Skip to main content

Kristina Geertsen

Content Manager

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

Læsetid: 10 minutter

Står du foran at flytte hjemmefra for at studere? Har du fået fat i en lejlighed og glæder dig til det nye kapitel?

Så er det tid til at få styr på din økonomi. Livet som studerende i storbyen er fyldt med nye oplevelser – men også med et stort ansvar. At flytte hjemmefra er en milepæl. Du skal nu tage ansvar for dit eget liv – og ikke mindst din økonomi. Det er sjovt, spændende og til tider udfordrende. Derfor er det vigtigt at sætte dig ind i de faste udgifter, du kommer til at have, og hvordan du bedst kan planlægge dit budget.

Økonomi under uddannelse

Det er en fest at flytte hjemmefra og være studerende. Du lærer en masse om dig selv, får dybdegående viden omkring dit fag og deltager i mange festlige og sociale stunder. Men alt det sjove kan hurtigt drukne i mindre sjove ting som fx økonomi. Hvis du vil have overskud til at fokusere på dit faglige og sociale studieliv, bør du derfor først og fremmest få styr på din økonomi.

Når du er studerende, kan det føles attraktivt at vælge de kedelige og ikke obligatoriske udgifter fra. Men der er nogle helt generelle udgifter til forsikring, fagforening, a-kasse, internet og ikke mindst husleje, som bør indgå i din økonomi, når du skal flytte hjemmefra.

Skab overblik over dine udgifter

Før du skal flytte hjemmefra, kan du med fordel lave et overblik over din kommende økonomi. Sæt dig ned – evt. med dine forældre – og undersøg, hvilke faste udgifter du vil få som studerende i egen lejlighed. Hvis du læser dette i god tid, kan du også forholde dig til det nye økonomiske ansvar noget tid før, du regner med at flytte hjemmefra.

På den måde har du mulighed for at spare op, inden du flytter hjemmefra. Denne opsparing kan fungere som en slags buffer-konto, som kan gøre dit studieliv lidt nemmere. Derudover er det også smart at holde dit madbudget nede og lave billig aftensmad.

Sådan får du råd til studielivet

SU’en giver ikke det største rådighedsbeløb at leve for, så det gælder om at optimere:

  • Lav billig og sund mad derhjemme
  • Genovervej dine abonnementer
  • Søg studierabat og brug apps til at finde gode tilbud
  • Få et studiejob, hvis det er muligt
  • Læs vores tips til at spare penge i hverdagen
Læs også: Guide til opsparingskonto

Fast årlig udgift: Studiebøger

Studiebøger er en fast og tilbagevendende udgift for studerende – ofte hvert halve år eller kvartal, afhængigt af dit studie. For at undgå økonomisk pres anbefales det at lægge et mindre beløb til side hver måned. Regn med omkring 4.000 kr. om året, men beløbet kan variere alt efter dit studie.

Billige pakkeløsninger for studerende

Når du flytter hjemmefra og starter på studie, møder du ofte tilbud fra fagforeninger, forsikringsselskaber og a-kasser. Selvom du måske mest tænker på sociale aktiviteter, kan det betale sig at lytte efter. Mange selskaber samarbejder om attraktive pakkeløsninger med gode rabatter til studerende. Når du fx melder dig ind i en fagforening og vil tegne en indboforsikring, bør du derfor altid tjekke for studentertilbud.

Beregn dine udgifter, når du er flyttet hjemmefra

Indtast dine månedlige udgifter i de relevante kategorier for at beregne dine samlede faste udgifter.

















Resultat

Samlede månedlige faste udgifter: 0 DKK

Samlede årlige faste udgifter: 0 DKK

Forsikringer – en vigtig sikkerhed

Forsikringer kan virke som en kedelig post i budgettet, men de er din økonomiske sikkerhed, når uheldet er ude. De fleste studerende lever på et stramt budget, og netop derfor er det vigtigt at være dækket. En forsikring kan spare dig for store uforudsete udgifter, som kan være svære at håndtere på SU.

