får ikke en mandelgave, men skal efter sigende giftes næste gang.

Norge

Nordmændenes julemiddag minder mere om vores. De spiser frikadeller, julepølser og flæskesteg. Men de tilføjer surkål med kommen, røgede og tørrede lammeribben, ærtestuvning og torsk med smør. Til dessert får de hjemmebagte julekager.

Grønland

En jul i Grønland kan ligne den herhjemme, men den kan også bestå af sæl, hval, ørred, moskusokse eller endda af julemandens hjælpere, rensdyr.

Rusland, Slovakiet og Ukraine

Russerne spiser grød, og de spiser den ikke bare, de kaster den også op i loftet. Hvis den bliver siddende, bliver høsten i det kommende år god. Det gør de også i Slovakiet og Ukraine, bortset fra at det her er budding.

Du kan læse meget mere om alverdens julemad lige her.