fbpx Skip to main content

Læsetid: 7 minutter

Lange aftener bag computerskærmen, billige fadøl i fredagsbaren, lange timer på læsesalen, festlige arrangementer med studievennerne, hårde eksamensperioder og pasta med ketchup på budgettet.

Sådan lyder en mulig opskrift på et perfekte studieliv. Din studietid vil med garanti blive en tid, du aldrig glemmer. De år du er under uddannelse, er måske de år i dit liv, hvor du har den største frihed til selv at bestemme, hvordan du forvalter din tid og dine penge. Du bør derfor udnytte denne periode bedst muligt og finde ud af, hvordan du bedst får dine budgetter og din økonomi til at hænge sammen.

Budget på SU

Dine studieår bliver med garanti ikke dine mest velhavende år. Når du er studerende, modtager du indkomst i form af SU. SU-satsen er som udgangspunkt på 5300 kr. efter skat. Hvis du har en husleje på 4000 kr., hvilket ikke er unormalt i storbyerne, og skal betale for mad, forsikringer, osv., er der ikke meget plads tilbage i budgettet at have det sjovt for. Undersøg derfor andre muligheder for ekstra indkomst i form af f.eks. studiejob, boligstøtte eller SU-lån.

Madbudget for studerende

Hvor mange penge bør du bruge om måneden på mad? Det er et spørgsmål med mange svar. Og det er meget subjektivt, hvor mange penge man bør bruge på mad om måneden. Et konservativt bud vil være 1500 kroner – det er sådan ca. 50 kroner om dagen, hvilket burde være tilstrækkeligt for selv den mest sultne studerende.

Det er selvsagt klogest, at du tilbereder din aftensmad selv, selvom det kan være fristende at hente en saftig cheeseburger efter en lang dag i læsesalen. Fastfood og take away er dog ikke billigt, og du ender bare med at stå sidst på måneden og må nøjes med havregryn og pasta med ketchup.

Hvis du gerne vil sikre dig, at du altid har råd til god, sund og nærende mad i hele måneden, kan du vælge at hæve dit månedlige madbudget den første i måneden. Derefter deler du kontanterne ud i fire kuverter – en for hver uge i måneden. Så undgår du at bruge over evne. Du kan også overveje at købe stort ind hver måned og fylde dit maddepot op. Konserves såsom hakkede tomater og bønner, samt tørvarer såsom pasta og ris, kan du med fordel købe stort ind. Så slipper du også for at skulle købe ind dagligt.

Læs mere om, hvordan du kan skære ned på madbudget: 5 tips til et billigere madbudget.

Få inspiration til din aftensmad:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Morgenmad Havregryn m. mælk Havregryn m. mælk Havregryn m. mælk Havregryn m. mælk Havregryn m. mælk Havregryn m. mælk Havregryn m. mælk
  Topping Topping Topping Topping Topping Topping Topping
Pris 5 kr. 5 kr. 5 kr. 5 kr. 5 kr. 5 kr. 5 kr.
             
Frokost Sandwich fra kantinen Hjemmelavet madpakke Rester fra aftensmad Hjemmelavet madpakke Hjemmelavet madpakke Rester Sandwich i byen
Pris 30 kr. 20 kr. 0 kr. 15 kr. 15 kr. 0 kr. 50 kr.
             
Aftensmad Falafler m. salat Spaghetti Bolognese Rester One pot risret Rester Kartoffelsuppe m. bacon Rester
Pris 40 kr. 60 kr. 0 kr. 50 kr. 0 kr. 25 kr. 0 kr.
Samlet pris  75 kr.  85 kr. 5 kr. 70 kr. 20 kr. 30 kr. 55 kr.

Samlet set lyder regningen for ovenstående uge på 340 kroner, og der er stadig plads til en cafétur eller en sandwich fra kantinen på uni til den dovne dag. For at det kan lykkes, kræver det naturligvis, at du laver aftensmad til flere dage ad gangen, og at du tager din egen madpakke med på studiet de fleste dage. Igen kan det gøres ganske billigt pr. kuvert, når du køber stort ind.

Hemmeligheden bag en billig madplan, der både er nærende og spændende, er at skabe nogle sunde rutiner. Du kan f.eks. spise det samme til morgenmad hver dag. I eksemplet ovenover er det havregryn med mælk og en form for topping – f.eks. rosiner, mandler eller frugt.

