Kristina Geertsen
Content ManagerKristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.
Læsetid: 10 minutter
Rigtig mange studerende optager studielån, mens de studerer, da pengene ofte er små i denne tid. Derfor er det for nogle nødvendigt at låne penge, selvom de også har et studiejob og får SU. Men hvad kan det betyde at have studiegæld og hvordan kommer du af med den igen?
Hvad er studiegæld?
Studiegæld er gæld, du opbygger under din uddannelse – typisk via et SU-lån. Mange vælger at tage et studielån, fordi det har en lav rente og først skal betales tilbage efter endt studie.
For nogle handler det om at få økonomien til at hænge sammen med husleje og faste udgifter. For andre handler det om at forsøde studielivet en smule. Det påvirker ikke ens rådighedsbeløb i studietiden og er for mange derfor en tillokkende løsning.
Beregn din studiegæld og afdragsperiode
Vil du vide, hvor lang tid det tager at betale dit SU-lån tilbage? Indtast din studiegæld, den månedlige indbetaling, og evt. ekstra indbetalinger for at beregne, hvor lang tid det vil tage at afvikle din studiegæld.
Resultat
Tid til at afvikle studiegæld: 0 måneder
Samlet betalt beløb: 0 DKK
Hvorfor tage et SU-lån?
-
Lav rente (pt. 4 % under uddannelse)
-
Udbetales månedligt som supplement til SU
-
Ingen afdrag under studietiden
-
Du betaler først tilbage efter endt uddannelse
Det er dog vigtigt at huske, at der påløber rente fra første dag af lånet – også under studiet.
Se din aktuelle studiegæld
Du kan altid se, hvor meget du har lånt via borger.dk. Her kan du også:
-
Få overblik over din gæld
-
Tilmelde dig Betalingsservice
-
Ansøge om udsættelse eller ekstra indbetalinger
-
Beregne fremtidige afdrag
Det er også muligt at beregne, hvordan og hvor meget du skal afdrage for at betale lånet ud til et bestemt tidspunkt. Du finder altså det store overblik over din studiegæld her.
Tilbagebetaling af studiegæld
Hvis du har et SU-lån, kontakter Udbetaling Danmark dig flere gange i god tid, inden du skal til at afdrage på din studiegæld. Den sidste gang, de kontakter dig, får du desuden informationer om, hvordan du foretager den første indbetaling. Du har flere forskellige muligheder i forhold til, hvordan du vil betale dit lån tilbage.
Du kan fx vælge at afdrage hver måned eller hver anden måned, men det kan også være årligt. Uanset frekvensen af dine afdrag kan det være en god idé at tilmelde indbetalingerne Betalingsservice, så pengene kan trækkes automatisk på din konto. På den måde slipper du for at betale rykkergebyrer og gøre din gæld endnu større.
Betal studiegæld
Studiegæld i form af et SU-lån skal som hovedregel betales tilbage inden for 7 til 15 år. Det afhænger af, hvor meget du har lånt. Derudover er der også et minimumsafdrag på 200 kr., som du skal afdrage med om måneden. Du kan finde de nøjagtige informationer på borger.dk, hvor du kan også kan finde mere info om, hvordan du afdrager før tid eller afdrager mere end det planlagte. Det er også muligt at betale lånet ud på én gang og spare en masse penge på renter og gebyrer.
Renter på studiegæld
Selvom du først starter med at betale dit SU-lån af, efter du er færdig med at studere, løber der renter på lånet fra dag 1. Mens du er under uddannelse, er renten fast på 4%, og bagefter går den over til at være en variabel rente, der består af en diskontorente plus et procenttillæg. Per oktober 2023 er diskontorenten 3,6% og procenttillægget er 1%, og derfor er den samlede rente 4,6% for studielån.
Eftergivelse af SU-gæld
Som udgangspunkt er det ikke muligt at få eftergivet sin studiegæld. Men du kan sende en ansøgning til Gældsstyrelsen og ansøge om at få din gæld eftergivet. De vurderer dette ud fra bestemte kriterier, som man skal opfylde. Hvis du ikke afdrager på din gæld, vil du modtage rykkere og tilhørende rykkergebyrer.
Det kan ende med, at din gæld bliver overdraget til Gældsstyrelsen, som har en væsentligt højere rente, end hvis du afdrager på lånet efter planen. Derfor er det absolut bedst for din økonomi at vedligeholde din låneaftale.
Hvis du har brug for mere fleksibilitet i forbindelse med afviklingen af dit lån, har du mulighed for at:
- udsætte tilbagebetalingen
- nedsætte dit afdrag i en periode
- forlænge din tilbagebetalingsperiode
Det er dog en betingelse, at man fx har nedsat arbejdsevne eller er førtidspensionist, i fleksjob eller i ressourceforløb. Du kan læse mere på borger.dk og eventuelt kontakte Udbetaling Danmark ved specifikke forespørgsler.
Kan man få nedsat sin SU-gæld?
Man kan kun få nedsat sin SU-gæld, hvis man opfylder nogle helt bestemte krav. Du kan ansøge om nedsættelse af din gæld, hvis du:
-
Har særligt lave indtægter
-
Har dokumenterede økonomiske udfordringer
Ansøgningen foregår via borger.dk og kræver økonomisk dokumentation (budget, kontoudtog, m.m.). Herefter vil Gældsstyrelsen tage stilling til, om de vil nedsætte din gæld.
Sådan undgår du studiegæld
- Lån kun det, du har brug for
- Minimér dine faste udgifter
- Skær ned på dit forbrug
- Lav madplaner
- Få et studiejob
- Læg et budget
Konkrete sparetips
- Sluk for lys og el, når det er muligt
- Køb ting på tilbud
- Gør brug af deleøkonomi i hverdagen
- Gør dine ferier billigere
- Hold julegavebudgettet nede
- Lav billig aftensmad
Studiegæld og skat
Når du betaler af på dit SU-studielån, får du fradrag af renteudgifterne på lånet. Det sker helt automatisk, og du kan se fradraget på din årsopgørelse inde på Skats hjemmeside. Du kan læse mere om fradrag på forskellige slags renter her.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
-
Udbetaling Danmark – for alt om SU-gæld og betaling. Man kan både ringe og skrive til dem.
-
Gældsstyrelsen – for spørgsmål om gældseftergivelse eller nedsættelse.
-
Gratis gældsrådgivning – fx via kommunen eller frivillige organisationer.