Juletraditioner

Julen er over os, og det betyder masser af hygge hjemme i stuerne, tændt kalenderlys og klassiske julefilm i fjernsynet. Om ikke så længe er det juleaften, der for mange indebærer godt selskab, god mad og gaver. Julen er jo hjerternes fest og tid til hygge og samvær. Læs mere om juletraditioner i forskellige lande her på siden.

Julens oprindelse

Jul stammer faktisk fra tiden, før kristendommen kom til Danmark. Dengang fejrede man en begivenhed kaldet vintersolhverv. Her fejrede man, at lyset kom tilbage og dagene ville blive længere ved bl.a. at spise god mad.

Julen fejres til minde om Jesu fødsel, men Bibelen svarer aldrig direkte på, hvornår Jesu faktisk blev født. Der bliver dog beskrevet nogle begivenheder omkring hans fødsel, som gør det svært at afgøre, om Jesu fødsel var den 24. eller 25. december. Man mener dog, at samtlige kirkeledere i sin tid valgte den 24. december til at være Jesu fødselsdag, fordi romernes vintersolhverv og Jesu fødsel skulle falde på samme tidspunkt.

Der er et utal af forskellige juletraditioner, der varierer fra land til land. Julen er det tidspunkt i kirkeåret, hvor der bliver afholdt flest gudstjenester i folkekirken.  Derfor er det også det tidspunkt, hvor kirken har flest kirkegængere. I Danmark fejrer vi juleaften den 24. december, men i det meste af den kristne verden fejrer man jul den 25. december.

Juletraditioner i Danmark

Når det er december måned i Danmark, er der en del juletraditioner, som vi danskere går meget op i. Det er for eksempel en klassisk juletradition at have lys i adventskransen i de 4 søndage i advent.

Kalendergaver

Mange danskere benytter sig stadig af traditionen med kalendergaver hver søndag. Det er mest børn, der får kalendergaver, og mange stopper med at få kalendergaver, når de bliver ældre. Der er dog nogle forældre, som holder fast i traditionen, selvom børnene er voksne.

Pakkeleg

Pakkeleg er også en tradition, mange danskere benytter sig af i juletiden. Det er en sjov tradition for både voksne og børn, som er med til at skabe spænding til julefrokoster.

Sankta Lucia og kirke

Den 13. december er Santa Lucia-dag, den årlige tradition for Luciaoptog på skoler, institutioner og plejehjem i Danmark. Luciadagen er en festdag for lyset og den hellige Lucia. Traditionen med Luciaoptog stammer helt tilbage fra 1928, og det første luciaoptog blev, så vidt man ved, afholdt i 1944.

En anden gammel tradition er at man tager i kirke juleaften. Det er der stadig rigtig mange mennesker, der gør.

Mad i julen

I Danmark spiser man traditionelt enten and eller flæskesteg juleaften. I mange hjem steger man anden og laver risalamanden lillejuleaften. Efter julemaden består desserten af risalamande med én hel mandel i. Hvis man får mandlen, får man en mandelgave. Efter desserten danser man om juletræet, mens der bliver sunget traditionelle julesange. Derefter står den på udpakning af julegaver. Det er også en dansk tradition at julebage i december måned. Både småkager, juleknas og konfekt.

Juletraditioner i Finland

Den finske jul begynder en del før andres, nemlig aftenen før første søndag i advent. Denne aften kaldes for ”Lillajulafton” (på finsk: ”Pikko-joulu”) og fejres med en miniature-jul med et lille juletræ, der pyntes med mini-pynt, kagelys osv. Man spiser også julemad som sildesalat og postejer.

Første søndag i advent går finnerne i kirke for at høre julebønnen med Hosianna. De hænger en julestjerne i vinduet derhjemme og en krans på entrédøren. På denne dag bages der også peberkager og drikker finsk glöggi.

Juleaften, den 24. december, spiser finnerne risengrød med en mandel i om formiddagen. Om eftermiddagen går mange på kirkegården og sætter lys på deres kæres grave. I Finland danser man også om juletræet samt lytter til julesange og julemusik. De spiser smörgåsbord, skinke og postejer til aftensmad. Børnene får at vide, at det er ”joulupukki” (julebukken), der er kommet med gaver til dem.

