Skip to main content

Læsetid: 14 minutter

Elforbrug: Det er næppe gået nogens næse forbi, at energipriserne har været ekstremt høje de sidste år. Det kan have haft stor betydning for folk med en sårbar privatøkonomi. Nu har elpriserne dog efterhånden fundet et nyt og billigere leje, som gør det lidt nemmere at få økonomien til at løbe rundt.

Men det er altid relevant og hensigtsmæssigt at spare på elregningen uanset elpriserne ved dit elselskab. Derfor har vi lavet denne lille spareguide til dig, så du kan få mest mulig strøm for dine penge og blive ved med at holde dit energiforbrug nede.

Hvorfor elpriserne har været høje

Der er flere grunde til, at energipriserne har været høje de sidste par år. Det skyldes blandt andet varme somre, der har ramt elproduktionen. Det har sat priserne i vejret, da efterspørgslen fortsat har været høj. Men udbuddet har været ret begrænset.

Derudover har krigen i Ukraine også haft en direkte påvirkning på energipriserne. Det skyldes, at vi i Europa er blevet forsynet med gas fra Rusland. EU arbejder dog løbende på at gøre sig uafhængige af russisk gas. Og da Ukraine og Rusland er nogle af de største eksporter inden for blandt andet korn, har dette også haft en indflydelse på fødevarepriserne. Kilde: seas-nve.dk

Læs også:  Spænd livremmen: sådan skærer du markant ned på dine udgifter.

Et lavt elforbrug giver pote

Hvis du sparer på dit elforbrug og holder det nede, frigiver det penge til andre ting. Ofte handler et lavere elforbrug om at tænke fornuftigt og ikke så meget om at undvære ting. Derfor er det en oplagt måde at spare penge på. Især hvis man i forvejen mangler en smule luft i budgettet.

Hvis du mangler sparetips til andre områder af de faste udgifter, kan du finde inspiration i vores andre blogindlæg. Du kan også undersøge variabel og fast elpris og evt. skifte betalingsmåde eller se, om du kan finde et billigere elselskab.

Læs fx:  5 tips til et billigere madbudget.

Elforbrug..

7 simple sparetips til dit elforbrug

  1. Sluk standby produkter

    Hvis du har mange standby produkter i hjemmet som højtalere, tv, en radio og evt. dit internet, er det en god ide at slukke for disse. Især hvis du er i skole eller på arbejde, og huset står tomt flere timer om dagen. Nogle af disse vil du selvfølgelig tænde igen, så snart du træder ind ad døren. Men andre kan sagtens være slukket flere dage om ugen.

  2. Sluk strømmen direkte på afbryderen

    Ofte er flere el-apparater koblet på den samme afbryder. Det gør det nemt at slukke for kaffemaskinen, blender, brødrister i køkkenet. Det samme gælder tv og spilkonsoller i stuen.
    Når du er færdig i køkkenet eller med at spille på konsollen om aftenen, er det en god idé at slukke på afbryderen. Så kører apparaterne ikke på standby i flere timer, hvor du ikke bruger dem.

  3. Tænd kun det nødvendige lys

    Vi nærmer os de kolde og mørke måneder. Derfor kan det være nødvendigt samt i mange tilfælde mere hyggeligt at have mere lys tændt ad gangen. Men for at spare det en god idé at slukke for lyset i de rum, du ikke opholder dig i. Der er ingen grund til at have lyset i køkkenet kørende, mens du sidder i stuen og ser en film.

  4. Lav mad på komfur i stedet for i ovnen

    Når du laver din ugentlige madplan, kan du overveje at tilføje retter, der kan tilberedes på kort tid og på komfuret i stedet for at bruge i ovnen.

  5. Vask op i hånden eller på økoprogrammer, når der skal vaskes op

    Efter aftensmaden kan du overveje, hvor meget opvask du har. I nogle tilfælde ville det kunne klares ved at vaske op i hånden. På den måde vil din opvaskemaskine skulle køre meget færre dage om ugen. De dage den kører, kan du med fordel vælge at køre den på et øko-program.

    Det samme gælder for opvaskemaskinen. Her bliver det nok lidt omstændigt at vaske tøjet op i hånden. Men du kan også her vælge et kortere eller et øko-program.

