Skip to main content

Spørgsmål og svar

Hvis du mangler svar på noget vedrørende dit lån hos KreditNU, har vi herunder samlet en række spørgsmål med tilhørende svar.

Hvornår får jeg en faktura fra KreditNU?

Du modtager en faktura fra Riverty på mail en måned efter, du er blevet godkendt til et lån. Hvis du fx bliver godkendt til et lån d. 7. april, modtager du den første faktura d. 7. maj. Herefter har du 10 dage til at betale fakturaen.

Hvis du ikke får mailen i din indbakke, så husk at tjekke mappen med spammail. Når der er gået en måned fra du har optaget lånet, kan du også altid se dine fakturaer på fakturainfo.dk. Her logger du ind med MitID.

Hvorfor kan jeg ikke logge ind på min profil?

Hvis du har prøvet at logge ind med din mobilkode flere gange uden held, så vent en time og prøv igen. Anmod om en ny kode og prøv at logge ind igen. Hvis det stadig ikke virker, så ring ind til kundeservice i vores åbningstid, så kan de guide dig igennem det.

Hvornår får jeg svar på min låneansøgning?

KreditNU foretager en grundig kreditværdighedsvurdering. Når den er foretaget, vil du modtage en sms på det oplyste telefonnummer. Den fortæller, om din låneansøgning er godkendt eller ej.

Hvis låneansøgningen er godkendt, vil pengene blive overført som en straksoverførsel til det kontonummer, du har angivet.

Da vi foretager kreditværdighedsvurderingerne manuelt, vil behandlingstiden være svingende alt efter travlhed. I travle perioder kan der således være op mod 1-2 timers ventetid på et endeligt svar.

Hvornår modtager jeg pengene?

KreditNU laver straksoverførsel på alle godkendte låneansøgninger. Det betyder, at pengene er på vej, når du først har modtaget en sms på, at din låneansøgning er godkendt.

Det skal bemærkes, at vi hos KreditNU, grundet vores ansvarlige interne retningslinjer for udlån, kun kreditvurderer og udbetaler godkendte låneansøgninger i vores åbningstider. Dem kan du finde på forsiden.

Hvordan ansøger jeg om en låneomlægning?

Du kan ansøge om en låneomlægning fra din KreditNU-profil, som du tilgår ved at klikke på den grønne knap øverst på siden. En låneomlægning kan først ske efter to rettidige afdrag.

Vær opmærksom på, at vi altid foretager en ny kreditværdighedsvurdering af dig, når vi behandler din ansøgning om låneomlægning. Din ansøgning vil derfor kunne afvises, hvis vi vurderer, at dit rådighedsbeløb ikke er højt nok til at kunne afdrage på dit forhøjede lån.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte kundesupport på [email protected] eller på 78 762 764, hvis du har spørgsmål til din ansøgning om låneomlægning.

Kan jeg oprette en fast overførsel?

Vil du gerne være sikker på, at du får betalt dit afdrag til tiden, kan du oprette en fast overførsel i din netbank. På den måde sikrer du også, at du hver måned er med i vores fordelsprogram og automatisk deltager i konkurrencen om 4 x 1.000 kr.

Husk at tilføje dit låneaftalenummer og planlæg overførslen til din faste betalingsdato. Du kan finde dit lånenummer på din profil, og bankoplysninger finder du i mailen med din faktura fra Riverty.

Har du ved en fejl overført dit afdrag til KreditNU, overfører vi pengene til Riverty for dig. Ved gentagende fejl bliver der dog pålagt et håndteringsgebyr.

Hvor stort et lån kan jeg ansøge om?

Hos KreditNU kreditvurderer vi alle låneansøgninger individuelt. Det betyder, at vi foretager en samlet kreditværdighedsvurdering på baggrund af oplysninger fra bla. CPR-registret, RKI og dine kontooplysninger.

Herefter finder vi ud af, om vi kan bevillige dig det ansøgte lån, eller om vi kan bevillige dig et mindre lån.

Skal jeg stille sikkerhed for lånet?

KreditNU tilbyder lån uden sikkerhed. Dvs. at du ikke behøver eje fast ejendom, bil eller lignende, der skal stilles som sikkerhed, for at låne penge hos os.

Kan jeg have flere lån på samme tid?

Nej, du kan kun have ét lån hos KreditNU.

