Hvad er tinglysning?
Tinglysning er en offentlig registrering af ejendomsforhold, rettigheder og forpligtelser over fast ejendom, der gør rettigheden gyldig og beskyttet. Skøder eller pant i fast ejendom, bil eller andelslejlighed er eksempler på ting, der kan tinglyses. Der kan også tinglyses i forbindelse med en ægtepagt eller løsøre. Tinglysning er derfor noget, man støder på i forbindelse med dødsfald, bolighandel, bilkøb eller andre ejendomstransaktioner.
Oplysningerne offentliggøres i Tingbogen, og man kan se alle aktuelle tinglyste dokumenter på tinglysning.dk. Hvis det er nødvendigt at bestille et udskrift af en tinglysning hos Tinglysningsretten, koster det et mindre gebyr.
Digital tinglysning
I Danmark foregår al tinglysning digitalt på tinglysning.dk, hvor man kan indsende alle de nødvendige dokumenter. For at tinglyse kræver det, at du har MitID, og man kan finde hjælp og vejledning på tinglysningsrettens hjemmeside. Du kan også læse mere om tinglysning på borger.dk.
Du får øjeblikkeligt svar på, om tinglysningen er gået igennem. Hvis du ikke ønsker selv at tinglyse, kan du fx give din advokat, bankrådgiver eller ejendomsmægler fuldmagt til at gøre det.
Tingbogen
Tingbøger er der, hvor alle tinglysninger registreres og vises. Det er en offentligt tilgængelig database, som kan findes på Tinglysningsrettens hjemmeside.
Tinglysningsretten
Tinglysningsretten er den instans, der står for tinglysninger og testamenter. Rettens fysiske adresse er i Hobro, og det er en enhed under Domstolsstyrelsen.
Hvad koster tinglysning af skøde?
At tinglyse et skøde koster en afgift, en tinglysningsafgift, der fastsættes af Skattestyrelsen. Du kan kontakte dem for at høre nærmere om det specifikke beløb. Afgiften vil som regel bestå af en fast pris plus en procentdel af ejendommens købesum.
Hvem betaler tinglysningsafgift?
Det er normalt køberen, der betaler tinglysningsafgiften i Danmark. Afgiftens størrelse afhænger af, hvad der tinglyses, og der er dermed forskel på, om det er et skøde, et pantebrev eller en anden rettighed.
Hvor lang tid tager en tinglysning?
Sagsbehandlingstiden for manuelle tinglysninger kan variere alt efter den enkelte sags kompleksitet. Tinglysningsretten oplyser, at de normalt behandler manuelle sager inden for 10 hverdage og ofte inden for et par hverdage.
Læs mere…
Hvis du gerne vil vide mere om emner inden for forbrug og økonomi, har vi mange andre blogindlæg. Du kan fx læse om factoring, rentefradrag, studiegæld eller gældsfaktor. Vi har dog tekster om alt fra fastelavn til billig aftensmad på vores blog – så hop ind og læs med. Hvis du gerne vil have et større rådighedsbeløb, så hop ind på siden herunder.