fbpx Skip to main content

Læsetid: 14 minutter

Elforbrug: Det er næppe gået nogens næse forbi, at energipriserne er skudt i vejret, og det kan for dig, der i forvejen har en sårbar privatøkonomi, gøre det ekstra svært at få pengene til at løbe rundt. Og med både stigende inflation og fødevarepriser, bliver det kun dyrere at være dansker i den næste stykke tid. Det kan derfor være nødvendigt at omstille sig og måske ændre lidt på vanerne. Derfor har vi lavet denne lille spareguide til dig, så du kan få mest mulig strøm for dine penge og holde dit energiforbrug nede.

Derfor er priserne steget på elforbrug

Der er flere grunde til at energipriserne er steget. Blandt andet skyldes det en varm og vindstille sommer, der har ramt elproduktionen. Det har dermed sat priserne i vejret, da efterspørgslen fortsat har været høj, men udbuddet har været noget begrænset. Derudover har krigen i Ukraine også haft en direkte påvirkning på energipriserne, da vi i Europa er blevet forsynet med gas fra Rusland. Dog arbejder EU på at gøre sig uafhængige af russisk gas. Og da Ukraine og Rusland er nogle af de største eksporter inden for blandt andet korn, så vil dette unægtelig også have en indflydelse på fødevarepriserne. Dette kan sætte din privatøkonomi under et større pres

Kilde: seas-nve.dk

Læs også:  Spænd livremmen: sådan skærer du markant ned på dine udgifter.

Måske har du modtaget støtte?

Grundet de stigende energipriser, der sætter pres på de fleste husstande, har regeringen valgt at sende varmechecks ud til nogle af de mest udsatte danskere. For at kunne få varmechecken på 3.750 kroner, skulle du have en hustandsindkomst på under 650.000 kroner om året efter AM-bidrag, derudover var det også et krav, du havde en varmekilde, der er særligt ramt af de høje prisstigninger. Du var derfor berettiget til en varmecheck, hvis dit hus var/er opvarmet af et gasfyr, har el-radiator eller varmepumpe, hvis din husstand ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65% eller din husstand har en kombination af gas og varmepumpe, der vil give dig den samme høje prisstigning.

Man skulle ikke ansøge om at få varmechecken. Den blev i stedet udbetalt til dig automatisk, hvis du opfyldte kravene for at modtage den. Pengene ville være blevet udbetalt enten i august eller september.

Læs også:  5 tips til et billigere madbudget.

Elforbrug..

Vores liste med 7 simple sparetips

  1. Sluk standby produkter.

    Hvis du har mange standby produkter i hjemmet, som højtalere, tv, en radio og evt. dit internet, er det en god ide at slukke for disse. Især hvis du er i skole eller på arbejde og huset står tomt flere timer om dagen. Nogle af disse vil du selvfølgelig tænde igen, så snart du træder ind ad døren. Men andre kan sagtens være slukket flere dage om ugen.

  2. Sluk strømmen direkte på afbryderen.

    Ofte er flere el-apparater koblet på den samme afbryder, hvilket gør det nemt at slukke for kaffemaskinen, blender, brødrister i køkkenet. Det samme gælder tv og spilkonsoller i stuen.
    Når du er færdig i køkkenet, eller med at spille på konsollen om aftenen, er det en god ide at slukke på afbryderen, så disse ikke kører på standby i flere timer, hvor du ikke bruger det.

  3. Tænd kun det nødvendige lys.

    Vi nærmer os de kolde og mørke måneder og det kan derfor være nødvendigt samt i mange tilfælde mere hyggeligt at have mere lys tændt ad gangen. Men hvis du ønsker at spare lidt ekstra på elregningen. Er det en god ide at slukke for lyset i de rum, du ikke opholder dig i.
    Der er ingen grund til at have lyset i køkkenet kørende, mens du sidder i stuen og ser en film.

  4. Lav mad på komfur i stedet for i ovnen.

    Nu til en af de tips der for nogle kan have en noget større indflydelse på de daglige rutiner.
    Men når du laver din ugentlige madplan, kan du overveje at tilføje retter der kan tilberedes på kort tid og på komfuret i stedet for at bruge i ovnen.

