Juletraditioner

Julen er over os, hvilket betyder masser af hygge hjemme i stuerne med tændt kalenderlys og klassiske julefilm i fjernsynet. Og om ikke så længe er det juleaften – en dag og aften med godt selskab, god mad samt gaver. Julen er jo hjerternes fest og tid til hygge og samvær.

Hvorfor holder vi jul?

Jul som vi kender det i dag, stammer faktisk fra før kristendommen kom til Danmark. Dengang fejrede man en begivenhed kaldet Vintersolhverv. Her fejrede man, med god mad, at lyset kom tilbage og dagene ville blive længere.

Julen fejres til minde om Jesu fødsel, men bibelen svarer aldrig direkte på, hvornår Jesu faktisk blev født. Dog bliver der i bibelen beskrevet nogle begivenheder omkring hans fødsel, som gør det svært at retfærdiggøre om Jesu fødsel var den 24. eller 25. december. Dog mener man, at samtlige kirkeledere i sin tid valgte den 24. december til at være Jesu fødsel, fordi at romernes Vintersolhverv og Jesu fødsel skulle falde på samme tidspunkt.

Der er et utal af traditioner i julen, som er forskellige for hvert land samt kultur. Julen er det tidspunkt i kirkeåret, hvor der bliver afholdt flest gudstjenester i folkekirken og er samtidig også det tidspunkt, hvor kirken har det største antal kirkegængere. I Danmark fejrer vi juleaften den 24. december, men i det meste af den kristne verden fejres der jul den 25. december.

Juletraditioner i Danmark

Når det er december måned i Danmark, er der en del juletraditioner som vi danskere går meget op i. Det er for eksempel en klassisk juletradition at have lys i adventskransen i de 4 søndage i advent.

Mange danskere benytter sig også stadig af traditionen, om at man får kalendergaver hver søndag. Det er mest når man er barn, at man får kalendergaver, og så vokser de fleste fra det, når man bliver ældre. Dog er der stadig nogle forældre som holder fast i traditionen, selvom børnene måske er voksne nu.

Pakkeleg er også en tradition mange danskere benytter sig af i juletiden. Det er en tradition som både er sjov for voksne og børn samt er med til at skabe en god stemning. Det er endvidere også en dansk tradition at julebage i december måned. Både småkager, juleknas og konfekt.

Den 13. december er Santa Lucia dag, den årlige tradition for Lucia optog på skoler, institutioner og plejehjem i Danmark. Luciadagen er en festdag for lyset og den hellige Lucia. Traditionen med luciaoptog stammer fra 1928, og det første luciaoptog blev så vidt  man ved afholdt i 1944.

En gammel tradition er at man tager i kirke juleaften. Der er stadig mange som benytter sig af denne juletradition, men det er ikke et ’must’. Det er op til den enkelte person hver.

I Danmark spiser man traditionelt enten and eller flæskesteg juleaften. I mange hjem steger man anden og laver risalamanden lille juleaften. Efter julemaden består desserten af risalamanden med en mandel i, hvor der er en mandelgave til den person som får mandlen. Efter desserten danser man om juletræet, mens der bliver sunget de traditionelle julesange. Derefter står den på udpakning af julegaver.

Juletraditioner i Finland

Den finske jul begynder en del før andres, nemlig aftenen før første søndag i advent. Aftenen før første søndag i advent kaldes for ”Lillajulafton” (på finsk: ”Pikko-joulu”) og fejres med en miniature-jul med et lille juletræ, der pyntes med mini-pynt, kagelys osv. Man spiser også julemad såsom sildesalat og postejer.

Første søndag i advent går finnerne i kirke for at høre julebønnen med Hosianna. Finnerne hænger desuden også julestjernen i vinduet derhjemme samt en krans hænges på entrédøren. Første søndag i advent bager de også peberkager og drikker finsk glöggi.

Juleaften, den 24. december, spiser finnerne risengrød med en mandel i om formiddagen. Om eftermiddagen går mange på kirkegården og sætter lys på deres kæres grave. I finland danser man også om juletræet samt lytter til julesange og julemusik. De spiser smörgåsbord, skinke og postejer til aftensmad. Børnene får at vide, at det er ”joulupukki” (julebukken), der er kommet med gaver til dem.

