Hvad sker der, hvis du ikke betaler dit lån tilbage?

De fleste, der tager et lån, betaler det tilbage uden problemer. Men livet er uforudsigeligt – en uventet regning, en fyreseddel, en måned der bare ikke hænger sammen. Hvis du er i en situation, hvor du ikke kan betale din næste ydelse, er det vigtigste at vide, at det ikke er uoverskueligt. Men det kræver, at du handler hurtigt.

Her gennemgår vi præcis, hvad der sker trin for trin – fra den første rykker til konsekvenserne af at ignorere det.

Trin 1: Rykker og rykkergebyr

Når der ikke registreres en indbetaling til tiden, vil din låneudbyder ofte sende en rykker. Det sker typisk efter få dage.

En rykker er ikke en katastrofe. Det er en påmindelse. Men den koster penge. Ifølge dansk lovgivning må en låneudbyder opkræve et rykkersgebyr på op til 100 kr. pr. rykker, og der kan maksimalt sendes tre rykkere med mindst 10 dages mellemrum.

Hos KreditNU sender vi to rykkerskrivelser efterfulgt af et inkassovarsel, inden sagen overgår til inkasso. Inkassovarslet er din sidste mulighed for at kontakte os og aftale en løsning — efter det er sagen ude af vores hænder. Kontakt os derfor gerne, inden du modtager et inkassovarslet, så vi kan prøve at finde en løsning.

Trin 2: Morarenter begynder at løbe

Samtidig med at rykkerne sendes ud, begynder der at løbe morarenter på det beløb, du skylder. Morarenter er en ekstra rentebetaling, der tilskrives din gæld, fordi du ikke har betalt til den aftalte tid.

Morarentesatsen fastsættes af Nationalbanken og justeres to gange om året. Per 1. januar 2026 ligger den på 9,75 % om året. Jo længere tid der går, jo mere vokser det samlede beløb. Derfor kan det ikke betale sig at vente med at tage handling.

Trin 3: Sagen overgår til inkasso

Hvis betalingen fortsat udebliver efter tre rykkere, overgår sagen til inkasso – enten til udbyderens eget inkassoteam eller til et eksternt inkassobureau. Læs mere om hvad der sker, og hvad du skal gøre, hvis du modtager et inkassovarsel fra KreditNU: Inkasso – hvad du skal vide.

Det betyder to ting:

1. Du får et inkassokrav. Det er et samlet krav, der inkluderer den oprindelige gæld, rykkergebyrer, morarenter og inkassoomkostninger. Inkassoomkostningerne er reguleret ved lov og afhænger af gældens størrelse.
2. Du har stadig mulighed for at betale og stoppe forløbet. Det er ikke for sent på dette tidspunkt. Kontakt inkassoselskabet eller din låneudbyder og aftal en betalingsplan. De fleste er villige til at indgå en aftale.

Inkassosalæret fastsættes af Justitsministeriet og afhænger af gældens størrelse. Her er satserne pr. 1. september 2025:

Trin 4: Fogedretten

Hvis gælden hverken betales frivilligt eller via en betalingsplan, kan kreditor anlægge sag ved fogedretten. Det er den juridiske instans i Danmark, der håndhæver betalingskrav og hjælper kreditorer med at inddrive deres gæld.

Fogedretten kan i yderste konsekvens beslaglægge dele af din løn (lønindeholdelse) eller aktiver for at dække gælden. Det er en sjælden og langtrukken proces, men den eksisterer.

Trin 5: Registrering i RKI eller lignende registre

Hvis sagen er nået til fogedretten, og gælden stadig ikke betales, kan du blive registreret som dårlig betaler i et skyldnerregister. Det vil typisk være i RKI (Ribers Kredit Information) eller Debitorlisten.

En registrering i et skyldnerregister har konkrete konsekvenser for din hverdag:

• Det bliver svært eller umuligt at optage nye lån
• Mange mobilselskaber og forsyningsvirksomheder (fx elselskaber) tjekker RKI, inden de indgår en aftale med dig
• Leje af bolig kan blive besværligt
• Registreringen kan i nogle tilfælde ses af arbejdsgivere

Vil du vide mere om hvad en RKI-registrering betyder for dig, og hvordan du kommer ud af den igen? Læs vores guide: Alt om RKI — hvad det betyder, og hvad du gør.

En registrering i RKI slettes, når gælden er betalt. Oftest skal man dog bede kreditor om at igangsætte denne sletning. Du slettes desuden fra RKI efter 5 år, uanset om gælden er betalt eller ej.

Det vigtigste råd: Tag kontakt tidligt

Hele dette forløb kan undgås, afbrydes eller minimeres, hvis du tager kontakt til din låneudbyder, inden du springer en betaling over.

Vi ved, at det kan føles pinligt eller svært at ringe og sige, at du ikke kan betale. Men det er langt bedre end at lukke øjnene og undgå at tage stilling. De fleste låneudbydere -herunder KreditNU – er villige til at finde en løsning, hvis du er ærlig om din situation i tide. Du kan kontakte KreditNU på tlf. 78 762 764 eller [email protected].

Har du brug for gældsrådgivning?

Hvis du er kommet i en situation, hvor gælden er vokset sig stor, kan du søge hjælp og sparring. Der er gratis rådgivning at hente flere steder:

• Gældsrådgivning Danmark tilbyder en gratis samtale til privatpersoner med gældsproblemer. Find dem på gaeldsraadgivning.dk.
• Din kommune kan i visse tilfælde hjælpe med overlevelseshjælp og budgetrådgivning. Du søger via borger.dk.
• Forbrugerrådet Tænk tilbyder grats gældsrådgivning. Du kan booke en gratis samtale hos dem her.
• Læs vores blogindlæg med tips til at komme af med din gæld.

Kort opsummering

Det er aldrig for sent at tage fat i din låneudbyder eller de rette instanser – men jo tidligere, jo bedre.