  5. Vask op i hånden eller på økoprogrammer når der skal vaskes op.

    Efter aftensmaden kan du overveje hvor meget opvask du har, og i nogle tilfælde ville det kunne klares ved at vaske op i hånden. På den måde vil din opvaskemaskine skulle køre meget færre dage om ugen. De dage den kører, kan du med fordel vælge at køre den på et øko-program.

    1. Det samme gælder for opvaskemaskinen. Her bliver det nok lidt omstændigt at vaske tøjet op i hånden. Men du kan også her vælgere et kortere eller øko-program.
  6. Sluk alt lys udenfor

    Hvis du bor i hus og har lys udenfor, er det en rigtig god ide at slukke det i løbet af aftenen og natten. De fleste har koblet en sensor på, hvilket er en rigtig fin løsning – hvis den ikke bruger strøm ved at være i en standby-funktion. Vi anbefaler derfor, at du slukker alt udendørs lys på afbryderen.

  7. Har du en robotplæneklikker- eller robotstøvsuger?

    Hvor tit kører dine robothjælpeapparater? Hvis disse robothjælpeapparater kører hver eneste dag, kunne du med fordel overveje om de kun skulle køre to – tre gange om ugen i stedet.
    Det er selvfølgelig meget forskelligt hvad folk har af behov, men dette er endnu en måde hvorpå man kan spare på strømmen i løbet af ugen.

Køkken

Et køkken er fyldt med el-apparater, og flere af dem bruger rigtig meget strøm, men hvis du bruger energien rigtigt, så er der mange penge at spare.

Gryder

Du kan mindske både din vand- og elregning ved at bruge mindre vand, når du koger. Vandet skal kun lige akkurat dække, når du f.eks. koger æg. Sørg for at komme låg på gryden, som slutter tæt. Uden et låg, bruger du faktisk tre gange mere strøm. Sørg også for at gryden passer til blusset, så du ikke slipper en masse unødvendigt energi fri. Dette gælder dog ikke kogeplader med induktion.

Mikrobølgeovn, brødrister og komfur

Brug mikrobølgeovnen, brødrister samt komfur i stedet for ovnen. Du kan faktisk spare op til 70% på energien, hvis du laver mad i mikrobølgeovnen i stedet for i ovnen. Tilbered gerne maden i en gryde på kogepladen i stedet for i ovnen, for at spare nogle penge. Varm eventuelt dit brød på brødristeren i stedet for i ovnen, da den kun tager en tiendedel af den strøm, ovnen bruger.

Din ovns indflydelse på dit elforbrug

Hvis du har mulighed for det, vil det være en god idé at tilberede flere retter samtidigt. Det kan du nemlig snildt, hvis du bruger varmluftfunktion. Selvom det lyder skørt, så kan du faktisk godt f.eks. bage kage, mens du har kartofler i ovnen – maden tager nemlig ikke smag af hinanden. Ved at fylde ovnen sparer du op til 60% på dit elforbrug. Du kan også sagtens slukke 5-10 minutter før den angivne stegetid og dermed udnytte eftervarmen. Du kan spare mellem 10-25%, hvis du faktisk udnytter både for- og eftervarmen. Hvis der er tale om retter, der skal have mindre end 15 minutter i ovnen, behøves du ikke forvarme din ovn, da det i disse tilfælde sjældent betyder noget for maden. En emhætte bruger cirka halvanden gange mere strøm på højeste trin end på laveste – indstil derfor din emhætte til det lavest mulige, for at spare på elforbruget.

Køleskab og fryser

Køleskabet er en af de ting i hjemmet, der bruger mest strøm, fordi det konstant skal sørge for at holde en lav temperatur og aldrig slukkes.

Hvis du har mulighed for det, så tø dine frostvarer op i køleskabet inden tilberedning. Det tager godt nok længere tid, men det er bedre for varens kvalitet og dit elforbrug. At optø sin mad i køleskabet givet gratis kulde til køleskabet, og du sparer derfor strøm. Dog anbefales det ikke at tø sine grøntsager op inden brug.

