Læsetid: 10 minutter
Sommeren står endelig for døren. Temperaturen sniger sig så småt op på de 25 grader. Rundt omkring nyder folk kolde is og hinandens selskab i det dejlige vejr.
Sommerferie er den tid på året, hvor der er mulighed for at koble helt af, og nyde nogle velfortjente uger væk fra arbejdet med familie og venner. Sommerferie plejer for mange også at betyde en ferie til udlandet.
Har du svært ved at finde ud af, hvad din sommerferie skal byde på? Det kan også være at dit feriebudget lige pludselig ser helt anderledes ud?
Hos KreditNU har vi derfor lavet en guide til dig, der har svært ved at afgøre, hvad din længe ventede sommerferie skal byde på.
En uges sommerferie i Danmark
Hvis du ikke skal til udlandet i år, kan du trøste dig med, at vi lever i et ganske vidunderligt land. Også når det kommer til sommer og ferie. Men vi er alle forskellige, når det kommer til hvilken type ferie, vi godt kan lide. Måske du foretrækker at koble helt af og ikke løfte en finger.
Eller også hører du til én af dem, som lige præcis finder afslapning i at være aktiv og være ude i den friske natur. Uanset hvilken type du er, er vi overbeviste om, at du kan finde inspiration i denne guide.
Følgende feriemuligheder er lavet ud fra et eksempel med én uges ferie for 2 personer. Det betyder, at du naturligvis selv skal beregne eventuelle ekstra personer med og justere i forhold til pris og personlige ønsker. Derudover er priserne et estimat. Det betyder, at de naturligvis kan variere alt efter hvor mange penge, man ønsker at bruge på mad, udstyr osv.
Læs følgende guide og bliv klogere på, hvilken af de tre ferier, der vil være noget for dig og dit feriebudget.
Læs også: Efterårsferie.
1. Telttur i det fri (300-2000 kr.)
”Fuglene kvidrer, bålet knitrer og måske kan du i det fjerne også høre bølger, der skvulper ind over strandkanten.”
Dette scenarie kan blive dit, hvis du vælger at tage på telttur hjemme i Danmark. En telttur i det fri er uden tvivl den billigste ferie, du kan tage på – ud over selvfølgelig at tage et smut hjem og besøge dine forældre, hvilket ofte er noget nær gratis. Samtidig er det også en ferie, hvor du virkelig kan koble af og komme væk fra byens larm og stress.
Justér efter behov
Der er flere muligheder for at justere og tilpasse denne type ferie efter dit eget behov. Du kan eksempelvis vælge, om du vil booke en plads på en campingplads, eller om du vil slå dit telt op på én af de gratis lejrpladser rundt omkring i landet. Derudover kan du selv afgøre, hvor primitiv din ferie skal være. Måske du vil lave maden over bål og blot tage dit daglige bad i havet. Det kan også være, du ønsker at spise ude og være tæt på offentlige toilet-og badeforhold. Dette er udelukkende op til dig.
Prisen på denne ferie kan du selv finjustere i forhold til, hvor du vil sove, hvordan du vil lave mad samt hvor meget udstyr, du skal ud og have fat i. Hvis du ikke har udstyret i orden, kan du finde inspiration til friluftsgear lige her.
2. Sommerferie som cykelferie (1.000-3.000 kr.)
”Benene syrer, markerne dufter af raps, og du har efterhånden oparbejdet en solid tan på arme og ben.”
Dette kan være scenariet, hvis du vælger den lidt mere aktive ferie, hvor cyklen bliver dit primære transportmiddel. Du kan komme langt omkring i Danmark på cykel, og det smarte er, at du også oplever flot natur og spændende byer på vejen. Cykelferien giver dig en helt ny form for frihedsfølelse, da du konstant er fleksibel i forhold til tid og sted. Du kan vælge blot at cykle de planlagte distancer, men du kan også tage småture ud fra overnatningslokationen. Derudover kan du altid hoppe på cyklen og cykle til nærmeste købmand, hvis I skulle mangle noget til aftensmaden.
Planlæg dine ruter
Før du tager afsted på cykelferie, er det en god ide at planlægge, hvor mange kilometer, der skal cykles om dagen. Derudover er det vigtigt at have din cykel tjekket godt igennem inden turen. Der er ikke noget mere irriterende end en cykel, der ikke fungerer – især når den er feriens omdrejningspunkt. Du kan enten planlægge din rute selv, eller finde inspiration på forskellige cykelture i Danmark lige her.
En cykelferie kan ligge i meget forskellige prislejer. Men du kan sagtens gøre ferien lige så billig som teltturen – dette afhænger dog igen af, hvor og hvordan du vælger at sove og spise.
Læs også: Alt hvad du skal huske til dit drømmebryllup
3. Sommerferie i luksussommerhus (4.000+ kr.)
”Solen bager, bogen tager til i spænding, og på bordet står et køligt glas rosé og venter kun på dig.”
Dette kan nemt blive din magelige situation, hvis du vælger at tage på en uges sommerferie i et luksussommerhus i Danmark. Der findes mange sommerhuse i Danmark, der taler til dit indre luksusdyr, og der er ikke noget at sige til at ferie for mange er lig med total afslapning og forkælelse. Og i et sommerhus, der har det hele, skal du ikke bekymre dig om andet end mængden af solcreme og drikkevarer på køl.
