Lukas Hvillum
Digital Marketing ManagerLukas har flere års erfaring med marketing, økonomi og den finansielle sektor.
Han sidder til daglig som marketingansvarlig for Blue Finance Denmark.
Læsetid: 8 minutter
Er du studerende i Aalborg? Aalborg er kendt for sit pulserende studieliv og det livlige natteliv i “Gaden”, men byen byder på meget mere end fest og farver. Når du først lærer Nordens uofficielle hovedstad bedre at kende, er den svær at slippe igen. Her finder du spændende kulturtilbud, moderne og historisk arkitektur, smuk natur og et stærkt fællesskab blandt byens mange studerende. I denne guide får du inspiration til oplevelser, barer og spisesteder, som passer til et SU-budget.
Er du nysgerrig på studielivet i andre danske studiebyer? Læs også: Studerende på SU: Aarhus, Studerende på SU: København eller Studerende på SU: Odense.
Fakta om Aalborg
Aalborg er med sine ca. 140.000 indbyggere hovedstaden i Nordjylland. Byen ligger smukt ved Limfjorden og er kendt for sit livlige studiemiljø og det legendariske natteliv i sagnomspundne Jomfru Ane Gade. Men Aalborg er meget mere end fest – byen har i de senere år fået velfortjent international opmærksomhed.
I 2019 blev Aalborg fx placeret som nr. 8 på New York Times’ liste over 52 steder i verden, man bør besøge. Her blev især byens nordiske arkitektur og innovative byområder fremhævet – noget du som studerende kan nyde godt af i hverdagen.
Aalborg har et bredt udvalg af uddannelser, uanset om du foretrækker teori eller praksis. De største uddannelsesinstitutioner er Aalborg Universitet og UCN, begge placeret ca. 5 km fra centrum. Som studerende skal du derfor overveje, om du vil bo tæt på campus eller midt i byen – begge dele har fordele, og afstanden er til at overskue, uanset hvad du vælger.
Boligmarkedet i Aalborg
Det koster mindre i Aalborg end i København og Aarhus, når du skal finde et sted at bo som studerende. Du kan derfor tillade dig at være lidt mere kræsen med beliggenheden, størrelsen, prisen, og hvad der eller er at tage stilling til. Du kan vælge mellem en række forskellige måder at bo på, som hver især har deres fordele og ulemper.
Et kollegieværelse
Her vil du ofte have et værelse og toilet, og så skal du dele køkken med andre studerende. Hvis du har mod på det, er det en rigtig god og social måde at bo på, mens du læser. Og så er det billigt! Du kan ansøge om kollegie her.
En ungdomsbolig
Det vil ofte være en lille lejlighed, men hvor du bor blandt andre studerende. Det er en billig måde at bo alene på, og der vil ofte være nogle fælleslokaler, du kan bruge til fx at holde fest eller andet godt. Du kan søge om en ungdomsbolig her.
En lejlighed
Du kan leje en lejlighed alene eller sammen med en ven eller veninde, så I er to eller flere om at dele lejligheden. Det vil ofte være på Boligportalen, du finder ledige lejligheder, men der er også en række grupper på sociale medier, der samler ledige værelser i lejligheder eller bofællesskaber.
Et forældrekøb
Du kan få dine forældre til købe en lejlighed, du kan leje af dem, men det er naturligvis ikke alle, der har denne mulighed.
Læs også: Bliv klar til studiestart: Studiebolig
Studievenlige seværdigheder i Aalborg
Aalborg har masser af spændende oplevelser til dit storbyliv. Den smukke by taler blandt andet til dit kulturelle jeg, og der er både interessante museer og flotte områder, dit øje kan kigge på. Og selvom du er studerende med en lav indkomst, kan du sagtens opleve Aalborg fuldt ud.
Aalborgtårnet
Én af grundende til at Aalborg kaldes for Nordens Paris er på grund af det kendetegnende Aalborgtårn. Tårnet ligger på en bakke i den vestlige del af Aalborg, og bakken og tårnet tager dig 105 meter over havets overflade. Det koster kun omkring 40 kr. at besøge Aalborgtårnet, så du kan sagtens få denne oplevelse med, selvom du er på SU.
Vestre Fjordpark
Som studerende er du ofte på udkig efter gratis oplevelser, der ikke snupper hele månedens SU. Hvis du endnu ikke har oplevet Vestre Fjordpark, bør du klart lægge din vej forbi her. Vestre Fjordpark er et stort rekreativt område, som rummer mange mulighed for sjove aktiviteter. Du kan nyde en dag her med med badning, vandaktiviteter og smuk natur ganske kvit og frit.
Kunsten
Hvis du er til den mere kulturelle del af Aalborg, kan du også opleve dette på budget. Ét af Aalborgs absolut mest kendte museer, Kunsten, lader studerende komme ind til en entre på 90 kr. Kunsten er et moderne og oplevelsesorienteret museum, som giver dig indsigt i kreative processer og innovative projekter.
Studierabatter
Når du er studerende, gælder det om at spare, hvor du kan. Det gør du blandt andet ved at studierabat. Mange steder i Aalborg tilbyder studierabatter. Husk altid at spørge og vis dit studiekort. Du kan finde en oversigt over studierabatter på Studiz.
