Skip to main content

Læsetid: 10 minutter

Har du fået et job, der ligger et godt stykke væk fra din bopæl? Har I planer om at udvide familien i den nærmeste fremtid? Eller ønsker du blot at få lidt ekstra frihed til at besøge venner og familie rundt omkring i landet?

Kan du se dig selv i ét eller flere af disse scenarier? Så går du helt sikkert også med overvejelser om at anskaffe dig en bil. Men når du først har truffet beslutningen om en ny bil, så kommer næste beslutning. Skal du vælge køb eller leasing af bil?

Der er forskellige fordele og ulemper ved både køb og leasing af bil. Det er især en god ide at gøre sig tanker om, hvad man skal bruge bilen til. Du kan derfor lade dig guide af dette blogindlæg for at blive klogere på, hvad der passer ind i din hverdag og til dit personlige behov.

Hvad er leasing?

Du har nok hørt om leasing, men ikke rigtig undersøgt, hvad det egentlig indebærer. Når du leaser en bil, er det ofte i en periode på enten 12, 24 eller 36 måneder.

Ved start af leasingperioden betaler du en førstegangsydelse, hvorefter du betaler et fast månedligt beløb. Den månedlige ydelse afhænger af bilen, leasingperiodens længde samt hvor mange kilometer du planlægger at køre i perioden.

Når du leaser en bil, skal du derfor oplyse, hvor langt du regner med at køre, hvilket skaber en naturlig begrænsning af din fleksibilitet. Men skal bilen blot bruges de samme kilometer til og fra arbejde hver dag, kan leasing være en fin løsning for dig.

Flere vælger leasing

De mange fordele ved at vælge en leasingmodel frem for at købe sin egen bil lader til at være noget, der har smittet af på de danske forbrugere. I en fornylig undersøgelse foretaget af Autobutler.dk, så lader det faktisk til, at flere og flere dansker foretrækker at lease deres bil.

Vurder om du skal købe eller lease en bil

Indtast oplysninger om både køb og leasing af bil for at finde den mest fordelagtige løsning.

Køb







Leasing





Resultat

Samlede købsomkostninger over 0 år: 0 DKK

Samlede leasingomkostninger over 0 år: 0 DKK

Leasingtyper

Der findes forskellige former for leasingaftaler. Det er en god ide at sætte sig ind i, hvad de forskellige aftaler er velegnet til. Du kan få et hurtigt overblik over udvalgte leasingformer i listen herunder, eller du kan læse mere lige her.

Privatleasing
Privatleasing betyder, at man indgår en aftale om at lease en bil privat i mere end 6 måneder. Hertil laver man en aftale om max antal kilometer og betaling ved overskridelse af kilometerantal. Der betales førstegangsydelse samt faste månedlige ydelser. Der skal betales for eventuelle skader ved aflevering.

Minileasing
Minileasing dækker, som navnet indikerer, over en kort periode for leasing – fra få timer op til 6 måneder. Ved minileasing skal der som udgangspunkt ikke betales en førstegangsydelse, da du ikke har bilen i lang tid. Minileasing er derfor velegnet til dig, der har spontant brug for en bil, eller som blot skal bruge den i en begrænset periode.

Flexleasing
Flexleasing er især velegnet til dig, der ønsker at køre i en lækker bil, hvor du undgår at betale høj registreringsafgift. Ved flexleasing betaler du i stedet afgift i små rater. Dette gør det muligt for folk at køre i luksusbiler uden at tømme lommerne fuldstændig.

3 fordele ved leasing af bil

 

  • Billig kortsigtet løsning
    Én af de helt store fordele ved leasing af bil er, at det er en billig løsning – på kort sigt. Førstegangsydelsen ved leasing af en bil ligger ofte mellem 2.000 og 15.000 kr. Hvis du skal have en bil for en kortere periode, vil leasing derfor være en god løsning.
  • Ingen uforudsete udgifter
    Når du leaser en bil, skal du ikke bekymre dig om uoverskuelige og uforudsete værkstedsregninger. Ved leasing er serviceeftersyn og eventuelle reparationer nemlig inkluderet i den pris, du betaler for at lease.
  • Ingen risiko
    Der er den klare fordel ved leasing, at der ikke er nogen risiko forbundet ved lejen. Som lejer af bilen er det naturligvis ikke dig, der har ansvar for et eventuelt værditab på bilen efter endt leje. Du risikerer dermed ikke at tabe penge på projektet.

3 fordele ved køb af bil

 

  • Fuld fleksibilitet
    En stor fordel ved at købe en bil er den fleksibilitet, du får i hverdagen. Det er ene og alene op til dig, hvor, hvornår og hvor meget du vil bruge din bil. Kører du langt og har en forventning om at gøre det i mange år, er det uden tvivl mest fordelagtigt at købe en bil.
  • Billig langsigtet løsning
    Hvis du allerede nu ved, at du skal bruge en bil de næste mange år, betaler det sig at købe en bil. Det beløb, du betaler for at købe en bil, vil på den lange bane være økonomisk langt mere fornuftig end leasing.
  • Du har fuldt ejerskab over bilen
    En tredje fordel ved at købe en bil er naturligvis, at det er din helt egen, og det er trods alt fedt. Når du ejer din bil, skal du heller ikke bekymre dig om stand ved tilbagelevering, eller om du mon overholder dine estimerede kilometer.