Juletraditioner i Spanien

Jul i Spanien betyder tid med familien. I juletiden spilles der bl.a. julelotteri. Julelotteriet ”El gordo” spiller mange spaniere med i. Tallene offentliggøres normalt om morgenen den 22. december på live-tv. Der er skolebørn, der synger de vindende numre og jackpots. Dette julelotteri er siden 1812 blevet afholdt hvert år den 22. december.

I forhold til julemaden er der ikke én fastlagt traditionel menu, da de typiske retter varierer fra region til region. Menuen vil dog ofte indeholde fisk og skaldyr til forret, og derefter en god steg af enten svinekøn, lam eller kalkun.

Spanien er et traditionelt katolsk land, og derfor er det almindeligt for folk at gå i kirke juleaften efter deres store julemiddag til ’misa del gallo’ kl. 24.00. Ved den her midnatsmesse bekræfter de spanske folk deres tro og hylder Jesu Kristi fødsel på juledagen.

Baskerlandet, som er en autonom region i Spanien, har sin egen version af den glade tykke mand, der kun eksisterer i denne region, nemlig den baskiske julemand. Hans navn er Olentzero, og han er en kæmpe, som går iført bondeklæder og ryger pibe. Om natten den 23. december i Bilbao rejser han langs Gran Via mod Arriaga Teatret, hvor han er klar til at efterlade gaver til de små børn juleaften.

Specielle datoer i den spanske juletid

I Spanien holder de desuden Día de los Santos Inocentes, De uskyldige helgeners dag, den 28. december, der svarer til vores aprilsnar på 1. april. Her laver de gæk og løjer med hinanden på meget opfindsomme måder for at det skal være så overbevisende som muligt.

Der fejres også den såkaldte Dia de Los Reyes Magos, De Hellige Trekonger, den 6. januar. Her får børnene gaver, og der er parade, fest og fejring aftenen før. Det har dog med tiden ændret sig til, at børn får gaver både juleaften den 24. og den 6. januar.

Juletraditioner i Polen

Julen i Polen begynder officielt med Wigilia om aftenen den 24. december. Mange polske indbyggere ser mere frem til Wigilia end til juledag, da Wigilia er den største festdag. Man spiser 12 retter ved middagen juleaften, men ingen spiser noget som helst, før solen er gået ned, og den første stjerne kan ses på nattehimlen.

I Polen får man borscht med melboller. Det er en suppe, hvor rødbeder skæres i skiver og fermenteres nogle dage før Wigilia, og den færdige suppe suppleres med melboller. I nogle dele af Polen spiser folk dog svampesuppe i stedet for borscht. I Polen er den primære forret til julefesten en karpe, som steges og serveres med en flødebaseret suppe.

Der spises desuden en masse lækre desserter i julen, fx en birkeskage kaldet makowiec og en honningkage kaldet piernik. En anden dessert, der spises, er tæt forbundet med fejringen af julesæsonen i Polen. Den kaldes kutia og er en blanding af hvedekorn, birkes, honning, tørrede frugter og frø, og den spises med en ske.

Julemanden kommer to gange i december. Den første gang er om aftenen den 6. december, da det er dagen for skytshelgen Saint Nicolaus, og den anden gang er juleaften.

Juleaften i Polen

Den 24. december om eftermiddagen pynter man juletræet, som man stiller i et hjørne af stuen. I Polen bringer det held at finde en edderkop eller et edderkoppespind i juletræet. Man stiller en ekstra kuvert på julebordet ”til en uventet gæst”, for traditionen lyder på, at ingen må sidde alene på denne dag. Så hvis en gæst banker på døren den aften, skal han/hun føle sig velkommen.

Stjernerne afgør, hvornår der må åbnes gaver. Det går ud på, at det yngste barn i familien skal se på himlen om aftenen og vente på, at den første stjerne titter frem. Det er nemlig signalet til, at gaveåbningen kan begynde. Hvis der er overskyet, er det en voksen, der beslutter, hvornår det er tid til at åbne gaverne.