Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

Er du økonomisk presset? Keder du dig i din fritid? Eller kunne du bare godt bruge lidt flere penge mellem hænderne? Der er mange måder at tjene ekstra penge nemt og hurtigt. Læs med og bliv klogere på det alt sammen.

Brug færre penge

Først og fremmest bør du naturligvis bruge færre penge. Dette kan virke som en banal selvfølge. Men for mange kan det være en udfordring at nedjustere forbruget, når man i lang tid har opbygget økonomiske vaner og forbrugsmønstre. Det er vigtigt at forbruge efter sin indkomst. Man skal være bevidst om, at man i en periode må spare penge og forbruge mindre.

Madbudget

Et godt sted at starte er at se sit madbudget godt igennem. Måske man slet ikke har været vant til at udarbejde et budget for mad. Men det er ét af de steder, hvor man nemt kan spare mange penge. Det kan du læse endnu mere om i vores artikel: 5 tips til et billigere madbudget.

Elforbrug

Derudover bør du overveje, hvilke midler du kan tage i brug for at nedbringe din elregning. Der er nemlig flere midler, du kan tage i brug for at skære dit elforbrug ned. Det kan du læse endnu mere om i vores artikel: Tips og tricks til at spare på el-forbruget.

Prioritering

Du bør også overveje, hvilke goder du helt eller delvist kan undvære. Måske den pæne sommerkjole kan blive hængende i butiksvinduet lidt endnu. Du kan evt. finde en brugt. Eller måske er dit 42 tommer TV i virkeligheden stort nok. Brug penge på det, der faktisk er nødvendigt. Så kan du belønne dig selv, når du igen har opbygget en stabil økonomi. Find flere tips og tricks til en god økonomi i vores artikel: 4 gode apps til din privatøkonomi.

Tjen penge som Wolt-partner

Har du en cykel, der trænger til at blive luftet? Så kan Wolt være en god mulighed for dig til at tjene ekstra penge og samtidig få indhentet den forsømte motion. Det kan være en win-win-situation.

Vi kender alle sammen de rare, blå cyklister, der bringer os kortvarig lykke i form af lækker takeaway. Som Wolt-partner kan du selv blive en del af holdet. Samtidig er det en hurtig og nem måde at tjene penge på.

Vær opmærksom på, at du som partner ikke er ansat direkte i Wolt. Du har altså ikke de rettigheder, som følger en regulær ansættelse. Men til gengæld er du din egen chef. Det giver dog en helt særlig fleksibilitet, så du nemt kan tilpasse arbejdstimerne til eventuelle andre jobs. Du bestemmer selv, om du vil planlægge dine timer på forhånd, eller om du blot vil arbejde spontant, når du har nogle timer fri.

Så meld dig som Wolt-partner og hop på cyklen med det samme og tjen penge i din fritid.

Tjen penge som hundelufter eller fritidsdyrepasser

Hvis du er dyreelsker og især elsker hunde, men har ikke muligheden for at have hund? Så er her en oplagt mulighed for at få samvær med nogle fantastiske væsner og samtidig tjene lidt ekstra ved siden af din anden indkomst.

Der findes flere forskellige hjemmesider og services, hvor du kan registrere dig som hundelufter eller dyrepasser. På den måde kan folk, der har brug for at få luftet deres hund eller passet deres dyr, finde dig og tage kontakt til dig.

Derudover har du selvfølgelig også selv muligheden for at opsøge opgaverne som hundelufter, hos venner, familie eller via Facebook. På dogley.dk kan du skrive dig op og blive hundelufter og vælge, om du har mulighed for døgnpasning, dagpasning eller blot hundeluftning.

Det er en god måde at få kvalitetstid med de dejligt pelsede dyr og samtidig tjene lidt ekstra penge.

Tjen penge med affiliate marketing

Har du lidt teknisk snilde, forstand på internettet og har en platform med forholdsvist mange følgere, besøgende eller meget trafik? Så er affiliate marketing helt sikkert en mulighed du bør overveje.

