Skip to main content

Læsetid: 8 minutter

En måned med juleforbrug er ved at være slut, for nu det snart juleaften. Ligesom alle andre har du sikkert en helt bestemt ide om, hvordan den skal fejres. For sådan er det med julen – den skal helst bare være, som den plejer. Derfor køber du det samme, spiser det samme, går den samme vej omkring juletræet og fortæller de samme historier. 

At alt skal være, som det plejer, kan selvfølgelig også ses i både dine og mine indkøb og juleforbrugsvaner. Er du for eksempel klar over, at den brune kartoffel lige præcis slår den hvide, at der er klart flest, der spiser chips til maden i det nordlige Danmark, og at Karen Volf producerer 1.300 tons æbleskiver og 500 millioner pebernødder til jul. 

Det og meget mere kan du læse om i artiklen her, hvor vi sætter nogle ord og tal på, hvordan vi fejrer jul, hvorfor vi fejrer jul, og hvordan de gør det i andre lande.

Hvorfor holder vi jul?

Selvom juleforbruget, maden, gaverne og træet, står stærkt, er det som bekendt ikke grunden til, at du fejrer jul. Det ved du måske fra din historie, eller hvis du har set julekalenderen på TV2, Alle Tiders Jul

Julen er groft sagt en sammenblanding mellem en hedensk og kristen tradition. Det startede ifølge Dansk Historisk Fællesråd som en såkaldt midvinterfest. Her fejrede de, at året var gået godt, og at det kommende år måtte bringe fred og frugtbarhed.  

Man ved ikke præcis, hvordan midvinterfesten blev fejret. Det eneste sted, det er omtalt, fortælles der, at man drikker jul. Mon ikke det var en form for drikkegilde og fest. 

Med kristendommen blev julen en fest for Jesu fødsel, sådan som vi kender det fra juleevangeliet, når vi går i kirke og hører præsten prædike juleaften. Det har vi holdt fast i – og også i det med at feste, spise og drikke. Og så selvfølgelig forbruge. Det skal vi se på i det næste. 

Det spiser vi

Hvis der er noget, du ikke kan pille ved i julen, er det maden. Uanset hvor du er, er der faste traditioner for, hvad der skal spises – og der skal i reglen være rigeligt af det. Herhjemme er det gerne and eller flæskesteg og så brun sovs, hvide og brune kartofler, rødkål, m.m., risalamande og sødt.  

Noget af det, der står stærkest på julebordet, er altså kød. Ifølge en undersøgelse fra 2019 af Coop spiser hele 75 procent and, 61 procent flæskesteg og 7 procent gås. Kun 1 procent spiser slet ikke kød, selvom flere lever som vegetarer. Underligt nok nævner undersøgelsen ikke et ord om medisterpølsen, som ellers er en tradition hos undertegnede. 

Til kødet slår brunede kartofler de hvide med henholdsvis 85 og 84 procent. Hele 58 procent får chips til maden, men flest vest for Storebælt og endnu flere nord for Aalborg. Derefter spiser hele 89 procent risalamande. 66 procent med varm og 14 procent med kold kirsebærsovs. 

Alt det er godt nok, men når du sidder foran det veldækkede julebord, så husk at tage den med ro. Hvert år er der nemlig flere, der bliver indlagt med forstoppelse. Sådan er det, når maven bliver mæt før hjernen, og den fede julemad er som bekendt ikke let at fordøje.  

Så velbekomme, men husk at holde nogle pauser, så maven kan følge med. 

5 tal på juleforbruget
  • Der blev sidste år født 4611 børn i december.
  • Der er 63 mennesker i Danmark, der hedder Jesus til fornavn.
  • December er den måned, der sælges flest kondomer.
  • Siden år 1900 har der kun været hvid jul 9 gange. 
  • Hver dansker bruger i snit én hel rulle gavepapir.
Checkliste til julebordet
  • And eller flæskesteg 
  • Brun sovs
  • Hvide kartofler 
  • Brunede kartofler 
  • Lun rødkålssalat  
  • Chips 
  • Ribsgelé 
  • Waldorff-salat 
  • Kold rødkålssalat 
Maden og juleforbrug
  • Arla sælger 3 millioner liter piskefløde.
  • Der bliver smidt for omkring 1,1 milliarder mad ud.
  • Arla sælger 38 procent mere smør.
  • Bisca sender 450.000.000 julekager ud i danske butikker.
  • Det er vaniljekransen, der er danskernes favorit.
  • Der bliver spist flæskesteg 3 gange så meget, som i årets andre måneder, og det stopper helt i januar.