For at få rabatten skal du bare vise dem dit studiekort. Studiekortet kan du læse endnu mere om her, hvis du læser på Aalborg Universitet.
Studievenlige spisesteder i Aalborg
Et ægte storbyliv er ofte lig med middage ude i byen med vennerne. Det er noget af det, der er med til at give dig følelsen af at bo i en storby. Og Aalborg har flere gode spisesteder til enhver smag og ethvert budget.
Aalborg Street Food
Aalborg Street Food – også kaldet The Lighthouse – er en sand klassiker for dig, der er studerende i Aalborg. Her finder du lækker mad fra 17 forskellige køkkener, så der vil med garanti være noget for enhver smag, uanset om du er til det italienske, asiatiske eller amerikanske køkken. Aalborg Street Food er smukt placeret ved lystbådehavnen i Aalborg Vest, og du kan nyde din mad lige ved siden af vandet.
KaffeFair
KaffeFair er en kaffebar/restaurant i Aalborg Vest. Spisestedet er baseret på værdier som socialøkonomi, fællesskab og inkludering, og der arbejdes med non profit-tankegangen. KaffeFair er en almindelige cafe om dagen og en restaurant om aftenen, hvor de blandt andet afholder fællesspisning. Priserne hos KaffeFair er – ligesom navnet – ganske fair.
Nadias Sandwich
Hvis du har boet i Aalborg, kender du med garanti til Nadias Sandwichbar. Her kan du købe forskellige sandwich eller blande din egen salat til en ganske fornuftig pris. Det er en nem, hurtig og forholdsvis sund take away for dig, som er studerende, og som skal have energi til aftenens læsestunder.
Husk at søge om SU
Du kan her ansøge om SU. Mens du får det, kan du vælge at supplere med et SU-lån hver måned på op til 3625 kr. (2025) med 4 procent i rente. Dette lån skal først betales af, når du er færdig med at læse, hvor renten samtidig falder. Det er altså et billigt lån, der gør dit SU-budget mere fleksibelt.
Du kan læse mere om SU i artiklen: SU-lån – Bør jeg tage et?
5 populære uddannelser på AAU
- Medicin
- Psykologi
- Erhvervsøkonomi, HA
- Jura
- Socialrådgiver
Bliv tutor og få gode oplevelser
Når du har været studerende i et år, kan du ansøge om at blive tutor for det næste hold studerende. Her skal man bl.a. være med til at skabe en god studiestart for dem. Som tutor får du erfaring, et stærkt netværk, fællesskab – og en mindre økonomisk belønning.
Barer og værtshuse i Aalborg
Aalborg er måske den danske by, der er mest kendt for sit natteliv. Især Jomfru Ane gade, der ligger som en sidegade til gågaden, er berygtet for vilde byture og berusede mennesker. Ikke desto mindre er barerne i Jomfru Ane Gade og andre værtshuse rundt omkring i byen et besøg værd for dig, der er studerende.
Café Alpha
Er du til kolde håndbajere, røgfyldte lokaler og uformel stemning? Så bør du uden tvivl besøge Café Alpha, der ligger på Jens Bangs Gade midt inde i Aalborg, men alligevel et stykke fra Jomfru Ane gade. Café Alpha er Aalborgs ældste værtshus, og den gamle tradition for hygge og fællesskab kan virkelig mærkes her. Du skal ikke være bange for at være passiv ryger, men til gengæld kan du altid få en kold Albani stukket i hånden. Og er du til fodbold, kan du se samtlige af AAB’s kampe på Café Alpha.
Pigen og Trompeten
Er du mere til farverige cocktails og dans til den lyse morgen, skal du slå et smut forbi Pigen og Trompeten, der ligger midt på Jomfru Ane Gade. Pigen og Trompeten er også en vaskeægte Aalborg-bar, og her får du en natklubsstemning og storbyliv for alle pengene. Nyd en frisk Mohjito eller en læskende Strawberry Daiquiri til søde toner fra enten live musik eller husets DJ.
Café Guldhornene
Er du til en bar lige midt imellem, kan du altid svinge forbi Café Guldhornene, som ligger i en gyde i Jomfru Ane Gade. Her kan du opleve ægte bodegastemning, og der er garanti for fællessang og en svingom til gode gamle klassikere. Hvis du er mere til at drikke billige fadøl og rafle løs hele aftenen, er der også rig mulighed for dette på Guldhornene. Alt i alt er dette et sted, hvor alle kan samles og feste løs, og derfor er det et populært sted for studerende i Aalborg.
Lån penge til dit studieliv
Går din computer i stykker op til en vigtig eksamen, er det svært at undvære en ny – men som studerende på SU kan økonomien være stram. Her kan et lån være en løsning.
Måske kan du låne af dine forældre eller tage et SU-lån. Har du ikke den mulighed, kan du overveje et lån hos KreditNU. Du skal være over 23 år, have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb og ikke være registreret i RKI. Hos KreditNU kan du låne mellem 4.000 og 25.000 kr.