Skattekort – kend forskel på frikort, bikort og hovedkort

Bliver du forvirret over, hvornår du skal bruge dit hovedkort eller dit bikort? Lad os se nærmere på, hvordan det fungerer med skattekort.

Hvad er et skattekort?

Et skattekort er den samlede betegnelse for hovedkort, frikort og bikort, der udstedes af Skattestyrelsen. Kortet viser din skattetrækprocent og dit personfradrag og bruges fx i forbindelse med din forskudsopgørelse.

Dit skattekort findes digitalt, når du logger ind på TastSelv på skat.dk. Det er dine indtægtsforhold, der afgør hvilket kort, du skal bruge.

Hovedkort, bikort og frikort

Der findes tre forskellige slags skattekort; et hovedkort, et bikort og et frikort.

Hovedkort

Hovedkortet skal bruges til din hovedindtægt, som fx kan være din SU eller dit job. Hovedkortet viser dig dit personfradrag: et fast beløb om året, som du må tjene uden at betale skat. Derudover viser kortet din trækprocent (procent af lønnen der skal trækkes i skat).

Du bør kun bruge hovedkortet ét sted – typisk er det der, hvor du tjener mest. Hvis flere arbejdsgivere bruger dit hovedkort, risikerer du for lidt trukket skat og dermed restskat ved årsopgørelsen.

Bikort

Har du flere indtægter på én gang, og bruger du allerede dit hovedkort til din primære indkomst, så er bikortet det, du skal bruge til resten. Det kan fx være et studiejob ved siden af SU eller et ekstra job ud over dit faste arbejde.

Bikortet indeholder som regel kun en trækprocent og ingen personfradrag. Det betyder helt enkelt, at der bliver trukket skat af hele beløbet. Bruger du ikke bikortet korrekt, kan skatten blive trukket forkert – enten betaler du for meget her og nu eller ender med en restskat senere.

Frikort

Frikortet er det beløb, du kan tjene uden at betale skat. Derfor er det relevant for ungarbejdere, studerende eller personer med lav indkomst, hvis deres indtægt er under den skattefrie beløbsgrænse. Ifølge Skattestyrelsen er den skattefrie grænse i 2026 54.100 kr.

Tjener du mere end frikortsbeløbet, eller har du flere indkomstkilder, er frikortet som regel ikke nok. Her skal du i stedet bruge hovedkort og eventuelt bikort. Du betaler ikke A-skat af indkomsten, så længe du holder dig under frikortsgrænsen. Fra 2026 gælder det desuden, at der først skal betales arbejdsmarkedsbidrag af løn fra det år, man fylder 18 år. Frikortet bliver automatisk oprettet, når man fylder 15 år.

Hvorfor er det vigtigt at bruge de rigtige skattekort?

Bruger du det forkerte skattekort, kan det hurtigt give problemer senere. Hvis du fx bruger hovedkortet flere steder, risikerer du at betale for lidt i skat og få et ubehageligt skattesmæk ved årsopgørelsen. Omvendt kan forkert brug af bikort eller frikort betyde, at der bliver trukket for meget i skat, så dit månedlige rådighedsbeløb bliver mindre end nødvendigt.

Når du bruger skattekortene korrekt, passer din skat bedre til din faktiske indkomst og dine fradrag – og du undgår grimme økonomiske overraskelser.

B-skattekort

Der er ikke noget, der hedder et B-skattekort. Der er noget, der hedder B-skat og B-skatterater, som man fx betaler i en enkeltmandsvirksomhed.

Nogle forveksler måske B-skattekort med bikortet, da det ofte anvendes til den sekundære indkomst, hvorimod hovedindtægten kan siges at anvende A-kortet/hovedkortet.

Tjekliste til brug af skattekort

Hvis du er i tvivl om hvilket skattekort, du skal bruge, så overvej følgende:

1. Hvad er din samlede forventede indkomst i år? Overstiger den frikortsgrænsen?

2. Har du én primær indtægt og evt. ekstra indtægter? Brug hovedkortet til den primære indtægt og bikortet til de ekstra indtægter.

3. Har du en lav indkomst? Brug frikortet, men tjek at du holder dig under beløbsgrænsen.

4. Husk at informere din(e) arbejdsgiver(e) om, hvilket skattekort de skal bruge (hovedkort, bikort eller frikort). Det er dit ansvar.

5. Tjek din forskudsopgørelse hos Skat: Sæt dine forventede indkomster korrekt ind – det påvirker skattekortet og dermed skat.