Søde sager

Søde sager har en stor andel i juleforbruget, og vaniljekransen er og bliver danskernes favorit. Det viser en undersøgelse fra Wilke. Derefter kommer brunkagen og så klejnen, mens pebernøden får sidstepladsen.

Der bliver spist langt mere hjemmebag i julen end ellers, og dertil kommer alt det, du også køber. Der bliver nemlig spist godt 600 millioner købekager årligt og flest i december. Skønnet er foretaget på baggrund af salgstal fra Danmarks største kageproducent Bisca af Kristeligt Dagblad. Bisca sender nemlig årligt 450.000.000 pebernødder, klejner og brunkager ud i de danske butikker.

Med andre tal fra 2014 producerede Bisca, også kendt under mærker Karen Volf, hele 1.300 tons æbleskriver, 1.530.00 kilo julesmåkager og 500 millioner pebernødder.

Julekager

Sådan forbrænder du julegodterne 

Du er ikke alene om at spise dig mavepine til, og du er så heller ikke alene om at skulle tabe de overflødelige kilo, når juleforbruget skal omsættes. Det sidste kan være lidt en kamp, for det er ikke småt med kalorier, du har kørt ind. Du kan derfor med fordel forbrænde noget af det med det samme. Det har TV2 skrevet om.   

  • En æbleskive indeholder cirka 100 kalorier. Spiser du tre med sukker eller flormelis, skal du ud at gå en time, før de er forbrændt. Du kan også løbe en tur. Så kan du nøjes med 30-40 minutter.
  • Et glas gløgg på 2 deciliter indeholder 280 kalorier. Her skal du gå 45 minutter eller løbe en tur på en halv time.
  • 100 gram konfekt indeholder 50kalorier, og det vil sige halvanden times gåtur i den friske luft eller 50 minutters løb.
  • En klejne er en af de helt fede. Bare én klejne på 40 gram kræver 41 minutters gåtur eller en halv times løb.
  • Risalamande er ikke kalorietungt. Her kan 100 gram med 20 gram kirsebærsoves forbrændes ved en gåtur på kun 35 minutter.

Så meget drikker vi

Julefrokoster er selvfølgelig en væsentlig årsag til, at du måske drikker mere i december, end du plejer. Det gælder nok ikke i år på grund af Corona-pandemien, men i de foregående. Sådan er det ikke mindst, fordi december for mange er lig med stærk alkohol som snaps, juleøl og gløgg på julemarkedet. Det får dig måske til at miste overblikket og drikke mere, end du plejer.    

Og så drikkes julen jo ind med J-dag sidst i november. 

Sidste år steg salget af alkohol med hele 35 procent, skriver Alkohol og Samfund, og det er ikke kun godt. For de fleste kan klare stigningen, men mange har også svært ved det, og det skal tages alvorligt.

Alkohol og Samfund oplevede, at flere ringede til Alkolinjen i julemåneden, ikke mindst fordi julen foruden alkohol kan være præget af for eksempel stress og jag. Sammen med stærk alkohol er det en træls cocktail.  

Sådan drikker du mindre i december

Hvis du gerne vil drikke lidt mindre i julemåneden, har Alkohol og Samfund lavet 8 enkle råd til, hvordan du skærer ned i genstandene.  

  1. Beslut dig for, hvor mange genstande du vil drikke per arrangement. Fortæl andre om dine planer og skriv det ned.  
  2. Føler du dig stresset eller på andre måder presset, så sæt tempoet ned.  
  3. Drik små glas, små slurke, eller hold glasset i den hånd, der falder dig mindst naturlig. Du kan også drikke to glas uden alkohol for hvert glas med.  
  4. Hold julefrokost, hvor der er mindst én voksen, som ikke drikker.  
  5. Forstå, hvis din partner eller børn ikke er glade for, du tager nogle glas.  
  6. Få masser af motion – gerne mere end du plejer.  
  7. Få en god nattesøvn.  
  8. Hold arrangementer med alkoholfrie alternativer som for eksempel alkoholfrie øl.

Forbrugsfest

Du ved selvfølgelig godt, at det ikke er gratis at fejre jul, men er du klar over, at hver husstands samlede juleforbrug er på hele 5.500 kr. mere i julemåneden end i resten af året. Det er en opadgående tendens, og det har det været længe.

