fbpx

Læsetid: 7 minutter

En flytning er sjældent en billig udgift, derfor kræver det også væsentlig planlægning, således du ikke ender ud med at gældsætte dig. Alt efter huslejens størrelse kan din samlede indflytningspris blive ret høj, derfor er det altid en god ide, at du har en opsparing, som du kan trække på – hvis du skal flytte. Dermed slipper du for at skulle afdrage på et relativt højt lån ved siden af en husleje, som måske også er steget. I dette blogindlæg sætter vi dig ind i de overvejelser, du bør gøre dig, når du flytter.

Hvor høj er din indflytningspris?

Hvor høj din indflytningspris kommer til at blive for dig, afhænger af din husleje. Indflytningsprisen – i hvert fald dit indskud og dit depositum bliver gjort op i antal måneders husleje. Du kan derfor med fordel undersøge markedshuslejen for den type bolig, du gerne vil bo i, for at finde ud af, hvor meget du skal spare sammen løbende. De fleste boligsider – såsom boligportal, har dog også gjort op, hvad den samlede indflytningspris bliver.

Mangler du penge til din indflytning i form af et indskudslån, er der i de fleste tilfælde behov for et større beløb end, hvad vi hos KreditNU kan tilbyde dig. De fleste indskud lyder nemlig på 3 måneders husleje i depositum og 3 måneder husleje i forudbetalt leje – dertil kommer der også den første måneds husleje. Det vil altså sige, at du i langt de fleste tilfælde skal betale hele 7 måneders husleje, før du flytter ind. Hvor meget du skal bruge, afhænger naturligvis af den samlede indflytningspris, der i sidste ende afhænger af den månedlige husleje. Det er dog også blevet mere udbredt, at du kun smider 3 måneders husleje i depositum og 1 måneds husleje i forudbetalt husleje samt den første måneds husleje – det giver dig dermed kun 5 måneders husleje, som du skal betale før indflytning.

Hos KreditNU kan du låne op til 25.000 kroner, og det vil sige, at du kan låne hele dit indskudslån, hvis du har en husleje imellem 3.500 og 5.000 kroner – alt efter hvor mange måneders husleje, du skal hive op af lommen.

Hvad indgår i indflytningsprisen?
  • Indskud (op til 3 måneders husleje)
  • Depositum (op til 3 måneders husleje)
  • Første måneds husleje (ekskl. forbrug)

Hvilke regler er der for depositum?

Det er forskelligt, hvor meget du skal betale i depositum for din lejlighed eller dit værelse. Ifølge lejeloven har udlejeren dog ret til at opkræve op til tre måneders husleje i depositum. Dit depositum er udlejerens sikkerhed for, at der er penge til istandsættelse af lejligheden. Det tæller blandt andet professionel rengøring, maling og eventuelt gulvafslibning. Husk på, at der i 2015 kom en ændring i lejeloven, der betyder, at udlejeren ikke kan kræve en gulvafslibning inden for en tidshorisont på 5 år – medmindre der er tydelige skader på gulvet.

Hvornår får jeg mit depositum tilbage?

Hvornår du skal have dit depositum tilbage, er der ikke nogen definerede regler omkring. Dog har udlejeren en frist på 14 dage til at foretage et flyttesyn. Her skal vedkommende melde tilbage, hvad der skal istandsættes, og om der er eventuelle skader, som du hæfter for.

Hvad med fraflytningen?

Du ved det sikkert allerede. Det er sjældent en billig affære at fraflytte sin lejlighed, og du skal i de fleste tilfælde både betale for maling og gulvafslibning. Er det en stor lejlighed, som du fraflytter kan der være mange kvadratmetre vægge, der skal males og gulve, der skal slibes og lakeres. Og det kan hurtigt blive dyrt – især hvis udlejeren kræver, at væggene og lofterne skal dækkes to gange. Heldigvis er det noget, som du har sat penge af til i forvejen, da du netop indbetalte dit depositum.

Men det er ikke i alle tilfælde, du skal betale for istandsættelsen. Lejeloven foreskriver nemlig, at lejeren ikke må kræve, at du betaler for en istandsættelse, hvis lejligheden ikke var istandsat ved indflytning. I så fald er der tale om en forskønnelse af lejligheden, og det hæfter udlejeren selv for. Hvis du er i tvivl om fraflytningen, kan du altid henvende dig til en forening som Lejernes Landsorganisation, der varetager lejernes interesser.

Husk boligstøtten

Husk på, når du bor til leje i en lejebolig, så har du mulighed for at søge om boligstøtten. Det er et skattefrit beløb, som du modtager hver måned, som kan være med til at sænke dine lejeomkostninger. Der er en lang række regler gældende for boligstøtte, og det er meget forskelligt, hvor meget du kan modtage i månedlig boligstøtte. Det er Udbetaling Danmark, som håndterer boligstøtten. Når de udregner din boligstøtte, tager de blandt andet udgangspunkt i din indtægt og din husleje. Har du for eksempel en høj indtægt og en lav husleje, vil din boligstøtte afspejle dette. Du kan læse mere om boligstøtte i vores blogindlæg om boligstøtte lige her.

Lån til hus

Vil du låne til et hus?

Vil du gerne flytte i et hus, er der nogle helt andre økonomiske forpligtelser, som du skal forholde dig til. Et boligkøb finansieres typisk igennem et realkreditlån, hvor du som minimum skal have 5 procent af boligens værdi til udbetaling af lånet. Ønsker du derfor at købe en bolig til 1.000.000 kroner, skal du altså selv smide 50.000 kroner på bordet, før du kan låne til boligen.

