Fastelavn på budget

Nu er der ikke længe til fastelavn! Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag. Dette betyder altså, at fastelavn falder et sted mellem 1. februar og 7. marts. Hvis du er nysgerrig på fastelavnens historie eller nogle af de mange traditioner, så læs med her på siden.

Hvor stammer fastelavn fra?

I dag er det hovedsageligt børnene, der fejrer fastelavn. Men oprindeligt var det faktisk en voksenfest, hvor mænd og kvinder klædte sig ud og festede i flere dage med alskens mad og drikke. Fastelavn var stort set en voksenfest helt op til omkring år 1900. Det er ikke helt nemt at sætte et præcist årstal på fastelavnens oprindelse. Man ved dog med sikkerhed, at fastelavn har rødder helt tilbage til før Reformationen (år 1536), hvor Danmark var et katolsk land. Fastelavn stammer fra de plattyske ord ‘vastelavent’ eller ‘fastelabend’, der begge betyder fasteaften og henviser til den 40 dages lange faste, som starter efter fastelavnstiden og varer til påske.

Fastelavnstiden

Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag. Her klæder børnene sig ud og slår katten af tønden fx i idrætsforeninger. Fastelavnssøndag var i gamle dage en af de sidste dage, hvor man måtte spise kød. Fastelavnssøndag hed derfor også flæskesøndag.

Efter fastelavnssøndag kommer fastelavnsmandag. Her klæder nutidens børn sig igen ud for at slå katten af tønden – denne gang i skolen, børnehaven eller vuggestuen. Fastelavnsmandag har førhen også været en af de sidste dage, hvor man måtte spise kød. Denne dag hed derfor også flæskemandag.

Den tredje dag er hvidetirsdag, men denne dag fejres stort set ikke mere. Førhen da man fejrede dagen, spiste man fin, hvid mad såsom hvidt hvedebrød eller måske mælk med hvedeboller i. Hvidetirsdag er en slags overgangsdag inden den sidste dag i fastelavnstiden. Fastelavnsbollerne stammer oprindeligt fra hvidetirsdag.

Den fjerde dag er askeonsdag, og denne fejres stort set heller ikke mere i folkekirken. Denne dag var tidligere en bods- og andagtsdag. Hvis man mødte op i kirken på denne dag og angrede og var bevidst om sine synder, fik man malet et sort kors af aske i panden. Askeonsdag fejres stadig i den katolske kirke. Denne dag indleder også den 40 dages lange påskefaste.

Fastelavnsmasker

Lad børnenes kreativitet udfolde sig ved at lave deres helt egne unikke fastelavnsmasker. Du kan finde en masse forskelligt pynt frem til dem og lade deres fantasi få frit løb. Du kan fx finde karton i forskellige farver, fjer, perler, glimmer og klistermærker. Husk også blyant, saks og lim. Man kan finde skabeloner til fastelavnsmasker online, som man kan downloade, printe ud og klippe maskerne efter. Og så kan dine børn pynte dem og sætte deres helt eget præg på dem.

Du kan downloade skabeloner til fastelavnsmasker og få inspiration til at pynte dem lige her.

Fastelavnsris

Til fastelavn er det en tradition, at der er flotte og festlige fastelavnsris. Fastelavnsriset består af et bundt birkegrene (eller hvad man nu kan finde) med pynt. Man kan pynte fastelavnsriset, som man vil. Man pynter dem som regel med flotte figurer i karton, masker og papirkvaster. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Fastelavnsris af genbrugsmaterialer

Du kan faktisk godt spare nogle penge ved at lave dine fastelavnsris af genbrugsmaterialer. I stedet for at købe grene i supermarkedet, kan du finde dem ude i naturen sammen med børnene. Når I har fundet grenene, skal I binde dem sammen til bundter, og så er I klar til at gå i gang med hele pynteprocessen. I skal først og fremmest bruge papir, saks og lim. Det kan være, at I har materialer liggende derhjemme, der kan bruges som pynt til fastelavnsrisene såsom gavepapir eller gavebånd fra julen, der hhv. kan klippes ud som figurer eller bindes på som sløjfer. Det er en oplagt mulighed for at lade børnene være kreative og pynte risene selv.

Få inspiration til jeres fastelavnsris her.

Fastelavnspynt DIY

Til en rigtig fastelavnsfest må der gerne pyntes pænt op, og det må gerne være festligt med masser af farver og masser af katte! Mangler du fastelavnspynt, kan du enten lave det selv eller købe det. Hvis budgettet ikke rækker til så meget, kan du vælge at lave DIY fastelavnspynt. Det er billigere end at købe det, så du kan spare penge. Det kræver dog, at du er kreativ og har tid til at sidde og nørde med det. Hvis du ikke har tid eller overskud til at lave alt selv, kan du lave en kombination, hvor du køber noget og laver noget selv. På den måde sparer du stadig penge.

