Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

En indlånsrente er godt at kende til, hvis du er ved at få styr på din økonomi eller gerne vil vide mere økonomiske termer. Læs med videre, hvis du er nysgerrig på emnet og bliv klædt godt på til at få kontrol over dine finanser.

Hvad er indlånsrente?

En indlånsrente er den rente, din bank betaler dig for at have penge stående på en konto eller flere konti hos dem. Bankerne belønner på den måde deres kunde for at sætte penge ind på deres konti og opbevare pengene hos dem.

Hvis indlånsrenten er høj, kan dine penge formere sig, mens du har dem i banken. Er renten derimod lav, vil din formue ikke vokse af betydning. Hvis indlånsrenten går i minus, betaler du for at opbevare dine penge hos banken. Det er derfor vigtigt at holde øje med indlånsrenten og overveje, om du evt. skal investere dine penge i stedet for. Det modsatte af en indlånsrente er en udlånsrente.

Bedste indlånsrente

Bankerne tilbyder forskellige indlånsrenter. Derfor er det vigtigt at sammenligne forskellige bankers tilbud for at finde det bedste mulighed. Der findes fx diverse sammenligningssider, som du kan bruge. Hvis du finder en bank med en højere indlånsrente end du har i din nuværende bank, vil det være nødvendigt at skifte bank for at gøre brug af den højere indlånsrente. Det er dog vigtigt at gøre op med dig selv, om det er besværet værd i forhold til at skifte bank. Det kan være en god idé at kigge på andre parametre såsom gebyrer, betingelser for udlånsrente og realkreditlån samt bankens øvrige ydelser.

Indlånsrente uden binding

En indlånsrente uden binding henviser til en opsparingskonto, hvor du kan hæve pengene når som helst. På nogle kontotyper er der binding, dvs. at der skal gå en vis rum tid, før man kan hæve pengene fra kontoen. Hvis man ønsker at hæve pengene før dette, koster det et gebyr. En konto uden binding er derfor smart, hvis du gerne vil spare penge op og samtidig have mulighed for at hæve pengene løbende. Det kan i nogle tilfælde give en lavere rente, hvis der ikke er binding på kontoen.

Højeste indlånsrente

Den gennemsnitlige indlånsrente var i 2023 på sit højeste i 10 år ifølge Nationalbanken, da den steg til lidt over 1 procent p.a. Det havde den ikke været siden 2014. Hvis du gerne vil finde den højeste indlånsrente nu, kræver det blot en hurtig søgning på nettet. Der kan være variationer i de indlånsrenter, som bankerne tilbyder. Der kan også være forskellige vilkår.

Det kan være, om kontoen er med eller uden binding eller en nedre grænse for, hvor mange penge der skal være på kontoen, før indlånsrenten kommer i spil. Nogle kræver også, at man flytter bank til den pågældende bank. Derudover kan der være forskel på om renten er fast eller variabel på kontoen.

Sådan får du den højeste indlånsrente

Hvis du gerne vil øge din indlånsrente betydeligt, kan du vælge at lave en aftale med banken, hvor du i en vis rum tid ikke disponerer over et givent beløb på din konto. Du låner dermed dette beløb til banken, som til gengæld giver en højere rente end den almindelige indlånsrente. Der findes forskellige variationer af denne slags aftale, og det kaldes i nogle tilfælde aftaleindskud eller aftaleindlån.

Hvilken bank giver den højeste indlånsrente?

Bankerne tilbyder forskellige indlånsrenter, og det kan også variere ved deres forskellige produkter. Indlånsrenten ligger typisk mellem 0 og 5 %, og lige for tiden er det nærmere mellem 0 og 2%. Hvis du gerne vil finde den højeste indlånsrente, kan du søge på nettet og finde oversigt over bankernes priser. Der er forskellige vilkår ved bankerne, så sørg for at sætte dig ind i bankernes betingelser.

Bliv klogere på økonomi

Hvis du gerne vil vide mere om andre finansielle udtryk eller termer, har vi en samling af indlæg på vores blog. Du kan fx læse om opsparingskonto, rentefradrag eller bliv bedre klædt på til at forstå dine lånevilkår. Du har også mulighed for at finde inspiration til billig aftensmad.

Kristina

Author Kristina

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina

Leave a Reply