Juletraditioner i Spanien

Jul i Spanien betyder tid med familien. I julen spilles der bl.a. julelotteri. Julelotteriet ”El gordo” er et lotteri i julen, som alle spanierne spiller med i. Tallene offentliggøres normalt hele morgenen den 22. december på live-tv. De har skolebørn, der synger de vindende numre og jackpots. Dette julelotteri er siden 1812 blevet afholdt hvert år den 22. december.

Endvidere holder Spanien 1. april anderledes end i Danmark. Mens vi i Danmark er vant til at have aprilsnar den 1. april, så er det altså anderledes i Spanien, for her gør de det den 28. december med Día de los Santos Inocentes.

I forhold til julemaden er der generelt ikke en fastlagt traditionel menu, da de typiske retter varierer fra region til region. Menuen vil dog ofte indeholde fisk og skaldyr til forret, og derefter en god steg af enten svinekøn, lam eller kalkun.

Spanien er et traditionelt katolsk land, og det der derfor almindeligt for folk at gå i kirke juleaften efter deres store julemiddag til ’misa del gallo’ kl. 24.00. Ved den her midnatsmesse bekræfter de spanske folk deres tro og hylder Jesu Kristi fødsel på juledagen.

Spanierne fejrede traditionelt aldrig Fader Jul, som kommer til byen i december. Gaverne bliver leveret til børnene den 6. januar af Reyes Magos, De Hellige Trekonger. Spanske børn må altså vente 12 dage mere end os andre for at få deres gaver. I dag er det dog begyndt at ændre sig, og børnene får altså både julegaver juleaften samt den 6. januar, hvilket er åbenbaringens fest.

Baskerlandet, som er en autonom region i Spanien, har sin egen version af den glade tykke mand, der kun eksisterer i denne region, nemlig den baskiske julemand. Hans navn er Olentzero, og han er en kæmpe, som går iført bondeklæder og ryger en pipe. Om natten den 23. december i Bilbao rejser han langs Gran Via mod Arriaga Teateret, hvor han er klar til at efterlade gaver til de små børn juleaften.

Juletraditioner i Polen

Julen i Polen begynder officielt med Wigilia om aftenen den 24. december. Mange polske indbyggere ser mere frem til Wigilia end til juledag, da Wigilia er den største festdag. Man spiser 12 retter ved middagen juleaften, men ingen spiser noget som helst, før solen er gået ned, og den første stjerne kan ses på nattehimlen.

Den 24. december om eftermiddagen i Polen, pynter man juletræet, som man stiller i et hjørne af stuen. I polen bringer det held at finde en edderkop eller et spind i juletræet. Man stiller en ekstra kuvert på julebordet ”til en uventet gæst”, for traditionen lyder på, at ingen må sidde alene på denne dag. Så hvis en gæst banker på døren den aften, skal han/hun føle sig velkommen.

I polen får man borscht med melboller. Roser skæres i skriver og fermenteres nogle dage før Wigilia, og den færdige suppe suppleres med melboller. I nogle dele af Polen spiser folk dog svampesuppe i stedet for borscht. I polen er den primære forret for julefesten en karpe, som steges og serveres med en flødebaseret suppe.

I polen spiser man en masse lækre desserter i julen, f.eks. en birkeskage kaldet makowiec og en honningkage kaldet piernik. En anden dessert man i polen spiser, er tæt forbundet med fejringen af julesæsonen i Polen, og den kaldes kutia. Kutia er en blanding af hvedekorn, birkes, honning, tørrede frugter og frø, og den spises med en ske.

Julemanden kommer to gange i december. Den første gang er om aftenen den 6. december, da det er dagen for skytshelgen Saint Nicolaus, og den anden gang om juleaften.

I polen er det rette tidspunkt at åbne gaver på skrevet i stjernerne. Dette betyder, at det yngste barn i familien skal se på himlen om aftenen og vente på, at den første stjerne titter frem. Det er nemlig signalet til, at gaveåbningen kan begynde. Dog skal det siges, at hvis der er overskyet, så er det en voksen der beslutter hvornår det er tid til at åbne gaverne.