Læsetid: 11 minutter
Har du overvejet at låne via Facebook?
Private lån på det sorte lånemarked er steget igennem de senere år, og flere medier beretter således også om konsekvenserne ved at låne penge af private mennesker på nettet. Skyhøje renter, dyb gældsættelse og inkasso med rockermetoder er blot nogle af konsekvenserne.
Private långivere kan være særligt attraktiv, hvis du har en skrøbelig økonomi. Måske står du allerede i RKI og derfor ikke kan optage et lån i banken eller hos et låneselskab som KreditNU. Derfor er du sikkert fristet til at låne et mindre beløb hos en privat långiver via en af de mange facebookgrupper. Dette er dog ikke nogen særlig god ide, for lånene er nemlig ikke bare meget dyre, de er også ganske enkelt ulovlige, for oftest har de en månedlig rentetilskrivning på over 50 – 100 %. Og med den seneste ÅOP-lov, må ÅOP’en således ikke overstige 35 %. Og med en månedlig rentetilskrivning på 50 – 100 %, så er ÅOP’en langt højere end de maksimale 35 %.
Vi sætter dig ind i det private lånemarked herunder.
Ulovlige lån
Udlån mellem private er i princippet ikke ulovligt. Du kan uden problemer låne 1000 kroner til din søster, uden at nogen kommer efter hverken dig eller hende. Der er dog en række grunde til, at de lån, du kan få i de lukkede Facebookgrupper, ofte er ulovlige. Det kan du læse i reportagen i BT.
De korte lån med en høj rente på helt op til 100 procent koster nemlig meget ofte mere, end det er tilladt – faktisk meget mere. Den maksimale rente, du kan tage for et lån, er nemlig kun 2,53 procent i måneden.
Hvis du for eksempel låner 1.000 kroner med 100 procent i rente og skal betale det dobbelte tilbage måneden efter, koster det derfor 23.989 gange mere end de tilladte årlige omkostninger i procent, den såkaldte ÅOP.
De 2,53 procent møder du hos de etablerede lånevirksomheder som banken og hos onlinelån. Her kan du også låne til 0 procent i rente, men mod at du til gengæld skal betale en etableringsomkostning.
Dertil kommer, at du som forbruger har en række rettigheder hos de etablerede lånemuligheder. Du skal leve op til betingelser, som er med til at sikre, at lånet ikke forværrer din økonomi. Står du for eksempel i RKI som dårlig betaler, kan du ikke få et lån. Det bliver der ikke nødvendigvis taget højde for i grupperne på Facebook.
Dertil kommer også, at dem, der låner ud på Facebook, i nogle tilfælde tjener så meget, at det skal registreres som virksomhed. Men hvis man i forvejen gør noget ulovligt, er man selv sagt ikke interesseret i at registrere det.
Lånehajernes inkassometoder ifølge BT
- Kontakte familie, venner og arbejdsplads om låneforholdet.
- Uanmeldt opsøge låneren på hjemmeadressen eller arbejdspladsen.
- Indirekte og direkte trusler om bl.a. vold og kontakt til familiemedlemmer.
- Pålægger renter på op til 750 kroner om dagen efter betalingsfristen.
- Opsøger låner og tager pant i ejendele.
- Sælger udlånet videre til andre, som inddriver det med hårde metoder.
- Chikane i form af opkald og beskeder.
- Rykkere fra Facebook-profiler med synligt tilhørsforhold til kriminelle grupper.
- Udstille låneren i grupper for svindlere.
Det bliver der gjort ved det sorte lånemarked
Det er sparsomt, hvad der bliver gjort ved de ulovlige lån. Finans skrev i en artikel, at Finanstilsynet vil bruge flere penge på at kontrollere det grå og i nogle tilfælde sorte lånemarked. De har fået tilført flere ressourcer og ansat medarbejdere, der skal se på det.
De fortæller dog ikke, hvordan de vil gøre det. Finans har talt med Ulla Brøns Petersen, som er kontorchef i Finanstilsynet. Hun fortæller, at der er relativt nye regler på området, at de ikke hidtil har lavet kontrol, og at det er en udfordring at grupperne er lukkede.
Der er altså ikke en klar plan for, hvordan man kommer lån på Facebook til livs, og det er farligt for forbrugerne. Finans har talt med cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, og det er ifølge ham vigtigt, at der bliver holdt skarpt øje med grupperne den kommende tid. Ligesom BT senere viser, fortæller han nemlig til Finans.
“En ting er den ekstremt høje pris, som forbrugerne betaler for lånene. En anden ting er, hvem der i sidste ende banker på deres dør og kræver pengene tilbage.“
Der er stadigvæk ikke en klar plan for, hvordan man kommer lånene til livs, og Facebook skriver, at de ikke har generelle politikker om peer-to-peer lån. De begrænser bare adgangen til indholdet, når de får anmeldelser.
Sådan undgår du RKI og ulovlige lån
Fælles for mange af dem, der falder for fristelsen og tager et lån på Facebook, er, at de står i RKI. De er derfor afskåret fra mange af de mere traditionelle lånemuligheder. Her bliver et privat lån på Facebook en midlertidig og kortsigtet løsning.
Du sikrer, at du ikke har brug for ulovlige lån ved at have en sund økonomi, og det behøver ikke være så kompliceret. Men det kan det være. Derfor er det uden sammenligning vigtigste råd, at har du mistet overblikket, så skal du tale med nogen, der ved noget om det. Det kan for eksempel være din bank, venner, forældre eller en anden.
Dertil kommer en række råd, du selv kan følge, hvis din økonomi bare trænger til en opstrammer. DR har for eksempel lavet en liste til, hvordan du undgår at havne i RKI. De fortæller ikke overraskende, at du skal starte med at lave et budget. Du kan finde en god budgetskabelon hos Råd til penge.
Derefter er det en god ide at oprette en budgetkonto og få oprettet betalingsservices til alle dine faste udgifter, så de bliver overført automatisk. Her kan du også med fordel spare et beløb op fast, så du har noget ekstra til uforudsete udgifter.
Deres to sidste råd er, at du kan udskifte dankortet med et Visa Elektron, så du ikke kan hæve over, og at du selvfølgelig tjekker prisen på et lån, før du tager det, og sikrer, du kan betale det tilbage. Husk også, at hvis du søger om et lån hos en ansvarlig lånevirksomhed, så bliver du kun godkendt, hvis de vurderer, dit rådighedsbeløb er højt nok til, du kan betale pengene tilbage.
Et eksempel på en etableret lånevirksomhed
Der er stor forskel på, hvad et lån koster, men en god, ansvarlig mulighed er KreditNU. Her kan du låne fra 4000 til 25.000 kr. med en fast løbetid på op til 24 måneder, og hvis du vil indfri lånet før tid, så kan du også sagtens det – uden ekstra omkostninger.
Du skal mindst være 23 år, du må ikke stå i RKI, og hver enkelt ansøgning vurderes af professionelle medarbejdere, så dit rådighedsbeløb er højt nok til, at du kan betale lånet tilbage. Følg linket og se, hvad det vil koste dig at låne til det, du har brug for.