Gennem affiliate services kan du med de følgere eller den trafik, du har på sociale medier eller på din hjemmeside, sende folk videre ind til udvalgte webshops eller tjeneste hjemmesider. Det kan fx være gennem Adservice eller PartnerAds, som er nogle af Danmarks største affiliate netværker. Hvis de så køber noget på disse hjemmesider, tjener du penge i kommission.

Det er en meget simplificeret forklaring af affiliate marketing. Men i store træk handler det om at du henviser kunder til virksomheder og på den måde kan tjene ekstra penge.

Du kan læse endnu mere om SEO og affiliate marketing hos den sejeste mand i Århus.

Tjen penge som donor

Der er også en del ekstra mønter at hente ved at melde sig som donor. I Danmark er der dog klare regler for, hvilke kropsvæsker du må tjene penge på at donere. Herhjemme må man for eksempel ikke tjene penge på at donere blod – men derfor er det selvfølgelig en god idé at gøre alligevel. Der findes dog en række andre muligheder for at tjene gode penge som donor både som kvinde og mand.

Hvis du er en sund og rask mand mellem 18 og 45 år, kan du tjene gode penge på at donere din sæd. Du har mulighed for at tjene 300 kroner for hver godkendt donation, og du kan tjene op til 4200 kroner pr. måned.  Som sæddonor kan du være med til at realisere en stor drøm hos ufrivilligt barnløse. Læs mere her.

Hvis du er kvinde og for nyligt har født et barn, kan du tjene penge på at donere din modermælk til hospitalerne. Den sunde og proteinholdige modermælk bruges til syge eller for tidligt fødte børn. Der stilles naturligvis forskellige krav til helbred, overskud af mælk og selve proceduren, som du alt sammen kan læse mere om her.

Læs også: Tips og tricks til at spare på elforbruget.

Er du på supplerende dagpenge?

Hvis du er på dagpenge, er der særlige regler, du skal være opmærksom på, hvis du arbejder og dermed modtager penge. Alt lønnet arbejde bliver nemlig modregnet i dine dagpenge. Før du kan påbegynde noget lønnet arbejde, skal du derfor have tilladelse fra din a-kasse.

Du har ikke ret til supplerende dagpenge i lige så lang tid som dine almindelige dagpenge. Du kan maksimalt få supplerende dagpenge i 30 uger ud af din normerede dagpengeperiode på 2 år.

Læs mere om dagpengereglerne i vores artikel: Dagpenge: Hvad er dine muligheder.

Tjen penge som forsøgsperson

Hvis du ønsker at tjene ekstra penge uden at skulle opfinde den dybe tallerken, kan du melde dig som forsøgsperson. Ordet i sig selv kan måske lyde frastødende, men i virkeligheden kan du tjene nemme penge på blandt andet at hjælpe lægevidenskabelige forskere på at blive klogere på sygdomme eller andre kropslige funktioner. Timelønnen er ofte høj og forsøget kræver sjældent meget af dig – what’s not to like?

Hvis du er interesseret i at blive forsøgsperson, kan du klikke her og udforske de forskellige muligheder. Forsøgets formål og fremgangsmåde står altid klart og tydeligt beskrevet, og der står også hvilke karakteristika, du skal besidde for at leve op til kravene for forsøget. På den måde kan du hurtigt finde ud af, om forsøget er noget for dig.

Tjen penge på Etsy

Er du en kreativ sjæl, der elsker at male, lave smykker eller fremstille andre former for håndværk? Så kan du med fordel udnytte den ekstra fritid og sætte dine kreationer i hjemmeproduktion. Herefter kan du nemt og hurtigt sætte dem til salg på hjemmesiden Etsy.

Etsy er en hjemmeside, hvor du kan sælge og købe håndværk i mange former og variationer. Hjemmesiden fungerer som en slags online markedsplads, hvor alle kan sælge sine personlige kreationer og tjene lidt ekstra. Etsy er derfor en oplagt platform til at sælge ting på. Et godt tip er at gøre noget ud af opsætningen af de ting, du vil sælge. Det er nemmere at sælge produkter, hvis de fremstår tydelige og indbydende i pæne æstetiske omgivelser.

Du kan også vælge at sælge ud af det tøj eller de ting, du har liggende derhjemme og ikke længere bruger. Du har med garanti noget inderst i skabet, som har ligget der en evighed, men som ikke fejler spor. På den måde kan du tjene penge, sortere og rydde ud på én gang.