Når der er mere end en halv centimeter is på siden af fryseren, er det på tide at afrime den. Fremgangsmåden er simpel: Sluk fryseren, tøm den og stil så en balje varmt vand derind og luk lågen. Fjern derefter den løsnede is, og så har du en fryser, som er som ny igen! Rim kan komme, hvis din fryser er utæt eller hvis du f.eks. har glemt at lukke den helt, da du åbnede den sidst.

Nrgi har skrevet mere om, hvordan du kan spare på strømmen i dit køkken her.

Tjek om dit køleskab samt fryser holder tæt:

Du kan teste det ved at lave ”papirstrimmel-testen”. Dette går ud på, at du sætter en strimmel papir i klemme i lågen. Hvis du kan trække papirstrimlen ud, uden nogle problemer, så betyder det, at dit køleskab samt fryser er utæt. Hvis du ikke kan trække papirstrimlen ud, så holder dit køleskab samt fryser tæt. Hvis der er utætheder, skal dette selvfølgelig fikses, da din el-regning kun stiger af en utæt fryser eller køleskab.

Belysning

En anden god måde at skrue ned for dit elforbrug er at være opmærksom på belysningen, for cirka 12% af elforbruget i en almindelig husstand går til belysning. Du kan vælge at kun tænde lys i de rum, hvor du opholder dig – for at spare penge på dit elforbrug. Og når du forlader rummet, skal du huske at slukke lyset igen. Sluk dermed for lyset, når du ikke bruger det.

Som hovedregel er en pære tændt i 1.000 timer om året. Ved at skifte til LED- eller sparepærer, så kan du spare mange penge, da de er mere energieffektive samt har en lang levetid. Det vil også være en god idé at vælge LED-spots, som kun bruger en femtedel strøm, i stedet for halogenspots, som bruger meget strøm.

Vaskemaskine

Vaskemaskine og tørretumbler

Vaskemaskinen samt tørretumbleren er nogle af de ting, som bruger meget strøm i hjemmet. Et godt råd, for at udnytte strømmen mest muligt, er at fylde vaskemaskinen helt op, når du vasker. På den måde minimerer du antallet af vaske.

En anden måde at spare på dit elforbrug er at bruge den lavest mulige temperatur, når du vasker. Du kan f.eks. sagtens nøjes med at kogevaske på 60 grader i stedet for 90 grader. Ligeledes kan en normal kulørtvask også sagtens nøjes med at blive vasket på 30 grader i stedet for 40 grader. Hvis du har en gammel vaskemaskine samt tørretumbler, kan det måske være en idé at skifte til en ny med A+++. På den måde kan du nemlig spare et par hundrede kroner om året, hvis du altså har et normalt vaskeforbrug. Derudover vil det være en god idé at undgå tørretumbler, eller i hvert fald bruge den mindst muligt. Du sparer nemlig meget på dit elforbrug, ved kun at bruge tørretumbleren én gang om ugen i stedet for tre gange om ugen. Læs mere om, hvordan du kan spare på strømmen, når du vasker tøj her.

Underholdning // elektronik og spillemaskiner

39% af en husstands elforbrug går i gennemsnit til underholdning, som f.eks. telefon, tv, computer og playstation.

Husk at slukke for dine spillekonsoller, stationær computer og bare generelt alt elektronik i dit hjem, når du ikke bruger dem eller ikke er hjemme . De bruger nemlig stadig strøm, selvom de står på standby. Du kan også spare penge ved at skifte dit gamle tv ud med et mere energirigtigt tv, som har energimærke A++ eller A+++. En vigtig detalje at huske er, at jo større et tv du har, jo mere strøm bruger det også.

Hvis du ønsker at spare endnu mere strøm, kan du anskaffe dig en elspareskinne. Det er en intelligent stikdåse, der automatisk slukker alle de apparater, der bruges sammen med f.eks. en computer. Den slukker fx automatisk for skærm og printer, når du slukker for computeren. På den måde skal du ikke selv huske på det, og du undgår samtidigt, at apparater på standby sluger strøm, når du ikke bruger dem. Det er da vildt smart!

Du kan sagtens slukke din router, når du ikke bruger elektronik. Dette kan du også gøre, når du tager på ferie eller på arbejde. Eller generelt bare når du forlader dit hjem, og der går flere timer eller dage, før du kommer hjem igen.

Martin Nielsen

Author Martin Nielsen

More posts by Martin Nielsen