Har du en ejer- eller andelsbolig, kan du kun få boligstøtte, hvis du er førtids- eller folkepensionist. Vær opmærksom at denne boligstøtte udbetales som et lån, som du skal betale tilbage, når du fraflytter din bolig. Dette lån skal som udgangspunkt betales tilbage på én gang, men hvis du ikke har mulighed for det, kan du kontakte Udbetaling Danmark og få udarbejdet en betalingsplan. Læs mere om boligstøttelån her.

Forældrekøb

Hvis dine forældre har et stort nok økonomisk overskud til at kunne købe en bolig til dig, undgår du at skulle ud og jagte værelse eller lejlighed som mange tusinde andre studerende skal hvert eneste år. Der er nogle særlige regler forbundet ved forældrekøb, og grundlæggende findes der tre forskellige beskatningsmodeller ved forældrekøb. Disse er:

  • De almindelige personskatteregler
  • Kapitalafkastordningen
  • Virksomhedsskatteordningen

Tidligere har der været særlige økonomiske fordele forbundet ved både virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen, men disse er blevet sløjfet af den nye regering.  De har nemlig fjernet skattefordelen, der var ved forældrekøb. Det betyder blandt andet, at du ikke længere får fuldt fradrag for dine renteudgifter, hvis du har købt lejligheden igennem virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Dermed bliver incitamentet for at købe forældrekøb væsentligt mindre.

Søg om et indskudslån

Hvis du ikke har pengene til dit indskud, fordi du måske har måtte flytte før tid, kan du altid søge om et indskudslån. Der findes både offentlige indskudslån i form af et beboerindskud, samt private indskudslån – for eksempel vores online kredit. Det offentlige indskudslån er uden tvivl det billigste lån, du kan få. Dog er det også i et mere begrænset omfang, at du kan få et beboerindskud. Du kan læse mere om de forskellige regler for beboerindskud herunder.

Lån til dit indskud hos KreditNU

Hvis du ikke har mulighed for at få beboerindskud igennem kommunen, kan du låne op til 25.000 kroner hos KreditNU. Vores lån har ikke nogen månedlig rente, og du skal blot betale et etableringsgebyr på 12,61 % af dit lånebeløb. Dermed får du mulighed for at låne penge billigt til dit indskud, hvis du akut skal flytte og ikke har hele beløbet til dit indskud på hånden. Du skal dog være opmærksom på, at vores kredit har en fast løbetid på 12 måneder, hvorfor det kan være en høj månedlig omkostning på dit månedlige budget, hvis du ikke har et tilstrækkeligt højt rådighedsbeløb. Vi foretager dog altid kreditvurderinger af indkomne ansøgninger, og vi godkender kun lån til ansøgere, vi mener har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb.

Priseksempel ved en kredit på 25.000 kr. v. 12 måneders løbetid
Månedlig minimumydelse 2.346,04 kr.
Debitorrente (fast årlig) 0 %
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) 24,99 %
Samlede kreditomkostninger 3.152,52 kr.
Samlet tilbagebetalingsbeløb 28.152,52 kr.

Kan du få et beboerindskud?

Hvis du flytter i en almen bolig, har du mulighed for at søge om et såkaldt beboerindskud. Det er et indskudslån, som bliver udstedt af det offentlige, og det har nogle virkelig gode lånefordele sammenlignet med det private lånemarked:

  • Du kan låne til hele indflytningsprisen
  • Du skal ikke betale af på lånet de første 5 år
  • Renten på lånet er 4,5 %

Men hvor der kan være mange økonomiske fordele ved beboerindskuddet, så er der ligeledes også en række af krav, som du skal opfylde, før du er berettiget til et beboerindskud:

  • Boligen skal være efter den 1. april 1964
  • Den samlede indkomst må ikke overstige 246.000 kroner om året ved lejligheder
  • Den samlede indkomst må ikke overstige 166.635 kroner om året ved enkeltværelser

Men har du børn, stiger den årlige indkomstgrænse med yderligere 43.200 kroner for hvert barn – til og med dit fjerde barn. Det årlige beløb er ens for både lejligheder og enkeltværelser.

Du kan dog godt opleve, at du vil få et afslag på din ansøgning, selvom du opfylder kravene for beboerindskud. Det kommer nemlig an på din nuværende økonomiske situation. Har du for eksempel en stor opsparing, du kan trække på, ser det offentlig ingen grund til at låne dig pengene, da du jo har dem selv. Ligeledes kan du også opleve at få et afslag på din ansøgning lån til bolig, hvis huslejen overstiger halvdelen af din indkomst. Men om hvorvidt du får et afslag eller bliver godkendt, kan du kun få svar på, hvis du sender din kommune en ansøgning. Du kan læse mere om beboerindskud på borger.dk.

Hvis du ikke har råd til at flytte

Det er bestemt ikke billigt at skulle flytte bolig, og det kan være angstprovokerende at skulle flytte, hvis du ikke har råd til det. Er du derimod i en situation, hvor du kan blive boende, bør du naturligvis ikke flytte – medmindre det giver mening økonomisk. En flytning og et depositum er ganske nok en engangsudgift, men hvis den er meget høj, og du har et lavt rådighedsbeløb, må du leve for mindre i en længere periode. Du må derfor naturligvis skaffe flere penge. Det kan du enten gøre ved at spænde livremmen og skære i dit budget. Hvis du har plads i dit skema, kan du også overveje et ekstra job. Er du på SU, kan du dog være begrænset i, hvor meget du må tjene. Du har dog muligheden for at optage et billigt SU-lån, du først skal betale tilbage, når du er færdiguddannet.

Mangler du inspiration til en ekstra indtægt, har vi skrevet et blogindlæg om nemme indtjeningsmetoder her. Vi har ligeledes også skrevet et blogindlæg om gode apps, der kan hjælpe dig med at få styr på din økonomi – det kan du læse lige her.