Det er altså ikke spor underligt, hvis du føler dig presset økonomisk i julen. Santander Consumer skriver nemlig, at juleforbruget er steget støt de sidste 6 år. Du kan læse, at merforbruget i 2015 var på hele 12,8 milliarder kr., og i år regner de med, det lander på 14,7 milliarder. Det er hele 14.666.666.667 kr.! 

Derfor er du måske en af dem (ud af fem, skriver Berlingske) der lægger budget for julen. Fordi der er nok at have tjek på, hvis det alt sammen skal slå til. Det kan du læse mere om i vores artikel om Julegaver: Kom igennem julen uden røde tal.

Julegaver

Gaver

To tredjedele af danskernes samlede juleforbrug på 5.500 kr. går til gaverne. Sidste år gav 48 procent hele 5 til 10 gaver væk og brugte omkring 3000 kr. på det. Blandt de gaver var der en del, der blev returneret igen. Hele 70 procent har returneret gaver.  

Der er desuden gode grunde til, at du kan have svært ved at finde på gaver til far og farmor, for tallene fortæller, at jo ældre du er, jo kortere er ønskesedlen. Desværre hænger det ikke sammen med, hvad de vil have. For de fleste foretrækker gaver over penge, særligt kvinder og uanset alder. 

Det skriver Retail News. 

Dertil kommer, at hver dansker bruger godt én hel rulle gavepapir, hvilket svarer til 850 ton samlet. Der er selvfølgelig også alternativer, som ikke er helt så klimatunge, men ærligt talt – julen er ikke klimavenlig. 

Heartbeats har lavet en guide til, hvordan du pakker gaver ind mere klimavenligt og dermed sparer miljøet for 77.500 ton vand.  Og så har Samvirke 10 tips til en mere CO2-neutral jul. Måske du skulle prøve det af næste år?

Lidt om juletræer
  • Danmark eksporterer over 10 millioner juletræer.  
  • Et kilo frø kan blive til mellem 3000 og 5000 træer.  
  • Industrien beskæftiger et årsværk på 5000.  
  • Danske juletræer kan vokse op til 2 centimeter om dagen.  
  • Plastiktræer blev første gang lavet på samme maskiner, som man producerede toiletbørster.  

Kilde: Danske Juletræer.

Julemad i resten af verden

Det er ikke kun herhjemme, at alt skal være, som det plejer, ikke mindst når det gælder mad. Sådan er det også i resten af verden, hvor maden selvfølgelig også er det, der samler. Det store forbrug er vi i store træk enige om, mens maden skiller os ad. Godt det samme, for er der mon flæskestege nok til, at hele verden kan spise det den samme dag?

Sverige

Svenskerne er så glade for deres kødboller, at de også spiser dem til jul. Dertil spiser de desuden meget af det, vi kender fra julefrokosten. Det er for eksempel marinerede sild, laks skinke, paté og så knækbrød i stedet for rug- og hvedebrød. Til dessert får de helt almindelig risengrød, altså uden flødeskum, men med en mandel i. Den, der får mandlen, får ikke en mandelgave, men skal giftes næste gang.

Norge

Nordmændenes julemiddag minder mere om vores. De spiser frikadeller, julepølser og flæskesteg. Men de tilføjer så surkål med kommen, røgede og tørrede lammeribben, ærtestuvning og torsk med smør. Til dessert får de hjemmebagte julekager.

Grønland

En jul i Grønland er enten som herhjemme, eller den kan bestå af sæl, hval, ørred, moskusokse eller endda af julemandens hjælpere.

Rusland, Slovakiet og Ukraine

Russerne spiser grød, og de spiser den ikke bare, de kaster den også op i loftet. Hvis den bliver siddende, bliver høsten i det kommende år god. Det gør de også i Slovakiet og Ukraine, bortset fra det her er budding.

Du kan læse meget mere om alverdens julemad lige her.

Har du brugt lidt for meget i december?

Har julen kostet dig mere, end du troede, kan du låne lidt i januar til de faste udgifter, så dit budget hænger sammen. Du kan gøre det hos KreditNUHer kan du låne op til 25.000 kr. med en fast løbetid på 24 måneder, og hvis du vil infrie lånet før tid, kan du selvfølgelig også det – uden ekstra omkostninger.  

Martin Nielsen

Author Martin Nielsen

Martin arbejder blandt andet med indhold for Blue Finance Denmark. Han har siden 2015 arbejdet med content inden for mange forskellige brancher - både for private virksomheder og for landsdækkende magasiner. I de seneste fire år har han beskæftiget sig særligt med økonomi.

More posts by Martin Nielsen