  6. Sluk alt lys udenfor

    Hvis du bor i hus og har lys udenfor, er det en rigtig god ide at slukke det i løbet af aftenen og natten. De fleste har koblet en sensor på, hvilket er en rigtig fin løsning. Men kun hvis den ikke bruger strøm ved at være i en standby-funktion. Vi anbefaler derfor, at du slukker alt udendørs lys på afbryderen.

  7. Har du en robotplæneklipper eller robotstøvsuger?

    Hvor tit kører dine robothjælpeapparater? Hvis de kører hver eneste dag, kunne du med fordel overveje, om de kun skulle køre to-tre gange om ugen i stedet. Folk har naturligvis meget forskellige behov. Men dette er endnu en måde, hvorpå man kan spare på strømmen i løbet af ugen.

Køkken

Et køkken er fyldt med el-apparater, og flere af dem bruger rigtig meget strøm. Men hvis du bruger energien rigtigt, er der mange penge at spare.

Gryder

Du kan mindske både din vand- og elregning ved at bruge mindre vand, når du koger. Vandet skal kun lige akkurat dække, når du f.eks. koger æg. Sørg for at komme låg på gryden, som slutter tæt. Uden et låg, bruger du faktisk tre gange mere strøm. Sørg også for at gryden passer til blusset, så du ikke slipper en masse unødvendigt energi fri. Dette gælder dog ikke kogeplader med induktion.

Mikrobølgeovn, brødrister og komfur

Brug mikrobølgeovn, brødrister eller komfur i stedet for ovnen. Du kan faktisk spare op til 70% energi, hvis du laver mad i mikrobølgeovnen i stedet for ovnen. Tilbered gerne maden i en gryde på kogepladen i stedet for i ovnen for at spare nogle penge. Varm eventuelt dit brød på brødristeren i stedet for i ovnen. Den tager kun en tiendedel af den strøm, ovnen bruger.

Din ovns indflydelse på dit elforbrug

Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at tilberede flere retter samtidigt. Det kan du nemlig snildt, hvis du bruger varmluftfunktion. Selvom det lyder skørt, kan du faktisk godt f.eks. bage kage, mens du har kartofler i ovnen. Maden tager nemlig ikke smag af hinanden. Ved at fylde ovnen sparer du op til 60% på dit elforbrug. Du kan også sagtens slukke ovnen 5-10 minutter før den angivne stegetid og på den måde udnytte eftervarmen.

Du kan spare mellem 10-25%, hvis du faktisk udnytter både for- og eftervarmen. Hvis der er tale om retter, der skal have mindre end 15 minutter i ovnen, behøves du ikke forvarme din ovn, da det i disse tilfælde sjældent betyder noget for maden. En emhætte bruger cirka halvanden gange mere strøm på højeste trin end på laveste. Indstil derfor din emhætte til det lavest mulige for at spare på elforbruget.

Køleskab og fryser

Køleskabet er en af de ting i hjemmet, der bruger mest strøm, fordi det konstant skal sørge for at holde en lav temperatur og aldrig slukkes.

Har du mulighed for det, så tø dine frostvarer op i køleskabet inden tilberedning. Det tager godt nok længere tid, men det er bedre for varens kvalitet og dit elforbrug. At optø sin mad i køleskabet givet gratis kulde til køleskabet, og du sparer derfor strøm. Dog anbefales det ikke at tø sine grøntsager op inden brug.

Når der er mere end en halv centimeter is på siden af fryseren, er det på tide at afrime den. Fremgangsmåden er simpel: Sluk fryseren, tøm den og stil så en balje varmt vand derind og luk lågen. Fjern derefter den løsnede is, og så har du en fryser, som er som ny igen! Rim kan komme, hvis din fryser er utæt eller hvis du f.eks. har glemt at lukke den helt, da du åbnede den sidst.

Nrgi har skrevet mere om, hvordan du kan spare på strømmen i dit køkken her.

Tjek om køleskab og fryser holder tæt

Du kan teste det ved at lave ”papirstrimmel-testen”. Det går ud på, at du sætter en strimmel papir i klemme i lågen. Hvis du kan trække papirstrimlen ud uden problemer, betyder det, at dit køleskab og fryser er utæt.

Kan du ikke trække papirstrimlen ud, holder dit køleskab og din fryser tæt. Hvis der er utætheder, skal det selvfølgelig fikses. Ellers stiger din elregning af en utæt fryser eller køleskab. Det giver nemlig et højere elforbrug.