Nogle platforme til online salg
  • Trendsales
  • DBA
  • Tradono
  • Etsy
  • Facebook
Ting, du kan sælge online
  • Tøj
  • Sko
  • Bøger
  • Møbler
  • CD’er og LP-plader
Freelancer

Arbejd som freelancer

Hvis du alligevel sidder derhjemme det meste af tiden, kan du lige så godt tjene lidt ekstra skillinger på det. Der er nemlig mange muligheder for at tjene penge hjemmefra ved at arbejde som freelancer. En freelancer er ganske enkelt en person, som selvstændigt udfører en eller flere opgaver for en virksomhed uden at være ansat.

Du kan arbejde som freelancer inden for mange forskellige fagområder, og det er en klar fordel, hvis du kan markedsføre dig selv og dine kompetencer. Det kan du fx gøre med et opslag på LinkedIn eller ved at oprette en hjemmeside, hvor du fortæller om alt det, du kan bidrage med.

Det kan være, at du er grafiker og har tid til at udføre ekstra små opgaver derhjemme fra din computer. Mange virksomheder har ligeledes brug for ekstra kommunikation i disse dage, og har du styr på grammatik og korrektur, kan du sikkert få opgaver som tekstforfatter.

Så bliv freelance tekstforfatter og tjen penge på at skrive artikler til forskellige sider.

Hvis du er i tvivl, om det er muligt at arbejde som freelancer inden for dit fagområde, og hvilke regler der er på området, bør du kontakte din a-kasse eller fagforening. De har tjek på reglerne og kan lave en personlig vurdering af lige netop dit tilfælde.

Du kan også læse mere i vores artikel: Gode tips til freelancejobbet.

Sælg dine Disney DVD-film og tjen penge

Hvem kan ikke huske de mange gode stunder foran fjernsynet med vennerne og de mange efterfølgende timer med de gode sange på hjernen? Disney-film har altid samlet både børn og voksne, og de fleste af os kan nok komme på ét eller flere minder i forbindelse med de gode klassikere fra Walt Disney.

I dag er Disney-film næsten gået hen og blevet en form for religion. Disney medvirker selv til at fremme denne udvikling med deres kontroversielle markedsføringskoncept Disney Vault. Vault-konceptet går nemlig ud på, at Disney holder nogle bestemte film tilbage, før de efter nogle år udgives på ny.

Denne restriktion udføres blandt andet for at holde efterspørgslen oppe og hele tiden have et nyt udbud klar. Det giver en større efterspørgsel på Disney-film, så der kan være penge at hente, hvis du vover at sælge ud af dine gamle Disney-klassikere.

Nogle af de film, du kan tjene på
  • Snehvide og de syv små dværge
  • Peter Pan
  • Dumbo
  • Lady og Vagabonden
  • Tornerose

Tjen penge som mystery shopper

Shop løs og tjen penge! Det er næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre et ganske ægte job, som giver dig mulighed for at tjene en ekstra skilling nemt, hurtigt og fleksibelt.

Som såkaldt mystery shopper har du til opgave at besøge butikker og observere forskellige forhold, som du er blevet briefet om på forhånd. Formålet er at forbedre kundeoplevelsen og dermed også en butik eller et brands omdømme. Din opgave kan være at vurdere alt fra indretning til betjening og svare på spørgsmål i den forbindelse.

Du kan i øvrigt sagtens udføre opgaven, mens du alligevel er ude at shoppe. S tjen penge penge, mens du har det sjovt! Nemmere og sjovere bliver det næppe at få flere penge mellem hænderne.

Husk at indberette din indkomst

Du kan sagtens arbejde løs og tage det ene bijob efter det andet. Men det er vigtigt, at du har styr på de regler, der gælder. Det er blandt andet vigtigt, at du retter i din forskudsopgørelse og får indberettet din indkomst til skat løbende, så du ikke arbejder sort.

Du kan indberette din B-indkomst på Skat’s hjemmeside. Når du har tjek på det, er det bare at arbejde løs!

Kristina

Author Kristina

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina

Leave a Reply