En effektiv måde at få dit stramme madbudget til at hænge sammen på er at spise rester. Rester behøver overhovedet ikke at være kedeligt og ofte kan du peppe det op med friske grøntsager. Står den derfor på spaghetti bolognese, så køb ekstra stort ind og lav til flere dage. Du kan også spæde din daggamle bolognese op med chilibønner og servere den med ris, så har du en helt ny ret for ganske få kroner.

Køb stort ind

Når du skal købe ind på budget, er det en rigtig god ide, at du køber stort ind. Det er særligt de ovennævnte tørvarer og konserves, såsom dåsetomater, bønner, ris og pasta, som du kan fylde godt op i skabene derhjemme. Har du plads nok i fryseren, kan du også købe frosne grøntsager og kød på tilbud, som du kan fryse ned. Vær dog opmærksom på, at der er forskellige holdbarhedsdatoer på kød. F.eks. har hakket kød typisk kun en holdbarhedsdato på 4 måneder, hvorimod magert vildt kød kan holde 1,5 år i fryseren. Du kan se mere om holdbarhedsdatoer på mad på fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvad bør du have i dit lager?
  • Mel (hvedemel, fuldkornsmel, etc.)
  • Løg
  • Hvidløg
  • Olie (raps, oliven)
  • Havregryn
  • Sukker
  • Pasta
  • Ris
  • Bouillonterninger
  • Salt
  • Peber
  • Krydderier (oregano, timian, etc.)

Opsætning af budgetskema

Det tager ikke lang tid at sætte et budgetskema op. Du kan gøre det helt enkelt med et stykke papir og en blyant, eller du kan udarbejde et i Excel.

Når du skal sætte dit budget op, er det nemmest at dele det op i indtægter og udgifter. Dette gør du ved at opsætte to kolonner og indsætte samtlige posteringer under hver enkelte. Du bør ligeledes dele dine udgifter op i nødvendige udgifter, såsom mad og husleje, og ikke-nødvendige udgifter, såsom streaming og fitness.

Indtægt Kr. Udgifter Kr.
SU 5300 Husleje 3500
Studiejob 3000 Mad 1500
Boligstøtte 500 Forsikring 200
I alt 8800 Telefon 100
    Internet 100
Opsparing 500
I alt 5900
       
    Streaming 200
Fitness 250
Udgifter samlet 7100 Fredagsbar 750
Til rådighed 1700 I alt 1200

Som du kan se i eksemplet ovenover, har vi inddelt udgifterne i nødvendige og ikke-nødvendige udgifter. Det kan diskuteres om hvorvidt en opsparing er en nødvendighed, men det er kun en god ide med noget ekstra polstring i din økonomi. Det beskytter dig også imod unødvendig gæld i fremtiden.

For at gøre det hele nemmere at styre i dagligdagen, bør du også tilegne dig et par flere konti i din netbank, hvis du som de fleste kun har en lønkonto. I stedet bør du oprette en budgetkonto, hvor du trækker alle dine faste udgifter fra. Husk at tilmelde dine girokort til Betalingsservice, så slipper du for at skulle holde styr på det selv. Derudover bør du også oprette en madkonto, hvor du tilknytter et separat madkort. På den måde kan du være sikker på, du også har råd til mad sidst på måneden. Opret til sidst også en opsparingskonto, og sørg nu for at få overført den plovmand i starten af måneden, så undgår du dyre forbrugslån senere hen.

Disse konti bør du have:
  • Lønkonto
  • Budgetkonto
  • Madkonto
  • Opsparingskonto

Hvilken type studerende er du?

Der findes ikke én opskrift på det perfekte studieliv, og det er op til dig, hvordan du sammensætter dit. Vi er alle forskellige, og der kan være mange grunde til, at vi vælger at gøre tingene på hver vores måde. Hvis du har svært ved at få økonomien til at sammen, er det på tide at gøre noget ved det, for din studietid er alt for kort til økonomiske bekymringer.

Gør dig tanker om, hvad du ikke har brug for i din hverdag, og hvad du helst ikke vil undvære. Det kan være, du er typen, der gerne vil spare og helst ikke låne penge. Men det kan også være, du er typen, der knokler løs på et arbejde for at kunne forbruge det mere i fritiden. Uanset hvad dit udgangspunkt er, kan det være en god ide at søge inspiration til, hvordan du kan få et bedre overblik over dine indtægter og udgifter. På denne måde kan du finde ud af, hvor ubalancen opstår, og hvilke poster du kan spare på i fremtiden. Det kan være en god ide at søge inspiration hos de venner eller medstuderende, du ved har et solidt overblik over deres månedlige budgetter. Du kan selvfølgelig også blot læse videre her, hvor vi giver dig eksempler på, hvordan to studiebudgetter kan se ud.