Hvad er en minimumsbetaling?

Hos KreditNU har vi et lån med en fast løbetid på 24 måneder. Hvor meget, du som minimum skal betale, afhænger af dit lånebeløb. Vores lån er uden månedlig rente, men vi opkræver et etableringsgebyr på 25 % af dit lånebeløb.

Du kan på din låneaftale se, hvor meget du skal betale hver måned. Ligeledes kan du justere låneslideren og se, hvor meget du skal betale for dit lån.

Hvad koster det at låne hos KreditNU?

Vores lån har ingen månedlig rentetilskrivning. I stedet opkræver vi et etableringsgebyr på 25 % af dit lånebeløb, som lægges til din hovedstol. Læs mere her om prisen på vores lån.

Hvad kan jeg låne til?

Hos KreditNU kan du låne til lige hvad du har lyst til, så længe din personlige økonomi kan bære lånet.

I ansøgningsprocessen stiller vi spørgsmål til, hvad dit lån skal bruges til. Men dit svar har ingen indflydelse på vurderingen af din ansøgning. Du må bruge pengene på lige det, du har lyst til.

Kan jeg nedbringe mit lån yderligere?

Du nedbringer automatisk dit lån, når du betaler din månedlige opkrævning. Ønsker du at nedbringe dit lån yderligere, er du velkommen til at gøre dette uden ekstra omkostninger.

Kan jeg forhøje mit lån?

Når vi kan se, at du over en længere periode har afbetalt på dit eksisterende lån, vil du have mulighed for at ansøge om en forhøjelse af lånet gennem en låneomlægning.

Der vil altid foretages en fornyet kreditværdighedsvurdering forud for en låneomlægning.

Min identitet er blevet misbrugt, hvad gør jeg?

Hvis du opdager, at nogen har optaget et lån hos KreditNU i dit navn og med dit MitID, skal du straks anmelde det til politiet og underrette KreditNU.

KreditNU og politiet samarbejder herefter om at opklare sagen. Vær opmærksom på, at du stadig hæfter for lånet.

Hvor gammel skal jeg være for at få et lån?

For at kunne ansøge om et lån hos KreditNU skal du være mellem 23 og 70 år. Læs mere i vores lånevilkår.

Hvad er Monthio?

Monthio leverer bankdata i forhold til de nye PSD2-muligheder, der er åbnet op for.

Ved at give samtykke via Monthio modtager KreditNU kategoriserede oplysninger om indtægter og udgifter fra din bank. Disse oplysninger benytter vi i kreditværdighedsvurderingen.

Hvordan lukker jeg mit lån hos KreditNU?

Hvis du gerne vil lukke/opsige din låneaftale hos os, skal du kontakte Riverty, da det er dem, du afdrager på lånet til. Du skal sende en skriftlig opsigelse til dem og oplyse, hvornår du opsiger din låneaftale. Du kan finde Rivertys kontaktinformationer her.

Når du har indbetalt din restgæld, bliver din låneaftale automatisk termineret.

Hvor meget kan jeg låne?

Du kan ansøge om lån på mellem 4.000 og 25.000 kroner hos KreditNU. Vores kreditværdighedsvurdering afgør i sidste ende, hvor stort et beløb du kan blive godkendt til.

Hvad er løbetiden på jeres lån?

Løbetiden på vores lån er som udgangspunkt 24 måneder. Du kan dog til enhver tid indfri dit lån før tid, uden at det koster ekstra.

Kan jeg få et lån, hvis jeg er i RKI?

Nej, det kan du ikke. Vi tilbyder desværre ikke lån til ansøgere i RKI, da vi ikke ønsker at sætte folk i yderligere gæld.

Du kan selvfølgelig ansøge igen, når du har betalt dit udestående og er kommet ud af registreret.

Få svar på dine spørgsmål

Hvis du ikke kan finde det svar, du leder efter, så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon  78 762 764  eller skrive til os her.

Mandag-torsdag fra kl. 8.00 – 21.00

Fredag fra kl. 8.00 – 18.00

Weekender fra kl. 10.00 – 18.00

Ansøg om lån

Kontakt os

78 762 764

Mandag-torsdag fra kl. 8.00 – 21.00 | Fredag fra kl. 8.00 – 18.00 | Weekender fra kl. 10.00 – 18.00