Kristina Geertsen
Content ManagerKristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.
Læsetid: 5 minutter
Vi kender det alle. Lønnen er udbetalt, og humøret er højt. Planen for månedens oplevelser og sociale arrangementer er hurtigt klar. Det er let at blive begejstret over den økonomiske frihed. Men i løbet af måneden kan overblikket hurtigt forsvinde.
Pengene kan hurtigt få ben at gå på. Heldigvis er der masser af værktøjer, der kan hjælpe. I denne artikel præsenterer vi 6 apps, der gør det nemmere at få styr på din privatøkonomi og undgå røde tal på kontoen.
6 apps, der gør din privatøkonomi lettere
Når du har fået et klart billede af din økonomi, handler det om at forvalte dine penge ansvarligt resten af måneden. Heldigvis findes der værktøjer, der kan gøre det lettere og sjovere at håndtere din økonomi.
Vi har samlet 6 apps, hver med sine egne fordele og funktioner. De kan hjælpe dig med at få styr på din privatøkonomi.
Tip:
Du kan downloade apps efter dit økonomiske behov. Det kan også være en god idé at kombinere flere af dem og drage fordel af deres forskellige funktioner.
Mobilepay
MobilePay er et nemt redskab, når man ikke lige har dankortet ved hånden. Over fire millioner danskere er med på vognen.
De opdaterer jævnligt appen med nye funktioner. Den kan i dag bruges til meget mere end blot at sende og modtage penge. Du kan betale med MobilePay i flere butikker, tilkoble din konto og holde styr på dit budget herigennem.
Lunar
Lunar er en selvstændig bankapp, der udfordrer måden, vi tænker økonomi og regnskab på. Appen er tilpasset vores fleksible hverdag og er tiltænkt den moderne og digitaliserede forbruger.
Lunar er et oplagt redskab til at samle dine økonomiske aktiviteter ét sted. Du får bl.a. et nyt smart Lunar-kort.
Er du selvstændig? Lunar har en billig erhvervskonto, hvor du får en separat erhvervskonto med gratis straksoverførsel og et erhvervskort. På den måde slipper du altså for at blande business with pleasure.
Revolut
Med Revolut kan du tilknytte dine dankort og få et hurtigt overblik over din økonomi. Appen adskiller sig fra de øvrige apps ved at have ekstra internationalt fokus på pengeoverførsler mellem lande.
Revolut ønsker at gøre op med høje gebyrer og omkostninger ved køb i forskellige valutaer. Den er dermed særlig anvendelig for dig, der rejser meget eller har faste udgifter til forskellige lande.
Lommebudget
Hvis det kniber med at fastholde overblikket over privatøkonomien, er appen Lommebudget en god løsning. Du uploader ganske enkelt dine økonomiske informationer for en måned af gangen og sætter mål for, hvad du må bruge på hver enkelt post.
Appen laver herefter en grafisk fremstilling over dine udgifter. På den måde kan du hele tiden følge med i dit forbrug og hvor mange penge du har til rådighed på hver post.
Spiir
Appen Spiir hjælper med at give dig overblik over din økonomi, og hvad du bruger dine penge på. Den er danskudviklet, gratis og kan kobles op med din bankapp.
Appen kategoriserer derfor helt automatisk dit forbrug, så du kan blive klogere på dine forbrugsvaner. Appen tilbyder også forskellige challenges, som kan gøre det sjovere at spare penge.
Money Manager
Appen Money Manager Expense & Budget er gratis og har mange relevante funktioner til at styre din privatøkonomi. Den kan bl.a. holde styr på dine indtægter og udgifter og oprette budgetter. Den kan også give dig visuelt overblik over din økonomi og økonomiske data.
Glem ikke din sunde fornuft
Der findes mange apps, der giver et godt overblik over dit forbrug. Men de er ikke mirakuløse.
Hvis du vil forbedre din privatøkonomi, kræver det mere end blot et overblik over dine indtægter og udgifter.
Du skal handle aktivt for at ændre din økonomi. Det kræver en grundig og fornuftig gennemgang af dine månedlige udgifter.
Har du brug for at rydde op i økonomien, kan de råd, vi giver til højre, være et godt sted at starte.
- Tal åbent om dine økonomiske udfordringer
- Skær unødvendige goder fra i en periode
- Læg budget for forskellige poster
- Opret en opsparingskonto til uforudsete udgifter
- Tag hjælperedskaber såsom apps i brug
Overskud på kontoen
Privatøkonomi handler grundlæggende om forholdet mellem indtægter og udgifter. Men det er sjældent så enkelt. Økonomiske problemer kan skabe frustration og påvirke både humør og sociale relationer.
En sund økonomi kræver først og fremmest, at du tjener mere, end du bruger. Men det handler også om at få et klart overblik og lave et realistisk budget.
Vores bedste tip til en sund økonomi er at se din situation i øjnene. Tjek din økonomi grundigt. Det giver dig indsigt i, hvad du bruger penge på. Og ofte er det en øjenåbner. Men vigtigst af alt, giver det dig overblikket tilbage. Og det er starten på en sundere økonomi.
Slip af med gælden
Gæld er noget, vi alle gerne vil være fri for. Men det er de færreste, der kan undsige sig gæld i privatøkonomien. Det er fx i forbindelse med køb af bil eller bolig eller ved større engangsbetalinger som boligindskud.
Ved at lægge et budget undgår du klatgæld, altså de mange små gældsposter, som gør livet surt for dig.
Lån med omhu
Det kan virke paradoksalt, at vi som lånevirksomhed anbefaler dig at holde igen med at låne penge. Det kan være fristende at tage et hurtigt lån. Men impulsive indkøb skader mere end de gør gavn. Især hvis din økonomi i forvejen er presset. Lån derfor kun penge, hvis det er nødvendigt. Og sørg for at få lavet en ambitiøs tilbagebetalingsplan.