”Jo mere tid jeg bruger på studiet og fodbold, des mindre tid har jeg til at bruge penge – win win”. Jonathan, 23

”Jeg vil ikke bruge min studietid på at sidde derhjemme og spare penge. Det tror jeg, jeg vil fortryde senere”. Amalie, 25

To studerende, to budgetter

Først og fremmest skal det pointeres, at andres budgetter og økonomi blot skal være til inspiration for dig. Vi har alle vores prioriteter, og der er ikke én økonomisk retning, der er rigtig eller forkert. Sørg derfor altid for at tage udgangspunkt i dit eget liv og din egen økonomi. Når det så er sagt, kan du med fordel bruge andres økonomi og budgetter til at spejle dig i. Måske du bliver klogere på, hvordan du også kan administrere dine indkomster og udgifter på en mere optimal måde.

Nedenfor præsenterer vi to meget forskellige studerende med to meget forskellige budgetter. Fælles for dem er, at de trives i deres hverdag – også økonomisk – og at de nyder deres studieliv.

Studerende #1

 

Jonathan, 23

Jonathan på 23 år læser psykologi på Københavns Universitet på 2. semester. Jonathan har altid vidst, at han ville prioritere sit studie højt og forsøge at komme igennem uddannelsen med så godt et snit som muligt. Ved siden af sit studie spiller Jonathan fodbold på højt plan, og med et fuldtidsstudie og en fuldtidshobby er der ikke tid til ret meget andet. Jonathan kan godt lide at hænge ud med vennerne, men qua hans sport drikker han sjældent alkohol og går kun i byen cirka én gang i måneden.

Jonathan har et sundt forhold til sin økonomi. Han går meget op i ikke at forbruge unødvendigt meget, og han er vokset op med en ide om, at man så vidt som muligt bør undgå at låne penge. Jonathan har et studiejob som afløser på et bosted, hvor han i gennemsnit arbejder 20 timer i måneden, da han hovedsageligt ønsker at bruge sin tid på studie og fodbold.

Jonathans månedlige budget:
Indtægt Kr. Udgifter Kr.
SU 5300 Husleje 4100
Studiejob 1200 Mad 1200
Boligstøtte 600 Forsikringer 200
Telefon 150
Streaming 198
Fodbold 130
I alt 7.100 5.978
Til rådighed 1.122
Studerende

Studerende #2

 

Amalie, 25

Amalie på 25 år læser statskundskab på Aarhus Universitet på 6. semester.  Amalie er glad for sit studie, men hun har også altid drømt om det fede storbyliv. Derfor prioriterer hun også at spise ude og gå i byen med veninderne næsten hver weekend. Derudover er Amalie glad for at bingewatche serier, gå i fitness og købe tøj og sko jævnligt

Denne livsstil fordrer nødvendigvis et vist budget, og Amalie er klar over, at hun må yde før hun kan nyde. Derfor arbejder hun på en café inde midt i byen i flere timer om ugen. Arbejdet giver hende den perfekte kombination af et godt fællesskab og en solid indkomst. Amalie ønsker ikke at spare på pengene i sin studietid, og hun bruger derfor ofte hele det beløb, hun har til rådighed.

Amalies månedlige budget:
Indtægt Kr. Udgifter Kr.
SU 5300 Husleje 4500
Studiejob 3000 Mad 1600
Boligstøtte 500 Forsikringer 200
SU-lån 1500 Telefon 200
Streaming 198
Fitness 269
I alt 10.300 6.767
Til rådighed 3.533

Behov og budgetter

Som det også fremgår af ovenstående tabeller, er det fuldstændig individuelt hvordan man kan forvalte sine penge som studerende. Budgetter opstår ud fra behov, og lige netop derfor ser budgetterne her også ganske forskellige ud. Hvis du har svært ved at komme i gang med at få lagt det rigtige budget til dit personlige behov, bør du først og fremmest starte med at danne dig et overblik over din økonomi. Læs mere om, hvordan du får styr på din privatøkonomi lige her.