Den gode nyhed? De fleste forsikringer betales årligt eller halvårligt, så du kan fordele udgiften over flere måneder i dit budget og undgå pludselige økonomiske bump. Få tips til at finde den bedste forsikring for dig her.

Hvilke forsikringer bør du have?

Som studerende er der nogle forsikringer, du helt sikkert bør have. Men der er også flere, som du godt kan vælge fra, og som er langt mere relevante for dig, hvis du fx har hus eller bil. Det kan være en fordel at samle dine forsikringer ved ét selskab, da dette ofte giver en betydelig besparelse. Det er især rart oveni alle de ekstra udgifter, der er, når man er ved at flytte hjemmefra.

Indboforsikring og ulykkesforsikring – de to vigtigste forsikringer

Indboforsikring dækker dine ejendele ved fx indbrud eller skade, og inkluderer typisk ansvarsforsikring, hvis du kommer til at skade andres ting. Bor du med andre, kan I ofte deles om udgiften. Er du under 21 år, er du måske stadig dækket af dine forældres forsikring – tjek det, før du tegner din egen.

Ulykkesforsikring dækker dig personligt, fx hvis du kommer til skade, skal have behandling og/eller får varige mén. Den kan give økonomisk erstatning og dække behandlingsudgifter. Det er en vigtig sikring – både for dig og dine nærmeste – hvis livet tager en uventet drejning. Selvom det kan være svært at forholde sig til, bør du dække dig grundigt ind her, da du på denne måde sikrer erstatning til både dig selv og dine nærmeste i tilfælde af alvorlige ulykker.

Studiebøger

A-kasse og fagforening – investér i din fremtid

A-kasse

Efter studiet kan det tage tid at finde drømmejobbet, og mange dimittender oplever en eller flere perioder uden arbejde. For at kunne modtage dagpenge under arbejdsløshed, skal du være medlem af en a-kasse – og medlemskabet skal starte mindst ét år før uddannelsens afslutning. Det er en fordel at vælge en a-kasse, der matcher dit fagområde, da du dermed får relevant sparring og støtte. Herunder ser du en oversigt over forskellige populære a-kasser.

Fagforening

Mange tror fejlagtigt, at a-kasse og fagforening er det samme. Helt grundlæggende kan der argumenteres for, at a-kassen er nødvendig, og fagforening er et klogt tilvalg. En fagforening giver dig juridisk hjælp, kurser og rådgivning om arbejdsforhold. Ofte kan du få billige pakkeløsninger, når du kombinerer fagforening og a-kasse som studerende. Nedenfor ser du en oversigt over forskellige fagforeninger.

Husleje og huslejepriser

Din husleje er naturligvis også en ganske fast månedlig udgift for dig, når du studerende og er flyttet hjemmefra. Denne udgift kan du som sådan ikke ændre så meget på, men du kan forsøge at finde den billigste løsning som mulig. Overvej hvad der er vigtigt for dig; er det at have en lejlighed for dig selv, at bo sammen med andre, at bo inde i byen eller måske på kollegie. Der er mange muligheder, men én ting er sikkert – det er hårdt for din økonomi at bo i storbyen. Læs også: Bliv klar til studiestart: Studiebolig

Gennemsnitlige årlig husleje i kr. pr. kvadratmeter (2025)

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Husleje ekskl. forbrug 1027 kr. 973 kr. 840 kr. 904 kr. 862 kr.
Husleje inkl. forbrug 1050 kr. 988 kr. 849 kr. 916 kr. 873 kr.

Klar til at flytte hjemmefra?

At flytte hjemmefra og starte på studie er spændende, men kræver planlægning og økonomisk overblik. Ved at sætte dig grundigt ind i dine udgifter og udnytte de mange tilbud til studerende, kan du få en tryg og sjov studiestart. Gå dine udgifter efter i sømmene og skær det fra, som du ikke nødvendigvis har brug for såsom streaming, fitness-abonnement og lignende. Læs meget mere om, hvordan du kan spare lidt ekstra i hverdagen på vores blog.

Kristina Geertsen

Author Kristina Geertsen

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina Geertsen

Leave a Reply