Belysning

En anden god måde at skrue ned for dit elforbrug er at være opmærksom på belysningen, for cirka 12% af elforbruget i en almindelig husstand går til belysning. Du kan vælge kun at tænde lys i de rum, hvor du opholder dig for at spare penge. Og når du forlader rummet, skal du huske at slukke lyset igen. Sluk dermed for lyset, når du ikke bruger det.

Som hovedregel er en pære tændt i 1.000 timer om året. Ved at skifte til LED- eller sparepærer, kan du spare mange penge, da de er mere energieffektive og har en lang levetid. Det vil også være en god idé at vælge LED-spots, som kun bruger en femtedel strøm i stedet for halogenspots, som bruger meget strøm.

Vaskemaskine

Vaskemaskine og tørretumbler

Vaskemaskinen og tørretumbleren er nogle af de ting, som bruger meget strøm i hjemmet. Et godt råd for at udnytte strømmen mest muligt er at fylde vaskemaskinen helt op, når du vasker. På den måde minimerer du antallet af vaske.

En anden måde at spare på dit elforbrug er at bruge den lavest mulige temperatur, når du vasker. Du kan fx sagtens nøjes med at kogevaske på 60 grader i stedet for 90 grader. Ligeledes kan en normal kulørtvask også sagtens nøjes med at blive vasket på 30 grader i stedet for 40 grader. Hvis du har en gammel vaskemaskine og tørretumbler, kan det måske være en idé at skifte til en ny med A+++. På den måde kan du nemlig spare et par hundrede kroner om året, hvis du altså har et normalt vaskeforbrug.

Derudover vil det være en god idé at undgå tørretumbler – eller i hvert fald bruge den mindst muligt. Du sparer nemlig meget på dit elforbrug, ved kun at bruge tørretumbleren én gang om ugen i stedet for tre gange om ugen. Læs mere om, hvordan du kan spare på strømmen, når du vasker tøj her.

Alternativ opvarmning

Opvarmning med træpiller er en miljøvenlig og effektiv metode, der involverer brug af en pelletovn eller en pelletkedel. Træpiller er små, tætpakkede cylindre lavet af presset savsmuld og træaffald. De brændes i forbrændingskammeret i ovnen eller kedlen. Herved genereres varme, der kan anvendes til at opvarme rummet eller vand til strålevarmesystemer.

Fordelene ved opvarmning med træpiller er mange. For det første er træpiller en bæredygtig energikilde, da de fremstilles af træaffald og reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer. Desuden har træpiller en relativt lav CO2-udledning: Den CO2, der frigives under forbrænding, opvejes af den mængde CO2, træerne absorberede under deres vækst. Denne opvarmningsmetode er også omkostningseffektiv og bidrager til at reducere affald ved at genbruge træaffald.

Elektronik og spillemaskiner i dit elforbrug

39% af en husstands elforbrug går i gennemsnit til underholdning, som fx telefon, tv, computer og PlayStation.

Husk at slukke for dine spillekonsoller, stationær computer og bare generelt al elektronik i dit hjem, når du ikke bruger det eller ikke er hjemme. Elektroniske apparater bruger nemlig stadig strøm, selvom de står på standby. Du kan også spare penge ved at skifte dit gamle tv ud med et mere energirigtigt tv, som har energimærke A++ eller A+++. En vigtig detalje at huske er, at jo større et tv du har, jo mere strøm bruger det også.

Hvis du ønsker at spare endnu mere strøm, kan du anskaffe dig en elspareskinne. Det er en intelligent stikdåse, der automatisk slukker alle de apparater, der bruges sammen med f.eks. en computer. Den slukker fx automatisk for skærm og printer, når du slukker for computeren. På den måde skal du ikke selv huske på det, og du undgår samtidigt, at apparater på standby sluger strøm, når du ikke bruger dem. Det er da vildt smart!

Du kan sagtens slukke din router, når du ikke bruger elektronik. Dette kan du også gøre, når du tager på ferie eller på arbejde. Eller generelt bare når du forlader dit hjem, og der går flere timer eller dage, før du kommer hjem igen.

Kristina

Author Kristina

Kristina er Content Manager hos Blue Finance Denmark. Hun skriver til daglig tekster om alverdens emner inden for marketing, økonomi, forbrug og lån.

More posts by Kristina

Leave a Reply