Læsetid: 10 minutter
Boliglån kan være en svær at størrelse at finde hoved og hale i. Især hvis man ikke er meget inde i de forskellige termer og processer. For mange er det en ny verden, som de først begynder at sætte sig ind i, når de overvejer at købe en bolig. Her på siden kan du blive lidt klogere på emnet.
Hvad er et boliglån?
Hvis man køber en bolig, vil man oftest have brug for at tage et lån – et boliglån. På den måde behøver man ikke at betale hele boligen kontant, og man kan derved lettere få råd til at købe en bolig. Man kan max låne 95% af boligens værdi, og derfor skal man selv have sparet de sidste 5% op.
Overordnet set er der to typer af lån i forbindelse med boligkøb, der er relevante; banklån og realkreditlån. Men der findes en masse variationer af disse to låntyper som fx om de er med fast eller variabel rente. Man kan låne op til 80% af boligens værdi i et realkreditlån, og de sidste 15% kan man låne som et banklån.
Beregn fradrag på boliglån
Realkreditlån
Realkreditlån udbydes af realkreditinstitutter. De finansierer lånene ved at sælge obligationer. Realkreditlån har oftest en lavere rente end andre lånetyper og en lang løbetid på 20-30 år. Man kan få realkreditlån med fast eller variabel rente.
Banklån
Banklån udbydes af banker. De har oftest en højere rente end realkreditlån, men er til gengæld nemmere at opsige, og man risikerer ikke at tabe penge ved at opsige et banklån. Det koster et tillæg at have et banklån, og dette kan enten være fast eller variabelt.
Rente på boliglån
Renter på boliglån varierer fra bank til bank og kommer an på din specifikke aftale, herunder hvor meget du har lånt, hvor hurtigt du vil tilbage lånet og om renten er fast eller variabel. Renten ved denne type lån vil typisk ligge på mellem 3 og 15 %.
Lån til bolig
Hvis du gerne vil tage et lån til at købe en bolig, er der mange ting at undersøge. Tag et kig på din økonomi og et møde med banken, så du får overblik over din økonomi, hvor meget du kan låne og hvor meget du skal spare op for at købe den slags bolig, du er på udkig efter. I denne proces kan det også ske, at du bliver klar over, at du må justere dine forventninger til dit boligkøb.
Hvis du har brug for sparring omkring din økonomi og til at gribe et boligkøb an, er det altid en god idé at alliere sig med fagpersoner, som kan hjælpe. Husk blot at banken ikke er helt uvildig, hvis du søger rådgivning hos dem.
Beregning af boliglån
Der er mange faktorer i spil, når man skal regne på omkostningerne til et boliglån. Derfor er det først og fremmest vigtigt at finde ud af de følgende faktorer:
- Lånebeløb
- Rente
- Løbetid på lånet
- Lånets ÅOP
- Eventuelle rentefradrag
- Eventuel afdragsfrihed
Hvis du har styr på disse ting, kan du nemmere danne dig et overblik over lånet og beregne dine månedlige afdrag, som både består af afdrag på lånet og rentebetalinger. Der findes desuden diverse beregnere på nettet, som kan hjælpe med at udregne, hvis du har ovenstående informationer klar.
Omlægning af boliglån
Når man har et boliglån, er det smart at vurdere med jævne mellemrum, om en låneomlægning kunne være fordelagtig. En omlægning af et boliglån er en fordel, fordi det kan give bedre lånevilkår og dermed økonomisk gevinst.
Det kan fx være værd at overveje, hvis renten er faldet, eller hvis du vil udnytte en stigning i boligens værdi til at øge lånet. I praksis betyder en låneomlægning, at du indfrier dit nuværende lån og optager et nyt.
Grunde til låneomlægning
Hvis du omlægger dit boliglån, kan det være for at gøre renten på dit lån lavere og dermed få lavere månedlige afdrag. Dette kan være en fordel, hvis renten er faldet, siden du optog lånet.