Hvis du vælger denne løsning, er du med al sandsynlighed ikke ude på at spare mange penge. Du bør derefter gå efter en uge med fuld forplejning og luksus; spis ude på restaurant, tag i dagsspa, tag på stranden og spis masser af is, drik drinks på den lokale bar osv. Og frygt ej, hvis den kølige rosé giver dig hovedpine næste morgen. Dagen skal alligevel blot bruges på solsengen ude i haven.
Du kan finde luksussommerhuse mange steder i Danmark, men nogle af de mest oplagte steder er blandt andet Skagen, Tisvildeleje, Egå, Hornbæk og Liseleje. Så hvis du er på udkig efter fuld sommeridyl og luksus bør du søge mod disse steder.
Sparetips til din sommerferie
- Læg et budget på forhånd
- Køb stort ind til hele ugen
- Lav mad selv
- Lån telt, soveposer m.m. af venner og familie
- Find seværdigheder med gratis entre
Gode apps til din sommerferie
- By-vejr
- Badevand
- Mofibo
- OpdagDanmark
- Shelter
Hvor skal du holde ferie i Danmark?
Hvor i Danmark du helt præcis skal holde din sommerferie, afhænger blandt andet af om du er til smuk natur, sightseeing i storbyen eller afslapning på stranden. Vi har samlet nogle vejledninger, som måske kan guide dig i retningen af din ideelle feriedestination.
De bedste sandstrande i Danmark
Er du én af dem, der har glædet dig til Sydeuropas brede, hvide sandstrande og flotte krystalklare vand? Så er du nok interesseret i, hvor i Danmark du kan opnå noget, der mindre bare lidt herom. Faktisk er der ganske mange steder i Danmark, der kan hamle op med de sydeuropæiske standarder.
Måske du kender et par af dem, og måske et par andre bliver nye favoritter efter i år. Så hvis du er til brede sandstrande, med hvidt sand og klart vand, kan du med fordel søge følgende steder hen til sommer.
- Nordstranden (Anholt)
- Henne strand (Blåvand)
- Dueodde strand (Bornholm)
- Marielyst strand (Falster)
- Rømø strand (Rømø)
Den flotteste natur i Danmark
Det kan også være, du hører til dem, der tager på sommerferie for at opdage ny, spændende natur. Dette kan – heldigvis – sagtens lade sig gøre i Danmark. Og man kan hurtigt blive overvældet, når man opdager alle de smukke steder i Danmark. Vi har samlet fem af de mest betagende og anderledes naturområder i Danmark.
Læs også: Feriepenge
- Møns klint
- Anholt Ørken
- Vadehavet
- Rebild bakker
- Bornholm
De største seværdigheder i Danmark
Hvis du tager på sommerferie primært for at opleve spændende kultur og opdage nye seværdigheder, skal du heller ikke frygte, at Danmark ikke kan leve op til dine forventninger. Danmark byder på mange spændende og smukke seværdigheder, som vi nogle gange tager for givet.
Hvis du ikke selv kan komme i tanke om nogle, får du her inspiration til nogle af de fineste seværdigheder. Mange af dem er ovenikøbet gratis, så de vil heller ikke ødelægge dit feriebudget.
Hvis du er interesseret i flere smukke og historiske steder i Danmark, kan du også lade dig inspirere af UNESCOS liste over verdensarve i Danmark.
København
København er ikke en seværdighed i sig selv. Men hele hovedstadsområdet er et besøg værd, hvis du elsker historiske bygninger, spændende museer og royale monumenter. Der er med garanti mange steder i vores hovedstad, du aldrig har oplevet. Blandt nogle af de mest populære er Amalienborg, Christiansborg, Tivoli, den lille havfrue, Nyhavn, Glyptoteket, Kastellet og mange flere.
HC Andersens barndomshjem
Hvis du endnu ikke har været på besøg i HC Andersens barndomshjem i Odense, bør du uden tvivl slå et smut forbi. Den lille lejlighed rummer udstillinger fra digterens barndom. Og ikke langt herfra kan du gå på opdagelse på det egentlige H. C. Andersen Museum. Når du alligevel er i Odense, kan du i samme omgang tage den smukke tur med Odense Aafart, som ganske belejligt stopper ved Odense zoologiske have.
Grenen
Et af de mest besøgte steder i Danmark er Grenen i Skagen. Skagen er en hyggelig og spændende by i sig selv. Men Grenen er et helt særligt naturfænomen, hvor to have mødes. Her har du derfor mulighed for at stå med en fod i Kattegat og Skagerrak på samme tid. Man kan enten gå langs stranden derud, eller man kan lade sig transportere af den kendte ”sandorm”.
Moesgaard Museum
Hvis du er bare en lille smule interesseret i antropologi, historiske slag og kulturarv, bør du helt sikkert besøge Moesgaard Museum lige udenfor Aarhus. Museet rummer flotte fortællinger om mennesker gennem tiden samt forskellige særudstillinger. Du kan derudover nyde den smukke natur og helt særlige arkitektur, der omfavner museet.
Trætårnet
Det er ikke lang tid siden, at det 45 meter høje tårn i Haslev stod klar. Men det er på kort tid blevet et tilløbsstykke for os danskere. Tårnet stod klar i april 2019. Det tager dig 140 meter over havets overflade og giver dig en smuk udsigt over hele Sydsjælland. Tårnet er bygget op som en flot spiral og er tegnet af EFFEKT Arkitekter.
Lån penge til din sommerferie i Danmark
Det er oftest billigere at holde din sommerferie i Danmark end i udlandet. Men måske har du svært ved at få plads i budgettet til at afholde din ferie. Også selvom det er i Danmark. Derfor kan det være oplagt at overveje et lån på 20.000 kr. til at realisere din feriedrømme.