Beregn dine omkostninger ved leasing

Er du i tvivl om, om leasing kan betale sig for dig, eller om du i stedet bør købe en bil? Så opfordrer vi til, at du sætter dig ned og giver dig god tid til at regne på dit økonomiske udgangspunkt. Man kan hurtigt blive fristet til at lease en bil på grund af den lave førstegangsydelse.

Men det er en god ide at regne på, hvad der – rent økonomisk set – bedst kan betale sig på lang sigt. Det er vigtigt, at du tager forbehold for faktorer som afstand til arbejde, behov for at aflevere og hente børn, og eventuelle ønsker om bilferier sydpå.

Leasing af bil

Spar op til en ny bil

Hvis du kan forudse, at du får brug for en bil inden for en overskuelig fremtid, bør du allerede på dette tidspunkt begynde at spare op til den forholdsvis store udgift.

Uanset om din plan er at lease eller købe en ny bil, vil det uden tvivl være en god ide at påbegynde en opsparing allerede nu, så finansieringen ikke vil ruinere din økonomi fuldstændig.

Det er ligeledes en god ide at regne den nye månedlige udgift ind i dit budget på forhånd. Så kan du ligeså stille vænne dig til den ekstra udgift.

Du bør lease en bil, hvis du:

  • Ønsker at skifte bil hyppigt
  • Har faste kørselsplaner
  • Vil undgå uforudsete regninger

Du bør købe en bil, hvis du:

  • Ønsker at eje
  • Ønsker fleksibilitet
  • Vil investere langsigtet

Billig leasing af bil

Der er stor forskel på leasingpriser fra forhandler til forhandler, og priserne ændrer sig ofte. Derfor bør du altid selv tjekke godt efter og forhøre dig hos den enkelte forhandler.

Vi giver dig her et overblik over billige leasingpriser på 4 almindelige biler i den lave ende af prisskalaen. Det kan give en idé om, hvor store dine omkostninger kan blive. Følgende priser er estimeret ud fra et leasingeksempel med 20.000 km pr. år til en aftale på 36 måneder. Tallene er hentet fra FDM.

Kia Picanto Renault Clio V Hyundai I20 Nissan Qashqai
Førstegangsydelse 4495 kr. 4495 kr. 4495 kr. 9995 kr.
Månedlig ydelse 2195 kr. 2395 kr. 2695 kr. 4195 kr.
Samlede årlige omkostninger 31.335 kr. 33.735 kr. 37.335 kr. 60.335 kr.

Kan leasing af bil betale sig?

Hvis du overvejer, om det mon kan betale sig økonomisk at lease, bør du først og fremmest vurdere ud fra dit personlige perspektiv. Der findes ikke noget ensidigt svar på, om leasing af bil kan betale sig. Det afhænger af varighed, kilometer, biltype osv.

I følgende tilfælde kan det ofte bedst betale sig at lease en bil:

  • hvis du har faste kørselsmønstre.
  • hvis du ikke regner med at køre langt.
  • hvis du ikke forventer at beholde bilen i mere end 1-2 år.

Leasing af brugt bil

Det kræver altid økonomisk omtanke at lease en bil. Men vælger du at lease en brugt bil, er der endnu flere faktorer at tage hensyn til. Leasing af en brugt bil resulterer naturligt i en større risiko for reparationer og eftersyn. Derfor er det særligt vigtigt, at du fraskriver dig al ansvar for tekniske eftersyn i leasingkontrakten ved leasing af brugt bil.

Er vinterdæk inkluderet i leasingaftalen?

Hvis man beslutter sig for at lease en bil, er det vigtigt at være opmærksom på, at vinterdæk ikke altid er med i prisen. Din leasingbil kommer i reglen med sommerdæk. Og selvom vi ikke har hårde vintre i Danmark, skal der kun én katastrofeopbremsning i glat føre til, før det går galt.

På udlejningssiderne kan man se, om der er vinterdæk med i prisen, om det skal tilkøbes, eller om man selv skal finde en løsning. Det er værd at sikre sig, at man ikke skal have 4 stk. vinterdæk liggende i den garage, man sikkert ikke har. Og at man ikke betaler overpris for at køre sikkert i vinterhalvåret, når man kører i en leasingbil.

Lån penge til en ny bil

Hvis du pludselig gerne vil have en ny bil, kan det være svært at finde finansiering i det eksisterende budget. Derfor kan det være en fordel at låne penge til enten køb eller leje af en bil. Hos KreditNU kan du låne op til 25.000 til en ny bil.

Vores lån har en fast løbetid på 24 måneder. Men du er altid velkommen til at indfri lånet før tiden – uden ekstra omkostninger. Det betyder, at du selv kan være med til at afgøre, hvor lang tid og hvor meget du vil afdrage på den.

Ansøg om lån
Kristina

Author Kristina

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina

Leave a Reply