Det kan også være det modsatte, hvor du omlægger lånet til en højere rente for at få højere månedlige afdrag. Dette kan være en fordel, hvis renteniveauet forventes at stige i fremtiden, da du dermed kan afdrage mere på lånet, mens renten er lavere. Du kan altid tage en snak med din bank, hvis du overvejer en låneomlægning og gerne vil høre mere om fordele og ulemper ved forskellige scenarier.
Rentefradrag på boliglån
Når du har et boliglån, kan dine renteudgifter på boliglånet trækkes fra på din årsopgørelse. Disse tilføjes automatisk af Skat, men det er altid en god idé at tjekke, at tallene passer. Især hvis du har fået en låneomlægning, så dine renteudgifter har ændret sig.
Du kan få rentefradrag på flere forskellige slags lån i forbindelse med boligkøb: boliglån, realkreditlån og forbrugslån hos et finansieringsselskab. Nedenunder kan du udregne dine fradrag på dit boliglån.
Lån til hus
At købe et hus kan være en svær beslutning. Det er en af de største økonomiske beslutninger, man træffer i livet, fordi det er en stor investering, som kan få stor betydning for ens økonomi og liv. Derfor kræver det store overvejelser om både huset og om boliglånet. Det er vigtigt at undersøge husets tilstand grundigt.
Få evt. en håndværker eller lignende kyndig fagperson til at kigge på huset, inden du skriver under på en købskontrakt. Hvis huset på nogen måde er i en dårlig tilstand, bliver det en væsentlig mere risikabel investering. Derfor er det vigtigt at vide, hvor stor skaden er, om den kan udbedres og i så fald hvad det vil koste.
Grønt boliglån
Et grønt boliglån er en type boliglån, der tilbydes til boligejere med fokus på bæredygtighed og energivenlige løsninger. Ofte er lånebetingelserne gode såsom en lav rente, fordi det skal virke motiverende at vælge energivenlige løsninger og fremme miljøvenlige tiltag inden for boligbranchen. Du kan forhøre dig hos din bank eller dit realkreditinstitut, om de tilbyder et grønt lån.
Der er nogle særlige krav til hvilke slags projekter, der kan finansieres med et grønt lån. Det kan fx være efterisolering af loft, udskiftning af vinduer eller installation af varmepumpe. Derudover stiller det også krav til boligens nuværende tilstand såsom at boligen skal have en bestemt energimærkning for at kvalificere sig til et grønt lån.
Boliglån som studerende
Hvis du er studerende, kan det være en udfordring at få et boliglån, både fordi det kan være sværere at få råd til de månedlige afdrag på SU, men også at spare op til udbetalingen på boligen. Banker og realkreditinstitutter vil typisk kigge på, hvor høj og stabil din indkomst er.
Derudover kan det være en mulighed at stille ekstra sikkerhed i form af en medlåntager eller pant i boligen, så det bliver en mindre risikofuld investering for banken. Der kan både være fordele og ulemper ved at foretage så stor en investering, mens man er studerende.
Hvad er et boliglån?
Et boliglån er et lån, man optager i forbindelse med køb af en bolig. Det kan fx være køb af hus, lejlighed eller sommerhus.
Ofte består et boliglån af et lån ved en bank og et lån ved et realkreditinstitut.
Hvad er renten på boliglån?
Renten på bolig varierer afhængig af bank, løbetid, lånebeløb og de specifikke lånevilkår.
Typisk ligger renten på denne slags lån på 3-15%.
Hvad koster et boliglån?
Prisen på et boliglån afhænger af mange faktorer såsom lånets størrelse, rente, løbetid og om renten er fast eller variabel.
Hvilket boliglån skal jeg vælge?
Det kan være svært at vælge det bedste boliglån. Det bedste boliglån afhænger bl.a. af din økonomiske situation, dine fremtidsplaner og din risikovillighed.
Det kan være en god idé at søge økonomisk rådgivning, når du skal vælge boliglån.