Skip to main content

Kristina Geertsen

Content Manager

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

Læsetid: 9 minutter

Går du med en drøm om at udskifte det gamle køkken med et nyt, flot og mere funktionelt køkken? Så læs med her. Et nyt køkken kan forvandle hele hjemmets udtryk. Men det kan også hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du ønsker det hele på én gang.

I dette blogindlæg får du konkrete tips og gode råd til, hvordan du kan realisere dit drømmekøkken uden at sprænge budgettet – og uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Køkkenrenovering

En køkkenrenovering er ofte et omfattende projekt. Det kan tage længere tid, end man regner med. Sørg derfor for at have sat rigeligt tid af i kalenderen til nedrivning, klargøring og opsætning af nyt køkken. Der er mange til-og-fra-valg og forskellige overvejelser at gøre sig, inden du påbegynder en renovering af dit køkken.

Skal en væg rives ned? Kan du beholde de eksisterende hvidevarer? Du kan også overveje, om det nødvendigvis er hele køkkenet, der skal skiftes. Måske kan du nøjes med at udskifte de dele, der faktisk trænger.

Spar på:

  • Hvidevarer
  • Skabselementer
  • Greb

Invester i:

  • Bordplade
  • Armatur
  • Montering

Hvad koster et nyt køkken?

Prisen på et nyt køkken kan variere meget og afhænger blandt andet af materialer, størrelse og køkkenbrand. Det er muligt at købe køkkener til alt mellem 15.000 kr. og 500.000.

Dit budget afhænger af din økonomi. Så tag altid udgangspunkt i, hvad du realistisk har råd til. Hvis du ønsker at gøre det billigt, kan du lave en liste over de ting, du med garanti vil prioritere at bruge penge på og de ting, du sagtens kan spare på. Budgettet bestemmer graden af renovering.

Beregn dit budget til et nyt køkken

Indtast dine forventede udgifter for at beregne, hvor meget du skal spare op hver måned.













Sammenlign køkkenbrands

At købe et nyt køkken er ikke nemt. Der er mange ting at overveje, før man købet sit nye køkken. Fx mht. materialer, design og ikke mindst selve køkkenbrandet. Der findes et hav af køkkenbrands i Danmark med hver deres kendetegn og prisleje.

Du kan nemt få et indblik i, hvilke prislejer de forskellige køkkenbrands befinder sig i. Det er vigtigt at huske at prisen ofte hænger sammen med kvalitet. Vi opfordrer derfor til, at man undersøger de forskellige køkkenbrands grundigt, før man tager den endelige beslutning.

Køkkentrends

Har du svært ved at vælge, hvordan dit nye køkken skal se ud, kan du med fordel lade dig inspirere af nogle af de trends, der dominerer køkkenbranchen for tiden. Generelt bør du være på udkig efter materialer i høj kvalitet, hvis du vil være med på moden.

Det luksuriøse snedkerkøkken er særligt populært, og der er desuden fri leg i forhold til at mixe materialer. Prøv f.eks. kombinationen af massivt træ med farvede laminatfronter. Husk også at tænke funktionalitet ind i valget af materialer. Det skal gerne være både praktisk og æstetisk på én gang.

Køkkenrenovering

Håndværker eller gør-det-selv?

Når du skal have dit køkken leveret og monteret, er der flere valgmuligheder. Du kan vælge at gøre det hele selv – det er den billigste løsning. Du kan også vælge at få håndværkere til at stå for monteringsdelen. Dette kan være en stor fordel, hvis du ikke selv har rørføring, elektricitet og håndværk på CV’et.

Penge på en håndværker er ofte givet godt ud. Det er ærgerligt at betale mange penge for et nyt køkken, hvis man ikke får det monteret ordentligt. Hvis du overvejer at kaste dig ud i gør-det-selv-projektet, bør du være opmærksom på de forskellige fordele og ulemper herved.

3 grunde til at gøre-det-selv

  • Du får en billig løsning
  • Køkkenet får et personligt touch
  • Du får en fleksibel løsning

3 grunde til at hyre en håndværker

  • Du får et professionelt resultat
  • Du undgår løse ender
  • Du sparer tid

Spar op til et nyt køkken

Uanset om du drømmer om et budgetvenligt køkken eller et mere eksklusivt snedkerkøkken, er det en god idé at starte opsparingen i god tid. Selv et køkken til 30.000 kr. kan være en stor udgift at betale på én gang – og det kan hurtigt lægge pres på privatøkonomien.

