Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

Rentefradrag er gode at kende til, fordi de kan give dig flere penge mellem hænderne og reducere det beløb, du skal betale i skat. Men hvilke renter giver skattefradrag og hvilke gør ikke? Læs med her, hvor vi kigger nærmere på rentefradrag.

Hvad er rentefradrag?

Rentefradrag er beløb, man kan indberette til skat for at få en skattemæssig fordel. Det er en del af de renter, man betaler på lån såsom boliglån, billån og forbrugslån, som kan trækkes fra ens skattepligtige indkomst – dermed betaler man altså mindre i skat.

Hvis man indberetter det på sin forskudsopgørelse, får man glæde af at få flere penge udbetalt i løbet af året i modsætning til at få dem udbetalt én gang årligt. Rentefradrag er ment som en hjælpende hånd til folk, der fx vil investere i en bolig.

Beregn rente på dit lån

Indtast lånebeløb, rentesats og løbetid på lånet for at beregne renteomkostningerne.












Resultat

Samlet renteomkostning: 0 DKK

Samlet tilbagebetaling: 0 DKK

Hvordan beregnes rentefradrag?

Rentefradrag beregnes ud fra de renteudgifter, du har betalt på lån i løbet af et år. Du får automatisk fradrag for renter for banklån og forbrugslån hos et finansieringsselskab, renter på en kontokortordning, renter og bidrag for realkreditlån samt negative renter. Disse renter får Skattestyrelsen automatisk besked om, og fradragene indberettes derfor automatisk, så du kan se dem på din årsopgørelse. Hvis du vil have fradragene løbende, skal du dog selv skrive dine aktuelle renteudgifter på din forskudsopgørelse.

Der er også nogle renteudgifter, som du selv skal indberette og skrive på årsopgørelsen. Det er fx renter i private låneforhold, renteudgifter af lån med mere end to låntagere og renter fra refusionsopgørelse ved køb og salg af fast ejendom. Du kan læse meget mere på Skats hjemmeside.

Få et større rådighedsbeløb og forbedr din økonomi

Hvor meget får man i rentefradrag?

Størrelsen på dit rentefradrag afhænger af en række faktorer som lånets størrelse, rente og løbetid og størrelsen på dine afdrag. Hvis dine samlede renteudgifter er under 50.000 kr. for enlige og under 100.000 kr. for ægtepar, er fradraget fast på 33,6 %. Hvis det derimod er over 50.000 kr. for enlige og over 100.000 kr. for ægtepar, vil renten følge den såkaldte 2025-plan. Det er en plan, som regeringen har vedtaget med det formål at sænke fradraget frem til 2025. For 2024 er fradraget 20,6 %.

Hvis du gerne vil forbedre din økonomi, kan du klikke dig ind på sammenligningssiden herunder og finde billigere alternativer til dine faste udgifter.

Eksempel på rentefradrag

Hvis du selv ønsker at regne på dit rentefradrag, kommer her et eksempel på en udregning:

Du har lånt 20.000 kr. til en rente på 15% om måneden. Dit rentefradrag er 33,6 % ifølge 2025-planen, da dine samlede renteudgifter er under 50.000 kr., og du er enlig.

Du betaler 15% i renter hver måned, som svarer til 3.000 kr. (20.000 * 0,15).

Derfor skal dette beløb ganges med din rentefradragssats på 33,6%. Det betyder at du kan trække 33,6% af dine renter fra i Skat.

3.000 kr. x 0,336 = 1.008 kr. Du har dermed et rentefradrag på 1.008 kr. om måneden.

Rentefradrag på SU lån

Man får ikke længere fradrag på renter på offentlig gæld efter 2020, men SU-lån er en undtagelse. Du kan stadig få fradrag på renteudgifter af dit SU-lån, når du begynder at betale af på det. Disse renteudgifter får du automatisk fradrag for, som du kan tjekke på din årsopgørelse. Men hvis du ønsker at få fradragene året rundt, er det nødvendigt at rette det på din forskudsopgørelse.

Hvordan indberetter man rentefradrag?

Det gør du ved at gå ind på skat.dk og finde din forskudsopgørelse for det aktuelle år. Herefter logger du ind med it MitID og retter de relevante rubrikker. Du kan på Skats hjemmeside læse om de forskellige rubrikker, så du på forhånd ved, hvilke du vil rette. Relevante rubrikker i forhold til rentefradrag er fx rubrik 481, 483, 44, 432 og 493.

Rentefradrag på forskudsopgørelse

Nogle renter bliver automatisk indberettet til Skat, uden at du selv skal gøre noget. Det er dog ikke alle renteudgifter, og derfor er det en god idé at gennemgå din forskudsopgørelse og sikre dig, at alle relevante renteudgifter fremgår. Du kan også vælge at rette i de renter, der er blevet overført automatisk, så du får glæde af fradragene året igennem.

Rentefradrag og skat

Det er vigtigt at være opmærksom på, om lånet har en fast eller variabel rente. Hvis renten er variabel, kan renteudgifterne ændre sig meget fra år til år, og det er vigtigt at tilrette det på ens forskudsopgørelse, så man ikke ender med at skulle betale et stort beløb tilbage, når årsopgørelsen kommer.

Kan jeg få rentefradrag på lån ved KreditNU?

Nej, det kan du ikke. Vi har ingen månedlige renter på vores lån her hos KreditNU, men derimod et etableringsgebyr på 25% af dit lånebeløb. Derfor kan du ikke få rentefradrag for lånet. Man kan få rentefradrag for forbrugslån, hvor man betaler renter af lånet.

Kristina

Author Kristina

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina

Leave a Reply