Du kan få inspiration til dit DIY fastelavnspynt her.

Fastelavnskostumer

Til fastelavn hører der selvfølgelig fastelavnskostumer. Du kan vælge at købe et kostume, lave et selv eller købe brugte fastelavnskostumer. Hvis du ikke har så mange midler til rådighed og prøver at holde fastelavnsfesten på et bestemt budget, er det smart at lave fastelavnskostumerne selv eller købe brugte kostumer på fx DBA.

Lav dem selv – DIY

Hvis du gerne vil holde udgifterne nede, kan du lave dine fastelavnskostumer selv i stedet for at købe dem helt fra ny. På den måde sparer du penge og tid på at vente på, at kostumet bliver leveret til dig. Du kan finde inspiration på nettet til dine egne fastelavnskostumer, da mange har lavet DIY fastelavnskostumer.

Find inspiration her.

Brugte fastelavnskostumer

Du kan snildt finde kostumer til dine børn på Den Blå Avis. Priserne starter fra en flad halvtredser, så der er penge at spare ift. hvis du skulle købe helt nye kostumer. Og hvis børnene endnu ikke ved, hvad de gerne vil være, er det en oplagt mulighed at gribe chancen og finde et kostume, de kan lide på DBA.

Hvis du vil gøre dagen ekstra sjov og spændende for børnene, kan du kåre en vinder til ”bedste udklædning” eller “mest kreative udklædning”. På den måde er der flere præmier end blot de to, der bliver kattekonge og kattedronning. Som præmie til de forskellige kåringer kan du købe en lille ting fx en spiselig ting, en lille pokal eller en medalje.

Sjove lege til fastelavn

Til fastelavn hører der selvfølgelig også sjove fastelavnslege til! Det er både hyggeligt og sjovt, og dine børn vil elske det. Vi kommer her med to bud på sjove fastelavnslege.

Slå katten af tønden

En klassiker til fastelavn er at slå katten af tønden. Tønden kan du købe i legetøjsbutikker eller supermarkeder. Du kan pynte tønden sammen med børnene med maling, fjer, papir, glimmer osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Pynt den med hvad end du synes kunne være festligt. Hvis det er større børn, der skal slå katten af tønden, kan du gøre det lidt sværere for dem. Det gør du ved at sætte tønden i vand nogle dage forinden, så den bliver mere modstandsdygtig, når de skal slå på den. Så bliver det en større udfordring for dem at slå den i stykker.

Kattedronning og kattekonge

Når man slår katten af tønden, bliver der kronet en kattekonge og en kattedronning. Husk at købe kroner til dem. Den, der slår bunden ud af tønden, bliver kronet som kattekonge. Den person, som slår det sidste bræt ned, bliver kronet som kattedronning. Dog anbefales det at lave en lille ændring fra de originale spilleregler, fordi det sidste bræt ofte ryger af tønden i høj fart. Dette er farligt for tilskuere og de deltagende børn. Nye regler siger derfor, at personen, der slår bunden ud, krones som kattekonge, og den, der slog lige inden, bliver kattedronning.

Sørg for at remse reglerne op og pensle dem så meget ud som muligt, så der ikke opstår konflikter mellem børnene. Fastelavnstønden bør også altid hænge helt stille, før den næste person må gå hen og slå til tønden. Husk at holde afstand til den der slår, så ingen kommer til skade.

Bide til bolle

Endnu en klassiker til fastelavnsfesten er ”bide til bolle”. Det går ud på at hænge fastelavnsboller, krydderboller eller en anden slags boller op på en snor, så der er en til hver deltager. Deltageren skal kunne nå bollen med munden. Legen ”bide til bolle” går derefter ud på, at deltagerne skal konkurrere om at spise deres bolle hurtigst med hænderne på ryggen. Hvis I synes, legen er lidt for nem, kan I tage bind for øjnene for at gøre det lidt sværere.

Find inspiration til andre sjove fastelavnslege lige her.

Fastelavnsboller – bag selv i stedet for at købe

Fastelavn er lig med fastelavnsboller. Det er langt billigere og måske også lækrere at bage fastelavnsboller selv end at købe dem hos bageren til tårnhøje priser. Ved bageren kan prisen for fire styk nemt komme op på 100 kroner. Hvis du derimod selv bager dem, kan du for samme beløb købe ingredienser til fastelavnsboller. Du har garanteret mange af ingredienserne derhjemme i forvejen. Og når du selv bager fastelavnsbollerne, rækker ingredienserne til langt flere end fire styks. Det er endnu en grund til, at det sagtens kan betale sig at bage dem selv. Du kan også inddrage dine børn i bagearbejdet. Det er både sjovt og lærerigt for dem at deltage, når I skal forberede jer til fastelavn. På den måde får du også lidt familie-tid med dine børn, hvor I laver noget andet end normale hverdagsting.

Find en opskrift på fastelavnsboller her.