  • Start med at lægge et realistisk budget for dit kommende køkken.
  • Herefter kan du beregne, hvor meget du skal lægge til side hver måned for at nå dit mål.
  • En konkret opsparingsplan gør det lettere at holde overblikket og sikrer, at du kan købe det køkken, du ønsker – uden at skulle gå på kompromis med resten af dit budget.

Jo tidligere du går i gang med at spare op, desto større frihed får du i dine køkkenvalg. Husk at tage højde for uforudsete udgifter og justér dit månedlige opsparingsbeløb, så det passer til din øvrige økonomi.

Læs også: Låneguide: Forstå dit lån

Køb billigt på udsalg

Hvis du gerne vil spare penge på køkkenet, kan der være gode penge at hente ved at købe på udsalg. Det gælder særligt hårde hvidevarer. Du kan være heldig at finde dem billigt på udsalg, når der kommer nye modeller på markedet eller fx til Black Friday i november.

Læs også: Tips og tricks til at spare på elforbruget.

Bæredygtigt køkken

Det kan være en rigtig god idé at kigge dig omkring efter genbrugselementer til dit nye køkken. Det er både billigt og bæredygtigt. Og på den måde kan du faktisk sammensætte et skræddersyet køkken, der er helt unikt og personligt. Du kan vælge at lave hele dit køkken ud fra genbrugsmaterialer eller blot anvende nogle få elementer.

Du kan finde dine nye, gamle, køkkenelementer flere forskellige steder. Et godt sted at starte er DBA, hvor du kan finde både låger, skabe og hvidevarer i fin stand.  Hvis du ovenikøbet har hænderne skruet rigtigt på, kan du samtidig spare penge på montering. Men hav dog in mente, at det ikke er et nemt projekt.

IKEA-hacks til køkkenet

Der er også mange smarte DIY-tips at hente, når du skal opgradere dit køkken. Internettet og de sociale medier boomer med smarte guides og gode tips til at få kedelige elementer og møbler til at se dyre og flotte ud – ganske nemt og billigt.

Mange har nok hørt om de såkaldte IKEA-hacks. De går ganske enkelt går ud på, at man fornyer et IKEA-element med eksempelvis maling og får det til at se eksklusivt ud. Og særligt inden for køkkener er IKEA-hacks blevet en kæmpe succes. Der er flere forskellige muligheder for at opgradere dit køkken med IKEA-hacks. Og det kan gøres med et komplet IKEA-køkken eller et hvilket som helst andet enkelt køkken.

4 nemme køkken-hacks
  • Nye greb
  • Ny bordplade
  • Nyt armatur
  • Nye fronter
4 trends i 2023
  • Bæredygtighed
  • Natur og træ
  • Farver
  • Mix af materialer

Populære køkken-hacks

Med få, enkle greb kan du give dit køkken et eksklusivt løft – uden at skulle investere i et helt nyt. Et populært hack er at tilføje gennemgående detaljer som armatur, greb og sokkel i messing. Det skaber et stilrent og eksklusivt udtryk. Du kan også montere farvede eller mønstrede fliser på væggen for at tilføre karakter og personlighed til rummet.

Firmaer tilbyder IKEA-hacks

Flere køkkenfirmaer har gjort det til en forretning at levere det ydre af et køkken og dermed opgradere IKEA-køkkener med nye fronter. Reform og &SHUFL er populære eksempler. Deres løsninger er skræddersyede til IKEAs køkkensystem ”Metod”. De tilfører det enkle IKEA-køkken en moderne kant med fronter i laminat, linoleum og træ i alverdens farver.

Selvom det er en billigere løsning end så mange andre køkkener, kan det stadig ende med at koste en del i sidste ende.

Lån penge til et nyt køkken

Et nyt køkken koster penge. Også selvom du vælger at gøre meget af arbejdet selv. Hvis det kniber med at få pengene til at række til selv det mest budgetvenlige køkken, kan du ansøge om et lån hos KreditNU og finansiere dit nye køkken herigennem.

Vores lån har en fast løbetid på 24 måneder. Men du er altid velkommen til at indfri lånet før tid. Vores lån ikke har nogen månedlig rente, så det bliver ikke dyrere for dig at have lånet i alle 24 måneder.

Kristina Geertsen

Author Kristina Geertsen

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina Geertsen

Leave a Reply